Yogaundervisning

Travle dage

Typisk, at jeg lige når at melde min genkomst ud for så at være stille herinde i flere dage.

Men jeg er i København og har hele ugen været travlt optaget af en storstilet event, jeg har lavet med mit arbejde. En blogger-event faktisk! Så jeg er kommet totalt i blogger-stemning, selvom de søde piger, der kom til vores event var modebloggere. Det bliver jeg vist aldrig.

Selvom dagene har været meget hektiske har jeg alligevel kunnet snige mig ud tidligt om morgenen og til yoga – hele to gange.  Det blev hos Yogamudra på Christianshavn denne gang; det ligger så bekvemt tæt på metroen. Jeg har været der engang for flere år siden, og huskede det som godt. Og det var også en god oplevelse! Der var ikke så mange elever på deres morgenhold, hvilket var skønt, for så var der mere tid til hver enkelt. Og Peter er en virkelig dygtig lærer, som havde en masse gode input til mig, bl.a. hvordan jeg kan blive mere åben i mine hofter og arbejde skånsomt med min nakke (som gik i hold for 136. gang her i sommerferien, argh!).

Selvom jeg fik et par timers mindre af den tiltrængte søvn end mine kollegaer, så var det det hele værd!

Og nu tæller jeg ned til en meget spændende yogaplan, jeg har for i morgen. Jeg røber ikke mere lige nu, udover at den involverer hende her,,,

Yogamudra_København

En sensommer-morgenstund på Christianshavn.

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply