Min yoga passion

Ja, jeg er en sucker for yogatøj, og med en hobby. som i øvrigt kræver et absolut minimum af udstyr (hvor er det fedt, at man aldrig skal ud og købe sko), så synes jeg faktisk det er ok at gå lidt i selvsving over de par ting, man skal bruge.

Som sagt er jeg meget glad for min nye top, som jeg har købt hos Yogaudstyr, der både er en netbutik, men også en fysisk butik som ligger gemt på en hyggelig plet på Østerbro. Jeg var der for første gang i sidste weekend og nød at gå på opdagelse, og selvfølgelig at prøve tøjet. Det er altid lidt et sats at købe den slags over nettet. Toppen er af mærket Asquith, lavet i øko bomuld og med en meget fin logodetajle på ryggen, som jeg først opdagede bagefter. Og så koster den kun 299, hvilket er en rigtig fin pris. Jeg var forbi Moshi Moshi Mind, også Østerbro, på vej derned, da de fører en del designer sportstøj. Hm, ikke lige et prisleje omkring de 300 kr kan jeg godt afsløre… Men fine ting!

Jeg elsker det fine logotag

Og her det fine broderede logo på ryggen – farven er blevet meget mystisk på det her billede, sådan ser den ikke ud i virkeligheden..!

Jeg har lige læst om hende her:

Australske Bette Calman er en dedikeret yogaudøver og instruktør. Hun står på hovedet, laver håndbalancestillinger og bagudbøjninger – sager der kræver en pisciplineret yogapraksis, fokus, god vejrtrækning og stor kropsbevidsthed. Og hun er 83 år. 83!

Hun  siger: “You’re never too old. The body is a remarkable instrument. It can stretch and stretch, and get better all the time. Forget age”

Jeg elsker denne udtalelse. For hun misforstår ikke sin kropsform som en slags evig ungdom (som er et koncept jeg så absolut ikke kan fordrage), men ser alder som noget ligegyldigt, det er praksissen, der er det essentielle for levemåden. Og så udelukker hun alder som en begrænsning for kroppens ydeevne.

Læs artiklen om Bette her

Den talentfulde cirkusprinsse var så sød at sende mig to billeder fra lørdagens fotoskydning som teaser, og herunder ser I nr. 2. Jeg elsker sort-hvid billeder og jeg er vild med lyset og den top jeg har på  (den er ny, skal nok fortælle om den dejlige butik, hvor jeg købte den i et senere indlæg). Det eneste jeg har freaket en lille smule over er den utrolig muskuløse ryg, jeg tilsyneladende er udstyret med. Det var jeg ikke helt klar over.

Marianne har her fotograferet mig i Pashasana, den første stilling i Ashtanga yogas 2. serie.

Jeg fik et tip hos Yogamudra i sidste uge om en nyudkommet bog. Den handler om Guruji, guruen i Ashtanga yoga, som døde sidste år. Det er hans elever, der med årene selv er blevet berømte og internationalt anerkendte yogalærere, der i interviews fortæller om Guruji og hans undervisning. Det er hans elever Eddie Stern og Guy Donahue, som står bag bogen.

Jeg har allerede bestilt den her og glæder mig så meget til den kommer! Så skal jeg nok fortælle mere om den.

Jeg havde en vanvittig lang hjemrejse fra København i går. Jeg var kun nået til Ringsted efter tre timer (hvor jeg burde være nået hjem) og min aftensmad bestod (i mangel af kødfrit udvalg hos Togservice) af chips, rittersport og et æble.

Når jeg trods denne lidt alternative måde at tilbringe en lørdag aften på var i godt humør, så skyldes det, at hele dagen havde været en skøn dag. Marianne, som har et helt særligt fototalent skød billeder af min yogapraksis. Den varme jeg mødte hos hende og hos menneskerne på Astanga yoga Studio, hvor vi tog billederne var helt fantastisk. Tænk at man kan føle sig så tryg i hænderne hos mennesker, man aldrig før har mødt!

Jeg har allerede fået første billede fra Marianne, er det ikke fint?

Typisk, at jeg lige når at melde min genkomst ud for så at være stille herinde i flere dage.

Men jeg er i København og har hele ugen været travlt optaget af en storstilet event, jeg har lavet med mit arbejde. En blogger-event faktisk! Så jeg er kommet totalt i blogger-stemning, selvom de søde piger, der kom til vores event var modebloggere. Det bliver jeg vist aldrig.

Selvom dagene har været meget hektiske har jeg alligevel kunnet snige mig ud tidligt om morgenen og til yoga – hele to gange.  Det blev hos Yogamudra på Christianshavn denne gang; det ligger så bekvemt tæt på metroen. Jeg har været der engang for flere år siden, og huskede det som godt. Og det var også en god oplevelse! Der var ikke så mange elever på deres morgenhold, hvilket var skønt, for så var der mere tid til hver enkelt. Og Peter er en virkelig dygtig lærer, som havde en masse gode input til mig, bl.a. hvordan jeg kan blive mere åben i mine hofter og arbejde skånsomt med min nakke (som gik i hold for 136. gang her i sommerferien, argh!).

Selvom jeg fik et par timers mindre af den tiltrængte søvn end mine kollegaer, så var det det hele værd!

Og nu tæller jeg ned til en meget spændende yogaplan, jeg har for i morgen. Jeg røber ikke mere lige nu, udover at den involverer hende her,,,

En sensommer-morgenstund på Christianshavn.

Et af sommerens højdepunkter var et par dage vi tilbragte i Brighton i det sydlige England. Rigtig kæresteferie med gode restauranter, soven længe og dasetid ved vandet (dog ikke i bikini, det var det lidt for koldt til).

Det stort set eneste aktive vi lavede i de dage var faktisk, ja, yoga. Anders var helt klar på at skulle med til yoga, og vi fandt med hotellets hjælp (det var et fantastisk hotel!) et fint sted; ikke ashtanga, men det kan også være rart at prøve noget andet engang imellem.

Det blev til hotyoga hos Yogahaven, og det var en oplevelse der lå meget langt fra min tidligere oplevelse med den varme yogaform. I Brighton var rummet liiige en tand varmere og praksisssen en tand hårdere. Mere hardcore på den måde, hvor det lugtede af sved fra starten og en meget stærk og smidig mand ved siden af mig måtte kravle ud af lokalet helvvejs mod slutningen, mens han stønnede “I can’t anymore, I can’t”…

Det var virkelig super hårdt! Men Anders tog det heldigvis i stiv arm, og konstaterede bare tørt da vi var færdige, at så meget havde han aldrig før svedt i sit liv. Selv synes jeg det var fedt at prøve, men rummet var dels alt for varmt for mig, hvilket tricker noget agressivt inde i mit hoved (”hvornår f… er little miss sweaty færdig med at køre os rundt i sveden”) og dels var praksissen på grænsen til work-out. Det der med at der er mere fokus på hvilke muskler man får opstrammet end på, hvad yogaen gør for én, det er ikke lige mig.

- med en masse dejlige yogapolevelser, som jeg har glædet mig til at dele med jer!

Jeg har indrømmet haft en dejlig blog-fri sommertid. Men en blanding af dejlige afsavns-kommentarer her på bloggen og en stigende mængde af oplevelser, der trænger til at blive til små fortællinger herinde driver mig tilbage. Og hvor er det dejligt at være her igen.

Sommeren har budt på workshop i Århus med Michel Besnard, sommerhusyoga, tagterasseyoga i Notting Hill, yoga shopping i London, fordybelse i min selv-praksis, meget hot hot-yoga i Brighton, yin yoga kursus – og jeg glæder mig så meget til at dele det hele! Så stay tuned.

Men først starter jeg lige med en kop yogite!

Jeg må indrømme, at hedebølge, ferietid forude og blogging ikke harmonerer her hos mig.. Så Birgittes yoga holder sommerferie fra nu af og indtil slutningen af August.

Jeg glæder mig til at komme tilbage med en masse ny yogainspiration. Rigtig god sommer!

Jeg er bestemt ikke tilhænger af fuldstændig afholdenhed, når det kommer til at leve et sundt yogaliv. Der skal være plads til en pjækkedag på sofaen, en stor is, en bøf, eller hvad det nu er, man ikke kan undvæurujire. Men jeg tror på mådehold og på intentionelt at leve et sundt liv.

Et eksempel, jeg tit tænker på, er Ashtanga yogaens Guru, Guruji (1915-2009). Han var The Man inden for Ashtanga yoga, han udviklede hele systemet. En rigtig guru. Og hver morgen, inden han lavede yoga, så drak han en stor kop kaffe. Hvis der er noget, som er no-go i yogaens kostpan, så er det altså kaffe. Derfor var der også flere af hans elever, som stillede spørgsmål ved denne tvivlsomme praksis. Han svarede efter sigende med et smil og et træk på skuldrene: “But, no coffee – no yoga!” Han skulle altså have sin kaffe, før han kunne lave noget – inkl. yoga.

Det kan jeg godt li’. Vi skal forsøge at leve et rigtigt, sundt og gennemført yogaliv, men man skal også selv kunne følge med. Guruji var nået dertil at en af de eneste dårlige vaner han havde, var hans kaffe, men den kunne han altså ikke bare give slip på.

For mig selv er det ikke at spise kød og helt stoppe med kaffe, nogen valg der er kommet for mig henad yoga-vejen, og har ikke føltes som afsavn eller fravalg. Det ville det til gengæld være at holde mig fra sommerens søde fristelser. Så langt er jeg ikke kommet, og mon jeg nogen sinde gør det…

Selv en Guru har sine svagheder...