Hverdag

Dialog tirsdag aften kl. 22.47

Min kærestes engagement i yoga har været lidt svingende efter vi kom hjem fra Indien. Men han laver lidt sammen med mig engang imellem, senest her i mandags. I går var jeg så i København hele dagen, og han var væk om aftenen, men nåede lige at sige godnat:

Kæreste: Jeg skal lige fortælle dig noget inden du falder helt i søvn!

Mig (meget søvnig): Mhmmmm….

Kæreste (meget frisk): Gæt hvad jeg gjorde i morges!

Mig: Sov du over dig?

Kæreste (tydeligt skuffet): Neeeej…! Gæt igen!

Mig: Ej, lavede du yoga?!

Kæreste (helt stolt): JA!

Mig (nu helt glad og vågen): Hvor er jeg stolt! 

Kæreste: Ja, det tænkte jeg nok, du ville blive, det er derfor jeg fortæller det. Jeg kunne godt nok ikke huske rækkefølgen på stillingerne, så jeg freestylede lidt…

Mig: Det gør ikke noget, det skal jeg nok lære dig. Ih, hvor er det godt.

Er han ikke for sej? Og hvor kikset er det ikke, at min første indskydelse var, at han havde sovet over sig…

Previous Post Next Post

1 Comment

  • Reply Anette 30/05/2010 at 11:28

    Jo, det er da super sejt! Jeg er så småt ved at finde ud af, hvor effektivt det med bevidst vejrtrækning kan være. Hvad gør du, for at huske det?

  • Leave a Reply