Yoga workshops, Yogalærere

Yogafængsel

Yogalærer Charlie Taylor-Rugman (UK) gav for et par år siden en workshop på yogaskolen her i Århus. Han gik meget op i, at man ikke skal gå så meget op i yogaens “regelsæt”. I ashtanga yoga hedder det sig fx at man skal lave 5 af hver solhilsen. Og der er bestemte måder at komme ind og ud af stillinger på. Men Charlie mener, at man bør optimere sin praksis efter sin krop og sin hverdag i stedet for at være en slave af disse regelsæt. Han satte trumf på utallige af sine pointer ved at sige “And you won’t go to yoga prison for this!”

Jeg elsker den pointe: der er en masse ting man bør gøre i yogaens tradition, men man skal også føle efter og tænke sig om. Og hvis det passer én meget bedre at lave 3 af hver solhilsen og tage dem med ro med færre stillinger en dag, jamen så er det jo bare det, man skal.

yogaprison

Så når jeg ligesom den anden dag skriver om yogafængsel, så er det med tanke på Charlies gode pointer.

Previous Post Next Post

3 Comments

  • Reply roselil 01/05/2010 at 11:18

    Tak for din blog, som jeg snublede over for ganske nyligt. Spændende med en ashtanga blog på dansk, så jeg håber du bliver ved.

    Du har tit nogle interessante pointer, men lige præcis i dag er jeg uenig. Jeg har lært meget af at følge den foreskrevne ashtanga praksis uden at give mig selv lov til at overveje, hvorledes jeg nu lige føler mig til pas på en given dag. Jeg har haft mange, mange praksis, hvor jeg har tænkt, at i dag kan jeg ikke klare hele serien/ i dag kommer jeg ikke op fra drop backs/i dag kan jeg ikke klare 25 åndedræt i sirsasana osv osv, men hver gang har jeg troligt stillet mig på min måtte og lavet hele min praksis åndedræt for åndedræt uden at forkorte noget, og jeg er gang på gang blevet forbavset over, hvor let det alligevel gik.

    Der er noget magisk over den her praksis, hvor man altid gør det samme, så kroppen godt ved,hvad den skal gøre, uden at egoet får lov til at bestemme. Hvis jeg havde givet mig selv lov til at bestemme på de uoplagte dage, så havde jeg helt sikkert lavet en amputeret/forkortet praksis, men det er altså noget af en sejr (og en fantastisk måde at lære sine egne potentialer på) faktisk at kunne gennemføre meget mere, end man her og nu føler, at man kan.

    Paul Dallaghan (fantastisk ashtanga lærer) har formuleret det sådan her: “Changing or stopping in the middle is like pulling the cake out of the oven, not ready and inedible. Put it back and let it finish the process.” Han har en fin lille artikel om temaet her: http://www.centeredyoga.com/writ_body.html

  • Reply Marianne 01/05/2010 at 17:55

    Jeg er så tilgengæld enig med dig Birgitte – Jeg vil ikke føle mig presset til at lave x-antal solhilsner hvis det er den dag jeg ikke har armene til det. At jeg oftest laver 5×2 solhilsner er en anden sag, men muligheden for at sige i dag laver jeg kun 5 og 3 giver mig ro. Og ingen af mine lærere har sagt noget til det – så enten accepterer de eller også har de ikke opdaget det 😉

  • Reply karen P 03/05/2010 at 14:45

    Det kan næsten ikke siges bedre!

  • Leave a Reply