Indien, Yoga retreats

Op med solen!

Nu er jeg pga. mit pendlerjob rimelig vant til at stå op med solen. Måske derfor har jeg fået flere medlidende blikke fra folk, når de hører, at mine feriedage i Indien også startede med solopgangen. Kl. 6 var der Mysoreundervisning for alle, der ikke var nybegyndere. Nogen kunne også vente til 6.45, men det var kun, hvis de havde en kort yogapraksis (og det var ikke mig).

Min kæreste og de andre begyndere havde undervisning kl 8. På det tidspunkt var jeg mentalt på vej til morgenmad (læs: lå i afspænding i yogasalen). Så vores yogaferies rytme blev et spejl af den derhjemme: Birgitte står op før fanden selv, herren først efter et par timer, hvor damen har nået at udrette en masse. Hm, fordelen ved en blog er vist den subjektive fordel man har som fortæller…

Tavlen, som hang centralt på yogaresortet fortaltre sindrigt om, hvordan undervisningen var skruet sammen, inkl. moondays og eftermiddagsworkshops. Kan du hitte rede i den?

tavle_birgittesyoga

Previous Post Next Post

1 Comment

  • Reply Julia 21/04/2010 at 20:41

    Finny cause its true… Få mig ikke startet på mænd og søvn! Tak for dejlige indlæg!

  • Leave a Reply