Ikke kategoriseret

Graviditet og bevægelse, del 1

Del 1 af 2

Efter min egen følelse som gravid (dengang jeg var – er det ikke nu, forstås), og efter min uddannelse som gravidyoga lærer kan jeg mærke, at jeg ikke kan holde min mening for mig selv, når emnerne “man kan lave alt motion, selvom man er gravid” og “graviditet er ikke en sygdom” kommer op.

Jeg vil starte med at understrege: Det er helt essentielt at holde kroppen i bevægelse under graviditeten. Både for fødslens skyld, fysikken efter fødslen og psykisk velvære under graviditeten. Det er bl.a. derfor, jeg er den helt store gravidyoga ambassadør.

Men. Det der med at man kan lave al træning og steppe, løbe og hvad-ved-jeg indtil fødslen, der må jeg stå af. Især fordi de mennesker den slags typisk appellerer til, er dem, der er meget aktive i forvejen. Og allerede i god form inden de bliver gravide. Og de kvinder skal ikke opmutres til at fortsætte for fuld damp. De skal opmuntres til at slappe af.

Jeg forstår det godt: Det er fantastisk at blive ved med at gøre som før fødslen, bare med mave på – for den ekstra kropsvægt giver lige den ekstra belastning, som gør, at man føler sig særligt stærk bagefter. “Man kan opleve at komme i sit livs form, hvis man træner i hele sin graviditet” læste jeg, mens jeg var gravid. Tja. Men man kan også opleve, at led (især knæ, fødder og hofter, som bærer den ekstra vægt) og ryg bliver overbelastede – og at man først kan mærke det efter fødslen. Bindevævet bliver blødt i graviditeten, så overstræk og skader er altså nemmere at få. Og hvorfor satse?

Desuden er det nemt at blive revet med af begejstringen, når man som gravid træner på samme intensitetsniveau som de andre. Man holder sig i gang og får energi af fællesskabet. Faren er bare, at man glemmer at mærke efter, og at man ikke får stoppet, før det bliver for meget. Og så kommer man måske slet ikke afsted igen. Ikke så optimalt.

Fortsættes…

 

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply