Ikke kategoriseret

Yoga i adamskostume?

I fredags begyndte et link at florere, som jeg krydser fingre for er en joke: Nøgenyoga i København – jeg kan så se, at sitet er lukket ned (pga. overvældende interesse måske?!), men man kan stadig læse medieomtalen her og her.

Tilsyneladende tilbyder en mand undervisning i nøgenyoga i København, kun for kvinder, som kan forvente, at han får erektion under undervisningen og i de parøvelser, man som elev kan udføre sammen med ham. What. The. Fuck.

Det er ikke første gang, jeg hører om nøgenyoga, men dog første gang det helt eksplicit handler om noget helt andet end yoga.

Dem, der taler for nøgenyoga argumenterer ofte med, at de indiske Sadhus (hellige mænd, som er de “oprindelige” yogaudøvere), ofte praktiserede yoga nøgne. Det kan sagtens være. Men de var bare eremitter, og hvad man har på (eller ikke), når man dyrker yoga alene, det står én frit for. Det at bringe nøgenhed ind i en yogatime er bare noget helt andet i mine øje.

Nudeyoga.org er et site, der promoverer nøgenyoga-disciplinen. Her fortæller kvinderne bag, at nøgenyoga er en måde at slippe udenom den materialisme og den positionering, der ligger i påklædningen i dag. Det synes jeg, med al respekt, er noget fis. For er lige præcis kroppen ikke det primære materialistiske positioneringsværktøj, vi har? Jeg vil påstå, at påklædning vurderes temmelig forskelligt om det er en str. 36 eller str. 46 – selvom det måtte være samme mærke. Det er da også påfaldende, at de billeder, de har på deres site viser mennesker, som passer ind i stereotypen for en veltrimmet nøgen krop. Så når de skriver, at man med nøgen yoga får “boostet sin selvtillid”, så er jeg lodret uenig. “The mere fact that there are no branded outfits highlights the equality of people and makes them less intimidated by each other”

Hvis du stod ved siden af hende her, ville du så tænke: Åh, det er godt, hun ikke er iført  Stella Mcartney, for SÅ havde jeg bare følt mig intimideret?

 Image is borrowed from http://nudeyoga.org.uk – please contact me of any copyrights are violated, sincerely birgitte(a)birgittesyoga.dk

Previous Post Next Post

7 Comments

  • Reply Gitte Hersom 19/11/2013 at 08:50

    Jeg tænker at nudeyoga er det mest fjollede jeg længe har hørt om!

    • Reply http://www./ 28/02/2017 at 20:02

      Coal cars are not for driving; coal cars are for cleansing the guilt of white people. Only the comfortably spoiled will buy them.I still remember watching the national news on one of the big three channels when the EV-1 came out and they were interviewing a owner from San Fransico. The owner, a white male, claimed that he was a better person because exhaust was not coming out of his tail pipe. He had no idea about the exhaust the coal plant was generating.Shootin' Buddy

  • Reply Vibeke 27/11/2013 at 11:05

    Det er forhåbentlig en joke. Og jeg er meget enig i din pointe omkring nøgenyoga og “frihed for materialisme”. Det er jo lige præcis kroppen, der er i fokus i dag – langt mere end dyrt tøj og smykker.

  • Reply Birgitte 27/11/2013 at 22:04

    Jeg er så fuldstændig enig med jer begge.

  • Reply Morten 21/01/2014 at 13:03

    Han fik i hvert fald rigtigt megen omtale. Nu har han pillet siden ned (så det var nok ikke en joke).

  • Reply Louise 03/03/2014 at 22:55

    Det lyder godt nok lidt skørt må man da sige :)!

  • Reply Jacob 26/03/2014 at 09:32

    Hej

    Jeg mener faktisk du har glemt en fundamental ting i yoga – yoga handler, i hvertfald for mig, i sin essens om at være autentisk. Aldrig er jeg mere autentisk end når jeg dyrker nøgen yoga …. jeg kan sku da ikke andet end være autentisk.

    Og så vil jeg minde om det gamle udtryk, for den rene er alt tingrent… 🙂
    Jeg har ALDRIG oplevet at blive sexuelt stimuleret (af mangle på bedre ord) under yoga. Dels er focus indad ikke udad og dels er alt mit blod ude i mine ekstremiteter så jeg tvivler på jeg kunne få rejsning…..

    Og nej jeg er ingen fotomodel der stolt viser min flade mave eller svulmende muskler frem …..

    Så nej, nøgen yoga er ingen joke og ja der er efter min mening ganske legitime grunde til at ta det seriøst.

  • Leave a Reply