Asanas, Praksis, Vejrtrækning

Søndagspraksis

Søndag er den bedste yogadag i ugen. Åbenbart også i dag, selvom jeg har haft ferie den sidste halvanden uge, og man derfor kunne argumentere for, at det nærmest har været søndag hver dag…

Garbha Pindasana

Men jeg havde rigtig god energi i dag. Måske er det en slags panik før lukketid, fordi ferien slutter fra i morgen. Når det kommer til yoga gør det mig nu ikke så meget, for det betyder også, at yogaskolen slutter sin ferie, og der trænger jeg til at komme ned. Det er både godt og skidt at træne herhjemme. Godt, fordi det er fleksibelt, og fordi det kan være lettere at undgå at blive distraheret – for det er umuligt ikke at lægge mærke til, hvad der foregår i et undervisningslokale. Men det er også skidt, hvis man som mig vænner sig til energien og det fælles fokus, der er i undervisningslokalet. I de sidste dages praksis herhjemme, har mine tanker været alle mulige andre steder. Og det er noget skidt, for det er lige præcis meningen, at tankerne kun skal fokusere på det, der sker på måtten: Stillinger og vejrtrækning.

Jeg prøvede at kompensere for dette ved at afslutte dagens praksis med vejrtrækningsøvelser med vejrholdninger, som Stig Åvall også skriver en masse godt om i min nye yndlingsbog. Det var ret vellykket. Må se, om jeg kan gå lidt mere i dybden med det. Hvis ikke det var for en iboende vandskræk, kan jeg blive helt fristet af fridykningsdisciplinen, som er forfatterens speciale… 

Billedet er Garbha Pindasana, en stilling, der ligesom andre stillinger med hel eller halv lotus er med til at massere de indre organer og stimulere fordøjelsen. Virkelig sundt.

Previous Post Next Post

4 Comments

  • Reply Det Lille Spørgsmål 03/01/2010 at 21:39

    Hold op, hvor ser det sundt og dejligt ud. Smukt billede…

    Kh
    Lykke

  • Reply Marianne Venø 04/01/2010 at 11:04

    Hvor er du bare go’. Tillykke med bloggen. Har først opdaget den i dag, men jeg har til gengæld læst det hele med stor nysgerrighed.

  • Reply Karin Madsen 04/01/2010 at 13:38

    Hej Birgitte
    WAUW – du er “i luften” (eller du sidder flot der på tæppet!). TILLYKKE med din nye blog – den er super fin. Gode tekster, lækre billeder. Blev lige linket over på dig fra Julia’s side (jeg var med på kursus i november). Jeg er på vej med min blog – http://www.karinmadsen.wordpress.com – anden adresse kommer snarest. Jeg kan godt genkende din oplevelse og forkærlighed for yoga – er sikker på at du får masser af læsere – og jeg vil være at finde blandt dem.
    KH Karin

  • Reply christina 11/01/2010 at 14:14

    Sikke smukke billeder.. jeg er vild med dem… og ville ønske, jeg fik dyrket yoga… tak for kigget Birgitte og din dejlig kommentar på min blog.. Kh Christina

  • Leave a Reply