Yogafilosofi

Yoga eller mave-balle-lår?

Hvis du også laver yoga, har du måske også fortalt det til nogen, som har sagt “Yoga, ja, det har jeg også engang prøvet nede i fitnesscenteret. Men jeg er nu mere til mave-balle-lår og step.”

Alletiders. Det er bare alletiders. Det er bare overhovedet ikke det samme. Og for mig er det en af de største farer ved at yoga bliver så populært, at man mister det essentielle ved yoga: at det ikke kun handler om kroppen. Ordet yoga betyder forening og yoga handler om at forene krop, sind og ånd eller sjæl og tanke eller hvad man nu vælger at kalde det. Det, der har betydning er, at det er en helhedspraksis. Det er ikke en træningsform. Great at kroppen kommer i form, og man kan blive smidig og spænstig og alle mulige andre lækre ting ved at lave yoga. Men hvis man kun er interesseret i den del og ikke i at arbejde med sig selv fysisk og mentalt, så start for guds skyld til mave-balle-lår.

Det er lidt ligesom en fødselsdag jeg holdt for et par år siden, hvor jeg serverede hjemmelavet sushi for hele selskabet. En i forældregenerationen, som var novice udi sushi udbrød begejstret: “neeej, det minder simpelthen så meget om at spise fondue.” Så meget for min japanske madkunst.

Og helt ærligt; der er ting man aldrig vil lære til mave-balle-lår…

Birgittesyoga_bhekasana

Previous Post Next Post

3 Comments

  • Reply Det Lille Spørgsmål 08/02/2010 at 22:10

    Jeg tror ikke på du kan udgå at få sjælen med, men for mig, som ikke kender min krop særlig meget, men arbejder meget med min sjæl og min mentale tilstand til daglig i mit arbejde, så er det altså min krop, eller min krops sjæl, jeg får kontakt med.

    Og, hvis det til at starte med kun handler om krop, når man dyrker yoga, så er det helt fint med mig. Hvis man ikke på et tidspunkt begynder at få noget andet med end det, så skifter man nok af sig selv til det lidt mere resultatorienterede mave-balle-lår. Men jeg synes vi skal byde alle indenfor i yogaens verden, selv om vi måske får noget forskelligt, og nogle kommer dybere end andre.

    Kh
    Lykke

  • Reply Louise 09/02/2010 at 12:07

    Hej Birgitte!

    Jeg forstår, hvad du mener – men kun fordi jeg har læst din blog. Fordi først nu forstår jeg, at du ikke dyrker yoga – du er yoga, gør yoga, lever yoga, spiser yoga og ånder yoga…og sådan har de færreste det med mave-balle-lår!? Jeg har virkelig stor respekt for, at du kan være så dedikeret!

    Som en lille bonusinfo kan jeg fortælle, at min forældre er startet til “mave-balle-lår”-style-yoga på en eller anden skole i Aalborg…de havde debut i går, og min far har meget ondt i dag! Han er dog optimist og mener ikke, at lotus-stillingen er så fjern.. Ohh hvem der bare var en flue på væggen!

    Og derudover så griner jeg stadig af fondue-kommentaren, fordi det er da lidt komisk!

    Kh Louise

  • Reply Maria 18/02/2010 at 07:40

    Hej Birgitte

    jeg har tidligere givet udtryk for min holdning til fitnesscenteryogaen her på din blog, så du er jo ikke i tvivl. Men må lige uddybe: jeg synes bestemt også, der skal være plads til, at alle kan dyrke yoga på det plan, de har lyst til. Selv dyrker jeg primært yoga en gang om ugen i to timer, når jeg går på mit iyengar-hold. Det er ikke så tit, jeg får praktiseret herhjemme. Så jeg har altså brug for holdet til at få trænet. Men altså, yogaen sniger sig jo også ind i det daglige alligevel – så laver man lige et yogastræk for at løsne de spændte halsmuskler, og så tænker man lige på at rette sig op, trække vejret osv.
    Min pointe: Uanset hvor meget eller lidt yoga, man har i sit liv, så skal det gøres ordentligt, for ellers er det ikke god yoga.
    Hvis man lærer god yoga, så lærer man at udføre øvelserne rigtigt. Det er der flere gevinster ved: Man skader ikke sig selv og kommer fx ikke hjem med ondt i nakken osv. (selvfølgelig er det tilladt at føle sig øm i musklerne, men det er noget andet), man får det optimale ud af stillingerne på det plan, man nu er, og så er der også det, som jeg lige har beskrevet fra mit eget liv: kroppen husker yogaen, så man integrerer den i sin hverdag som en forening af det fysiske og psykiske.
    Jeg tror simpelthen bare ikke, at hovedparten af fitnessyogainstruktører er gode nok til at formidle yogaen. Får helt ondt i maven bare ved tanken om, hvad folk bliver smidt ud i af stillinger, når de hverken er klar til det eller udfører stillingerne rigtigt. OK, jeg ved godt, jeg er farvet af pylre-iyengar;-) men alligevel.
    Yoga handler for mig meget om at gøre sig umage, og det kommer i forlængelse af at være tilstede i nuet, lige dér i kroppen, med åndedrættet og energien, så man virkelig mærker helheden, som du også skriver Birgitte. Fitnesscentermentalitet går bare ikke særlig godt i spænd med yoga…
    Kh Maria

  • Leave a Reply