Hverdag

Om at leve i nuet

Ja, nu bliver det filosofisk..! Eller noget. Jeg er lige faldet over dette lille visdomsord, som er den perfekte reminder til mig i disse dage: 

“The person you were is gone. The person you will be is a stranger. But the person you are is what matters.”

Jeg står lige nu i en situation hvor præcis dén tankegang er en kunst:

Den person jeg var, arbejdede på Bestseller på 4. år. Med super dejlige mennesker og et væld af spændende arbejdsopgaver, men også med en stigende længsel efter nyt græs at gå på og en anden type stilling, virksomhed og branche. 12 timer om ugen i en bil mellem Århus og Brande slog lidt hovedet på sømmet; for jeg har ikke noget imod at bruge meget tid på mit arbejde. Men pendling er altså ikke at arbejde. Det er bare døde timer. Mange døde timer.

Den person jeg bliver er en fremmed indeed. Men jeg glæder mig til at møde hende! Hun starter i et nyt job 1. april på et reklamebureau inde midt i Århus. I en virkelig spændende stilling og med en masse nye udfordringer og situationer hvor jeg skal lære at bruge mig selv på nye måder. Og med 5 min på cykel til arbejde har hun flere levende timer i døgnet end den person jeg var. Levende timer til at arbejde i, leve i, lave yoga i…

Den person jeg er lige nu, er den der betyder noget, og det er dér, jeg bør hvile. Men det er ufattelig svært, fordi hun er så spilttet imellem de to ovenstående. Hun er ved at afslutte opgaver og give dem videre (en svær kunst, da jeg meget “attached”, når det kommer til mine arbejdsområder) samt tage afsked med kære kollegaer. Samtidig er hun meget optaget af sit nye job og alle de nye opgaver, oplevelser og folk der venter forude.

Hvordan kan man være afbalanceret i sådan et limbo? Jeg er ikke god til det, det indrømmer jeg. Men jeg nyder de sidste dage med de rare mennesker i Brande, tæller pendlerdage ned og lader med et indre smil tankerne flyve mod mit nye, fremmede jeg…

Previous Post Next Post

10 Comments

  • Reply LouiseH 22/03/2011 at 22:42

    Åhh Birgitte, hvor er det fint skrevet! Faktisk tror jeg, at jeg lige tager visdomsordene med mig, fordi jeg kan også godt bruge dem i øjeblikket…

    Pøj pøj med det nye…

  • Reply Marianne 23/03/2011 at 07:33

    Aller først tillykke med det nye job – det bliver da skide spændende!
    Jeg tror du nok skal finde balancen – du har jo allerede sat mange gode ord på hvad det er du gerne vil.

  • Reply Camilla 23/03/2011 at 10:34

    Tillykke med dit nye job – og dine ekstra 12 timer. Det må være en fantastisk følelse at få så mange ekstra timer lige pludselig 🙂

  • Reply Louise 23/03/2011 at 13:23

    Tillykke tillykke. Det lyder spændende. Og fantastisk indsigtsfuldt indlæg med alle forudsætninger for at klare det kommende skift. For ikke at tale om den ekstra tid, du får foræret. Det er da for fedt!

    • Reply kredite baufinanzierung 07/02/2017 at 17:21

      My favourite place has to be my home state of Kentucky in the USA. I have a lot of family and friends there, and that is what makes it so special. It also has beautiful mountains and valleys, but for me, it is the people that matter.

  • Reply Birgitte 24/03/2011 at 15:22

    Tak tak søde folk, og LouiseH, ja kan sagtens forestille mig, at du må have det på samme måde; bare i en helt anden kontekst. Håber du og maven har det godt!

  • Reply Thilde 24/03/2011 at 15:39

    Mange tillykke med det nye job, Birgitte. Dit limbo er godt beskrevet og meget velkendt, da jeg befinder mig i en lignende situation med nyt job til 1. april og masser af afsked og overdragelse. Held og lykke med det nye, grønne græs 🙂

  • Reply Tove 25/03/2011 at 12:57

    Lykke til med ditt nye jobb! Det var en fin post, med gode betraktinger som det er verdt å ta med seg!

  • Reply Michael Hanmann 02/04/2011 at 11:46

    Der er ikke noget bedre end at tage ordentligt afsked med sine tidligere dejlige kollegaer på en ordentlig men vemodig måde Birgitte, det betyder at du betegner hele din gamle situation som ganske positiv, (lige minus pendlingen) det betyder at du tiltrækker positive tanker med over i dit nye job/liv med dejligt afkast til følge, held og lykke i dit nye job.
    I kærlige tanker, god weekend.

  • Reply Pausebillede | Birgittes yoga 10/05/2011 at 10:24

    […] Her er meget stille inde, I know. Men det er ikke yogaen, der er sat på pause, kun yogabloggen. Sagen er nemlig den, at vi har købt et hus, kæresten og jeg, og det er en del ting, der skal laves (som i rives ned og bygges op forfra) før vi kan flytte ind. Så der er ikke nok timer i døgnet, når nu jeg også har nyt arbejde. […]

  • Leave a Reply