Gå aldrig ned på udstyret

Et godt ståsted

Hold da op. Nogen gange vender bøtten på et øjeblik. Mit forrige indlæg er lidt mere end 1 måned gammelt, og fra en rigtig yoga overskudsuge. 2 dage senere lå jeg med influenza, som blev til en meget genstridig lungebetændelse, og jeg er først lige blevet færdig med penicillinkuren. Fra yoga-overskud til underskud på alle niveauer. Alle. Jeg har været syg så længe, at jeg næsten ikke kan huske hvordan det føles at være rask.

Min rejse tilbage til overskud, og yoga, går gennem heeelt rolige, blide yogaasanas og pranayama øvelser. Hele mit system er påvirket af, at have hostet og mistet kraft. Og min krop er stadig max slatten.

Derfor har det været en stor motivation, at jeg har en helt ny måtte og en nyt fint tæppe at sætte mig på. For som fortalt har jeg fået lov til at anmelde den fantastiske Manduka måtte for Goyogi.dk og sammen med den anskaffede jeg mig også et lækkert Skidless tæppe fra samme sted.

IMG_5211

Måtten er den bedste transportable sticky mat, jeg har haft til dato. Den er skridsikker uden at have den der klistrede overflade, og den er behageligt nopret uden at være ru. Den er let og nem at have med sig i en taske, og det opvejer klart for, at den ikke føles helt ligeså tyk som den sorte måtte jeg har, der er yogamåtternes konge, men som også vejer derefter. Den kommer aldrig med i byen…

IMG_5220

 

Tæppet er også virkelig skønt. Det er ikke mit første af slagsen, men jeg har længe været lidt træt af farven på det, jeg havde, så det var en kærkommen lejlighed til at matche måtte og tæppe. Det betyder bare noget, at øjnene bliver glade. Og så er undersiden af tæppet skridsikkert. Det er sgu genialt.

Igen tusind tak til goyogi.dk for samarbejde. Tjek også deres deres udvalg af leggings, der er SÅ mange fine!

Previous Post Next Post

3 Comments

  • Reply Anne Sofie 29/06/2016 at 19:21

    Overvejer at købe en måtte mangen til din. Har du prøvet at vaske tæppet? Og hvordan holder det formen og farven?

    • Reply Birgitte 01/07/2016 at 13:25

      Hej Anne Sofie, nu har jeg haft “sættet” i et års tid, og jeg er stadig SÅ glad for begge! Tæppet har jeg vasket enkelte gange på 30 grader, strygelet, og det kan slet ikke ses på det. 🙂 Birgitte

    Leave a Reply