Hverdag, Yogalærere, Yogapolitik

Yogafængsel del 2

Mit forrige indlæg om at justere sin egen yogapraksis har affødt en spændende debat (TAK for jeres tilbagemeldinger på indlægget, jeg elsker at få lidt modspil herinde!). Så jeg brygger lige lidt videre på det indlæg. Lige til advarsel bliver dette måske lidt uforståeligt, for de af jer som ikke kender til ashtanga yoga.

At være tro mod Pattabhi Jois’ ashtanga system er et af de mest omdiskuterede emner i ashtanga kredse. Og der er forskellige meninger om, hvad det korrekte system er (selvom man må gå ud fra, at det er det, der undervises i på det givne tidspunkt i Mysore – og det justeres løbende). Jeg var lige sammen med nogle dejlige mennesker fra min yogaskole i går, og en af dem fortalte at man hos John Scott (en af de mest velrenommerede lærere) bliver bedt om at lave fuld vinyasa. Det vil sige op at stå mellem de fleste af de siddende stillinger. Lino Miele gør det efter sigende mellem ALLE siddende stillinger på sin DVD.

Hvis man har fysikken til at lave fuld vinyasa så skal man da gøre det! Det har man nok, hvis man er fx. på workshop eller træner hos en lærer i et stykke tid. For så er yogapraksissen typisk dagens primære beskæftigelse. Det samme, blot i mindre skala, med at lave fulde serier, alle solhilsner, vejrtrækninger etc. i sin daglige praksis.

 Hvis jeg kunne indrette mit liv efter yogaen, så kunne det være rigtig spændende at gøre det. Men det kan jeg ikke. Og jeg er nok heller ikke klar til det, når jeg tænker efter. Yogaen skal have en stor plads i mit liv, men den skal ikke definere det. Og jeg har, som det er nu, pga. pendlerarbejde og sociale behov, ikke plads til en daglig fuld praksis i mit hverdagsliv. Til gengæld gør jeg plads til det, jeg kan. Og fra min synsvinkel synes jeg fint, at jeg kan udvikle og fordybe min ashtanga praksis fra her hvor jeg står nu. Omend det nok ville nok gå mere smooth, hvis jeg kunne gå all in. Men som Pattabhi Jois er citeret for at sige, så hellere praktisere en lille smule yoga dagligt end lave en masse to gange om ugen.

Previous Post Next Post

7 Comments

  • Reply Det Lille Spørgsmål 02/05/2010 at 18:42

    Hvis ikke du er en ægte yogi i et helt almindeligt hverdagsliv, så ved jeg ikke hvem er. Din viden, vedholdenhed og begejstring er smittende. At du når så meget med den smule tid du har til rådighed er en inspiration for mig.

    Du er absolut ikke i yoga-fængslet, du er én af dem der går forrest og som samtidig indtager talerstolen til glæde for os andre. Tak:)

    Kh
    Lykke

  • Reply Marianne 02/05/2010 at 19:09

    Pyyh jeg bliver svedt nok ved en halv vinyasa mellem de siddende øvelser.. Men nu er jeg da helt spændt på om Lino hiver os op i fuld når jeg skal have guidet klasse med ham (hvilket jeg glæder mig helt afsindigt til!!)

  • Reply Julie - StressStories 03/05/2010 at 12:04

    Selvom jeg sætter stor, stor pris på undervisning, guidance og systemer i yoga-praksissen (for hvad er ellers yoga?), så sætter jeg også stor pris på at gøre yogaen “min egen”.
    Det betyder at jeg ikke altid følger de flows der ellers vil være mest gavnlige for mig på det teoretiske plan, men sammensætter min praksis sådan som den føles rigtig nu og her. Det betyder også at jeg ikke finder tid til ligeså meget yoga som det kræver med en fuld praksis, men det er helt i orden. Jeg gør tingene som jeg får det bedst af, samtidig med at mit liv kan hænge sammen.

    Så jeg er helt enig med dig 🙂

  • Reply Anne 05/05/2010 at 14:27

    Det lyder fornuftigt Birgitte. Jeg vil dog lige fremhæve, at John Scott kun opfordrer til fuld vinyasa og ikke kræver det. Jeg lavede fx. ikke fuld vinyasa hele tiden, da jeg besøgte hans retreat i NZ, og det var aldrig et problem. John’s pointe – som jeg forstår ham – er blot, at praksis med fuld vinyasa giver kendskab til den nøjagtige (og traditionelle) tælling, hvilket man så har mulighed for at udforske, når man opholder sig på hans retreat. I den daglige praksis kan det dog være nødvendigt at forkorte eller justere serien, og det er helt okay. “It’s your practice!”, siger han også…

  • Reply Birgitte 06/05/2010 at 14:41

    Tak for jeres helt utrolig gode og søde kommentarer! Jeg er blevet så fyldt med god energi af jer. Tusind tak!

  • Reply Sidsel 10/05/2010 at 16:03

    Hej Birgitte,
    Jeg vil blot sige, at jeg er enig med dig i tilpasningen af ens praksis – absolut. Men omvendt er jeg også enig i, at der ligger en enormt stor frihed i disciplinen – når der er plads og tid til det! Jeg har selv i en periode trænet fuld serie hver dag – med mindre jeg var helt smadret, men det frisatte mig fra at skulle tage stilling til, hvor vidt jeg nu kunne holde til det, hvor langt jeg skulle lave, osv osv. Men det kommer jo også an på, hvad det er man kæmper med. Er der modstand, kan disciplinen være absolut nødvendig, for den frisætter – hvilket jeget hverken kan eller vil i den situation:)
    Tak for en dejlig blog!

  • Reply Birgitte 12/05/2010 at 21:14

    Du har så evigt ret Sidsel, det er meget klogt sagt. Jeg ser frem til den dag, hvor jeg får plads i mit liv til at have en daglig fuld praksis. Det er godt at livet er langt!
    Tak!

  • Leave a Reply