Min yoga passion

Uh, se hvem der bliver anbefalet på magasinet In’s hjemmeside!

(Note to self: måske bør jeg fokusere lidt på de kloge ord fra min Yogi Te “When ego is lost, limit is lost”, for at det ikke stiger mig til hovedet)

Som fortalt har jeg besøgt netshoppen Yogaudstyr.dk’s fysiske butik på Østerbro i Kbh. En rigtig fin lille butik med en rolig og varm atmosfære. Udvalget af tøj er et helt andet end det man finder i regulære sportsforretninger. Og så var detaljerne på plads – og jeg er en sucker for detaljer:

Se billederne herunder – der er yogacitater på vinduerne, fx “Do your practise and all is coming” Sri K Patthabi Jois. Og mannequinerne står i yogastillinger. Dét er yogaoplevelsesøkonomi! 

Jeg har lige læst om hende her:

Australske Bette Calman er en dedikeret yogaudøver og instruktør. Hun står på hovedet, laver håndbalancestillinger og bagudbøjninger – sager der kræver en pisciplineret yogapraksis, fokus, god vejrtrækning og stor kropsbevidsthed. Og hun er 83 år. 83!

Hun  siger: “You’re never too old. The body is a remarkable instrument. It can stretch and stretch, and get better all the time. Forget age”

Jeg elsker denne udtalelse. For hun misforstår ikke sin kropsform som en slags evig ungdom (som er et koncept jeg så absolut ikke kan fordrage), men ser alder som noget ligegyldigt, det er praksissen, der er det essentielle for levemåden. Og så udelukker hun alder som en begrænsning for kroppens ydeevne.

Læs artiklen om Bette her

Den talentfulde cirkusprinsse var så sød at sende mig to billeder fra lørdagens fotoskydning som teaser, og herunder ser I nr. 2. Jeg elsker sort-hvid billeder og jeg er vild med lyset og den top jeg har på  (den er ny, skal nok fortælle om den dejlige butik, hvor jeg købte den i et senere indlæg). Det eneste jeg har freaket en lille smule over er den utrolig muskuløse ryg, jeg tilsyneladende er udstyret med. Det var jeg ikke helt klar over.

Marianne har her fotograferet mig i Pashasana, den første stilling i Ashtanga yogas 2. serie.

Jeg havde en vanvittig lang hjemrejse fra København i går. Jeg var kun nået til Ringsted efter tre timer (hvor jeg burde være nået hjem) og min aftensmad bestod (i mangel af kødfrit udvalg hos Togservice) af chips, rittersport og et æble.

Når jeg trods denne lidt alternative måde at tilbringe en lørdag aften på var i godt humør, så skyldes det, at hele dagen havde været en skøn dag. Marianne, som har et helt særligt fototalent skød billeder af min yogapraksis. Den varme jeg mødte hos hende og hos menneskerne på Astanga yoga Studio, hvor vi tog billederne var helt fantastisk. Tænk at man kan føle sig så tryg i hænderne hos mennesker, man aldrig før har mødt!

Jeg har allerede fået første billede fra Marianne, er det ikke fint?

Et af sommerens højdepunkter var et par dage vi tilbragte i Brighton i det sydlige England. Rigtig kæresteferie med gode restauranter, soven længe og dasetid ved vandet (dog ikke i bikini, det var det lidt for koldt til).

Det stort set eneste aktive vi lavede i de dage var faktisk, ja, yoga. Anders var helt klar på at skulle med til yoga, og vi fandt med hotellets hjælp (det var et fantastisk hotel!) et fint sted; ikke ashtanga, men det kan også være rart at prøve noget andet engang imellem.

Det blev til hotyoga hos Yogahaven, og det var en oplevelse der lå meget langt fra min tidligere oplevelse med den varme yogaform. I Brighton var rummet liiige en tand varmere og praksisssen en tand hårdere. Mere hardcore på den måde, hvor det lugtede af sved fra starten og en meget stærk og smidig mand ved siden af mig måtte kravle ud af lokalet helvvejs mod slutningen, mens han stønnede “I can’t anymore, I can’t”…

Det var virkelig super hårdt! Men Anders tog det heldigvis i stiv arm, og konstaterede bare tørt da vi var færdige, at så meget havde han aldrig før svedt i sit liv. Selv synes jeg det var fedt at prøve, men rummet var dels alt for varmt for mig, hvilket tricker noget agressivt inde i mit hoved (”hvornår f… er little miss sweaty færdig med at køre os rundt i sveden”) og dels var praksissen på grænsen til work-out. Det der med at der er mere fokus på hvilke muskler man får opstrammet end på, hvad yogaen gør for én, det er ikke lige mig.

- med en masse dejlige yogapolevelser, som jeg har glædet mig til at dele med jer!

Jeg har indrømmet haft en dejlig blog-fri sommertid. Men en blanding af dejlige afsavns-kommentarer her på bloggen og en stigende mængde af oplevelser, der trænger til at blive til små fortællinger herinde driver mig tilbage. Og hvor er det dejligt at være her igen.

Sommeren har budt på workshop i Århus med Michel Besnard, sommerhusyoga, tagterasseyoga i Notting Hill, yoga shopping i London, fordybelse i min selv-praksis, meget hot hot-yoga i Brighton, yin yoga kursus – og jeg glæder mig så meget til at dele det hele! Så stay tuned.

Men først starter jeg lige med en kop yogite!

Jeg må indrømme, at hedebølge, ferietid forude og blogging ikke harmonerer her hos mig.. Så Birgittes yoga holder sommerferie fra nu af og indtil slutningen af August.

Jeg glæder mig til at komme tilbage med en masse ny yogainspiration. Rigtig god sommer!

I den her weekend har vi begravet en nær ven som var alt alt for ung til at dø, og som gjorde det alt for pludseligt. Det er svært at perspektivere et tab af den kaliber, så det vil jeg ikke prøve på. Men jeg vil lige sige to ord om min praksis: 

Jeg har været til yoga her dagen efter begravelsen, og jag har kunnet mærke sorgen i sin krop. Det er fysisk hårdt at sørge, og hvis man ikke gør noget for det, så kan en sorg blive siddende i kroppen i lang lang tid. Jeg følte at min praksis i dag ikke var usædvanlig, men alligevel forløsende.Begravelsen i går har givet mig en ro i kroppen, som jeg ikke har haft i ugen op til.

Egentlig var min yogapraksis meget som den plejer. Bortset fra, at jeg efter min praksis bad et improviseret Fadervor. Det var ikke noget, jeg havde planlagt på forhånd, det kom helt af sig selv. Sindets ro kommer nogen gange til én, når man slår tankerne fra og lade kroppen og vejrtræningen styre.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg ikke har opdaget dette før nu! Marianne, der fra blogger fra Cirkusprinsesse, har også en anden blog, nemlig Små Øjeblikke, hvor hun poster billeder, som hun tager. Og de er fantastiske! Hvilket jeg ikke er overrasket over, for det er hendes billeder altid.

Og ikke nok med at jeg opdagede hendes blog, jeg opdagede også at hun har en konkurrence, hvor man kan vinde ½ times fotoskydning med hende. Det gav mig en idé: for hvor vidunderligt ville det ikke være, hvis jeg nu vandt og Marianne kunne tage nogle virkelig gode yogabilleder af mig? Hun dyrker selv yoga og ville være den perfekte sparring og fotograf. Nu mangler jeg så bare at vinde…

Det her er et af Mariannes smukke balletdanser-billeder (tænk hvis det var mig):