Ikke kategoriseret, Vejrtrækning

Mærk vejrtrækningen!

Jeg er godt i gang med bogen “Træk Vejret”, og har efterhånden læst om en del forskellige vejrtrækningsøvelser, som er mere eller mindre avancerede.

Hvis man er helt nybegynder, synes jeg, at man skal starte med noget basalt og virkningsfuldt. Hvis man trænger til at koble af, så er det godt at holde en lille pause og trække vejret dybt (en rygepause kan ikke være en erstatning, hvor fristende det end måtte være for nogen…).

Det her vil jeg anbefale, fx efter en lang arbejdsdag:
Læg dig ned på gulvet, evt på en yogamåtte, med benene bøjede. I disse kolde vinterdage sætter jeg fødderne på radiatoren, så slår man ligesom to fluer. Læg evt en hvedekornspose eller noget andet hen over øjnene. Uden at falde i søvn, that is.
Træk nu vejret dybt ned i maven, hvis du kan, og tæl roligt, så dine ind- og udåndinger er lige lange.
Lig og mærk din vejrtrækning, følg luften: Lige fra det sted i næsebordet, hvor luften rammer i indåndingen, mærk luften ned gennem svælget, halsen, og ned i lungerne.
Og mærk luften, når du udånder, hele vejen tilbage fra lungerne, gennem halsen op og ud gennem næsen.

Bliv liggende sådan for en stund, og vend fokuseret, rolig og afbalanceret tilbage til resten af din dag.

Previous Post Next Post

1 Comment

  • Reply Det Lille Spørgsmål 28/01/2010 at 20:03

    Bare ved at læse din beskrivelse trækker jeg vejret en smule dybere;)

    Kh
    Lykke

  • Leave a Reply