Blogging, Praksis, Yoga workshops, Yogalærere

Kino countdown

Hvor er det skønt, når jeg får spørgsmål, tips eller input fra jer, der læser med her! Det er så inspirerende for mig, og  jeg brygger på et par indlæg efter nogle gode ting, jeg har fået fra jer de sidste dage. Så stay tuned. Og tak for jeres involvering, der findes ikke noget bedre!

I morgen begynder weekend workshoppen med Kino, og jeg glæder mig. Og kom på vej hjem fra arbejde i tanke om, at jeg burde have lavet mere yoga i ugerne op til weekenden, så jeg ville være bedre forberedt… Det mest fristende og absolut dummeste jeg kunne have gjort, ville være at træne fuld praksis i aften (1½ time min.), det har jeg gjort før tidligere workshops. Og det duer ikke, hvis man som jeg har en praksis, der går op og ned. For hvor fedt er det at møde op fredag aften til en intens weekend og så allerede være en lille smule brugt?  I stedet lavede jeg solhilsner, stående stillinger og et par enkle hofteåbnere, a la disse. Så har jeg strækket, styrket og er inde i yoga feelingen, og er stadig klar til at gi den gas.

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply