Asanas, projekt håndstand

Upside down

Jeg kæmper en kamp for at lære at lave håndstand. Og det går også fremad – jeg kan stå selv et par sekunder (hvis de går hurtigt – ok kun ét hurtigt sekund). Men jeg skal holdes og støttes for at komme derop. Miles, min ene yogalærer, konstaterede i sidste uge, at det er fordi, jeg ikke får benene helt op. Sandsynligvis fordi jeg er så svajrygget som jeg er. Og jeg var ikke helt utilbøjelig til at give ham ret. For se lige her:

Hovedstand_birgittesyoga

For et par uger siden tog min kæreste dette billede af min hovedstand, som jeg står i sikkert og uden problemer. Og min illusion om den perfekte asana sank helt i grus, da jeg så den selv: Jeg står jo ikke lige! Mine ben kommer simpelthen ikke helt med op. Jeg føler jeg skal vælte bagover, hvis jeg løfter dem yderligere. Og det er på grund af ryggen. Det kommer til at tage lang tid med den håndstand. Men hey, jeg øver i det mindste…

Previous Post Next Post

3 Comments

  • Reply Louise 31/01/2010 at 19:20

    Det er altså en flot hovedstand, synes jeg, og hey – vejen mod den perfekte asana er jo i høj grad lige så vigtig som selve målet, måske endda vigtigere ville min yoga-lærer hævde!

    • Reply Birgitte 03/02/2010 at 13:10

      Hej Louise, tak og lige praecis, lyder som en klog yogalaerer, og som det, jeg fortaeller mig selv. omend det er som om, jeg ikke altid husker at lytte…
      Og tak for din kommentar, dejligt at faa en identitet bag min “belgiske” laeser!
      KH Birgitte

  • Reply Min yoga passion » Blog Archive » Tælle til én og tælle til to 24/02/2010 at 19:42

    […] Mysoretræning nede på yogaskolen og havde masser af god energi efter weekendens workshop. Og i håndstand kunne jeg tælle til i hvert fald to, og Miles mener det går fremad. Jeg begynder at føle […]

  • Leave a Reply