Asanas, Hverdag

En halv times lørdagsyoga

I ashtangayoga-traditionen er lørdag hviledagen, hvor man derfor ikke laver yoga. Men herhjemme hos mig, er det ikke altid nemt at give den yoga-gas på hverdage. Så det sker at jeg “snyder” lidt her om lørdagen for at opretholde en stabil yoga praksis. Fx denne formiddag, hvor jeg lige havde tid og lyst til en halv times yoga inden Anders stod op. Nok til at få kroppen i gang, som en blid vækning til en dejlig dag. Det blev til følgende:

8 solhilsner, 4 af hver slags. Derefter lavede jeg disse tre stående stillinger:

Padangusthasana_birgittesyoga

Padangushthasana –  her er det vigtigere at holde rygsøjlen lige og skuldrene tilbage end at få fat i tæerne.

Trikonasana_birgittesyoga

Trikonasana – husk at holde fingrene samlede på den strakte hånd.

Parshvakonasana_birgittesyoga

Parshvakonasana – hvis det er for meget at sætte hånden ved siden af foden, så kan man få næsten samme effetkt af stillingen ved at hvile albuen på låret i stedet for.

Derefter lavede jeg mine øvelser til at åbne hofterne og så et stille øjeblik i Padmasana (Lotus – men skrædderstilling er også tilladt).

Ahh, så står resten af lørdagen på bytur og dejlige venner til middag!

Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Min yoga passion » Blog Archive » Du ved det godt… 06/03/2010 at 21:32

    […] I dag er det lørdag. Tid til en halv times lørdagsyoga […]

  • Reply Min yoga passion » Blog Archive » Gå aldrig ned på udstyret #3 09/03/2010 at 10:35

    […] har brugt den meget det seneste år, og den holder godt. Jeg har én magen til bare i blå (se den her in action), som jeg egentlig bedre kan li. Den var bare til vask, da jeg tog […]

  • Leave a Reply