Yoga retreats

Er yoga retreats for begyndere?

Da jeg skrev om yoga retreats forleden, fik jeg en sød og ydmyg kommentar om, at det så ud til at være for avancerede begyndere. Jeg kan godt forstå hvorfor. De forskellige former for hatha yoga (hvor ashtanga blot er én retning), kan være smukke og avancerede at se på, og bliver derfor tit vist på den måde. Men det er altså ikke ensbetydende med, at man som elev på et yoga retreat bliver sendt direkte op i en fuld bro, hvis man ikke har prøvet det før!

Der er meget stor forskel på yoga retreats, men de fleste kører med mange forskellige niveauer på én gang. Det er i min erfaring fra Indien, hvor jeg selv troede, at jeg skulle være i mit livs bedste form for at kunne følge med. Og da jeg kom var der både nybegyndere og en hel del der dyrkede yoga en enkelt gang om ugen. Det var en ret vigtig lektie for mig. For selvom man godt kan løbe ind i ekstremt ambitiøse steder, så er yoga retreats i udgangspunktet for alle. Det er nemlig ikke niveauet i den fysiske yoga praksis, der gør en god yogi. Flere bruger et retreat til at kickstarte en yogapraksis.

Prisen for et yoga retreat er meget varierende. Der er nogen, der virker på grænsen til en førsteklasses luksusferie. Pt. drømmer jeg om en tur til Indien over påsken, og der koster en uges retreat 480 Pund, ca 4000 kr. Det er mit alles (dog ikke fly), yoga i verdensklasse, dejligt værelse, lækker, lækker mad og diverse services. Det er absolut en god pris! Min kæreste vil komme til at betale ca. det halve for en plads som det tynde øl, der ikke er med på yogaundervisningen. Til sammenligning skal jeg give 1500 kr for to en halv dags workshop i Århus om et par uger. Så priserne kan være absolut rimelige, hvis man vælger et billigt land.

Og det fantastiske ved yoga retreats er, at man tit laver yoga om morgenen og sidst på eftermiddagen, og derfor kan man med god samvittighed ligge her hele dagen:

yoga_i_goa

Ahh – hvem vil ikke gerne det…

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply