Ikke kategoriseret

Yoga efter fødsel

Der er ikke noget som en fødsel, der kan rokke definitionen af “yoga praksis”. Det er en måned siden jeg fødte min vidunderlige datter Cecilie.

Under min graviditet var min yogapraksis udelukkende gravidyoga. Og i de sidste uger udelukkende fødselsforberedende yoga.

Men hvad så efter fødslen? Jeg tænker over, at det ikke er ligetil at finde sin yogaidentitet igen og genfinde en praksis. For gravidyoga er ikke længere aktuel. Men krop og sind er heller ikke klar til den ucensurerede normal yogapraksis: søvnløse nætter, amning, bløde led og en krop der har båret – og født – et barn. Alle faktorer, som gør, at det ikke er nu, den skal have max gas på yogamåtten. Især ikke, når det også er 10 måneder siden den praksis har været min.

Så hvad er en efterfødselspraksis? For mig har det rigtige været at starte ud med det mest velkendte mønster, nemlig ashtangayogaens trygge rækkefølge af stillinger. Men med masser af modifikationer undervejs, og tonsvis af udeladelser (og et par tilføjelser). Ujjayi åndedrættet er fantastisk, og jeg kan mærke effekten med det samme, også her bagefter, når jeg bruger min vejrtrækning til at berolige min baby.

Jeg er startet med nogle enkelte solhilsner, efterfulgt af stående stillinger, men udeladt de meget bredstående og de fleste gjort smallere, for ikke at modvirke bækkenbundens genoptræning. Nogle enkelte siddende blev det også til. Det er skønt at kunne mærke min krop igen, og skal minde mig selv om ikke at blive for ivrig. Det ér lang tid siden (det fornemmes også på smidigheden eller manglen på samme), så min praksis har også brug for lang tid til genopbygning.

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply