Gravidyoga

Gravid og omvendte stillinger

Mit billede fra i går af hovedstand i 8. måned har afstedkommet et rigtig godt spørgsmål: Om man må lave omvendte stillinger, når man er gravid? Altså hovedstand, skulderstand og stillinger i samme familie.

Nogen mener, at man ikke må, enten fordi man skal skåne ligamenterne, der bærer livmoderen eller fordi, man ikke må falde med barnet i maven. Men det har jeg aldrig lært.

Det vigtige er, sådan som jeg har lært det, at man ikke begynder at øve omvendte balancestillinger i graviditeten, hvis man ikke kan dem i forvejen. Så det er IKKE som gravid, du skal forfølge en lang drøm om at lære at stå på hovedet, dum idé.  Men hvis man kan og det føles behageligt, så har jeg lært, at det er rigtig fint at gøre det.

Jeg får 2 ting ud af at lave de omvendte stillinger: Dels letter det i kroppen de steder, hvor maven ellers tynger, når man vender omvendt. Og dels hjælper det min krop til at “huske” stillingen, så jeg forhåbentlig lettere kan genfinde stabiliteten, når jeg skal lave dem igen på den anden side af graviditeten.

Og så har jeg engang hørt, at hvis barnet vender forkert i slutningen af graviditeten (underkropsstilling), så kan man nogle gange få det til at vende sig ved at stå i hovedstand. Men måske er det en ammestuehistorie.

Skulderstand i 8. måned:

Urdhva Padmasana:

Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Marianne 25/02/2012 at 11:15

    Ser så godt ud Birgitte! Og dejligt at høre lidt fra dig igen!

  • Reply Nadia Lunn 02/03/2012 at 16:57

    Det ser smukt ud. Nu er det jo ikke et ønskeprogram, men måske kunne du lave nogle billeder af variationer over omvendte stillinger, der er mere tilgængelige for gravide som ikke er vant til at lave dem:)

  • Leave a Reply