Ikke kategoriseret

Kan man være dårlig til yoga?

Jeg kender én der lige er startet til yoga – som synes hun er helt vildt dårlig. Det er ikke første gang, nogen siger det, og den første jeg mødte med den følelse, det var såmænd mig selv… Forestillingen om, at yoga er noget man kan være dårlig til, får mig til at tænke på 2 ting:

Den ene er yoga-mesteren Dena Kingsberg, som jeg var på retreat hos for nogle år siden. Hun understregede adskillige gange, at det er den, som kæmper, der er den dygtigste til yoga. Den, der bare stryger antrengelsesløst gennem yogastillingerne lærer ikke noget af dem, mærker ikke modstanden og får ikke muligheden for at vokse i takt med at modstanden gennemleves og overkommes. Derfor mente hun, at de der laver mange og avancerede yogastillinger kun gør fordi de ikke har formået at lære af yogaen før da. Ironisk nok, fordi hun selv er en af de dygtigste kvinder til avancerede stillinger; men hun har også en god portion selvironi.

Den anden ting er, at det er en misforståelse, at den fysiske praksis er det, yoga handler om. Det er det ikke. Men det er så håndgribeligt og ofte det, man mødes om, når man starter til yoga, så man fokuserer kun på det. Det gør læreren bare ikke nødvendigvis. Fx var jeg, da jeg underviste begyndere meget begejstret for de fokuserede elever. Altså dem der gir sig 100% og er fuldt koncentrerede. Det er som regel ikke de mest smidige. Da min kæreste (inkarneret stivben og fodboldspiller af bygning) var med på yogaretreat og gik på et begynderhold, kom læreren hen til mig en dag og sagde, at hun aldrig havde haft en begynder, der havde så god en vejrtrækning. Og så har jeg slet ikke nævnt de etiske dele i yogaen.

Så hvis du også føler dig dårlig af og til: Fat mod! Som guruen (eller var det hans barnebarn?) sagde engang: Der er kun én slags mennesker, der ikke kan lave yoga. Det er de dovne. Og hvis du har tilmeldt dig et kursus er du det modsatte.

Previous Post Next Post

9 Comments

  • Reply Marianne 08/07/2012 at 12:39

    Hvor er det dejligt du er på vej tilbage til bloggen Birgitte! Jeg får lyst til at starte til yoga igen når jeg læser hvad du skriver.

  • Reply MrsBaloui 09/07/2012 at 08:50

    Så fint! Og jeg tror næsten jeg ved, hvem du tænker på 😉
    Og jeg har det som Marianne – får lyst til at starte på Yoga, for hvis man ikke er dårlig bare fordi man er stiv som en pind, så må der da være håb 😀 (også for mig og mine løbeben)

  • Reply StineStregen 10/07/2012 at 11:14

    Tak for at give mig mod til at dukke op til 2. time i morgen!

  • Reply Heidi Egelund 15/07/2012 at 11:26

    Kære Birgitte

    Tillykke med sønnen, og TAK for dit seneste indlæg. Du slår hovedet på sømmet. Og budskabet skal spredes, så jeg linker lige til dit indlæg via min egen blog.

    Heidi

  • Reply Birgitte 13/08/2012 at 21:35

    Tak til jer alle for de fine tilkendegivelser, jeg bliver helt rørt. Og Heidi, tak for dit link, fin hjemmeside du har. Og godt at vide, hvor jeg kan henvise folk på Skanderborgegnen til 🙂

  • Reply Glæden er stor | Birgittes yoga 21/08/2012 at 17:17

    […] Hurra for at have tiltrukket et rekordstort antal læsere til Kan man være dårlig til yoga-indlægget i juli. Jeg har fået så mange kommentarer på det indlæg, fra folk jeg slet ikke […]

  • Reply http://tinyurl.com/mysppales44843 27/01/2013 at 05:47

    U constructed some remarkable tips within ur blog, “Kan man være
    dårlig til yoga? | Birgittes yoga”. I may end up
    coming back again to ur page eventually. Thx ,Opal

  • Reply Mackenzie 05/02/2014 at 23:10

    Hello to every one, for the reason that I am truly keen of reading this
    web site’s post to be updated daily. It includes fastidious
    information.

    My blogging site on technological know-how: webslideapp.com, Mackenzie,

  • Reply Parenthood 03/03/2014 at 19:48

    We stumbled over here by a different web address and
    thought I might check things out. I like what I see so now i am following you.
    Look forward to exploring your web page yet again.

  • Skriv et svar til Heidi Egelund Cancel Reply