Ikke kategoriseret

Back to Basics

Jeg må indrømme, at det ikke går derudaf med 140 km i timen, når jeg dyrker yoga for tiden. Barn, familieliv og karriere er svære nok at jonglere yndefuldt uden at lægge en ambitiøs yogapraksis oveni.

Til gengæld føles det fantastisk at være gået tilbage til det basale (i min ashtanga yoga verden betyder det 1. serie). Det har udviklet sig en rolig, fin lille praksis, som giver mig udfordringer, men ikke efterlader mig ør og overelastisk.

Der var engang en yogalærer, der på en workshop understregede vigtigheden af, at det er ens yogapraksis, der skal tilpasses til det liv man lever, og ikke omvendt.

Mon ikke der kommer et tidspunkt igen, hvor der bliver mulighed for at trykke på speederen?

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply