Min yoga passion

Det er mandag og endnu en travl uge er skudt i gang. Men men, der er intet, der kan slå mig ud af kurs. For nedtællingen er i gang, og der er ikke mange fingre tilbage at tælle.

På fredag og 5 dage frem skal jeg være det bedste yoga-selskab man kan forestille sig: Svenske yoga-vidunder Maria Boox kommer til Århus (og jeg har hørt, at der stadig er ledige pladser, så slynd dig at melde dig til!). Hun er et af mine absolutte yndlingsmennesker – og lærer. Se hendes nye skønne hjemmeside her

Sommeren er godt og grundigt på vej, og med den følger adskillige yogafristelser! Jeg er ved at finde ud af, hvilken workshop, jeg skal kaste mig over.

Maria Boox på min yogaskole i Århus i september er et must. Jeg har været på workshop med hende tre gange før, og har hver gang fået meget ud af det. Det skal jeg bare.

Michel Besnard også i Århus i juli lyder som en virkelig spændende workshop. Han er en yogalærer i verdensklasse. Jeg tror det er en uforglemmelig oplevelse. Mit problem er, at jeg efter al sandsynlighed ikke kan få fri, og det er for mig pt. mysoretræningen, der trækker. Men jeg overvejer stadig.

Kino MacGregor, som jeg tidligere har skrevet om herinde, kommer til YogaMudra i Kbh i august. Især dagene man-tors på hendes workshop lyder spændende. Det ville være fedt at lære nogle justeringer af hende, fordi hun er så dygtig til at rette. Og kombineret med mysoretræning om morgenen, så lyder det vildt fedt. Men der har jeg så heller ikke fri. Endnu…

Jeg er meget stor fan af Maria

Jeg er helt vild med dette citat fra John Scott, som kom op i en god kommentar til indlægget her.

“It’s your practise.” Det minder mig om mit besøg hos Nalini hot yoga for et stykke tid siden, hvor læreren kom med følgende historie fra et yogaretreat, hun havde været på:

Det var et par uger inde i retreatet, og en morgen kom yogalæreren ind for at undervise og spurgte eleverne: “Who wants a really challenging yoga practise today?” Og nogle elever synes det ville være alletiders, men der var nok også nogen som var liiidt trætte… Derefter spurgte han “Who of you feel like a really quiet and restorative practise?” Det var der så også nogen, der følte for. Og derefter gik yogalæreren i gang med at undervise på nøjagtig den samme måde, som han plejede. Hverken mere eller mindre hårdt end normalt.

Pointen med den historie er lige præcis “It’s your practise”. Det du gør på yogamåtten er DIN praksis, og om det skal være udfordrende eller mere moderat er helt op til dig, og hvordan du har det lige præcis i dag. Da jeg var på workshop med Dena Kingsberg sagde hun med disse ord hvad den daglige praksis handler om: “Get on the mat and practise to the best of your ability on that day.”

Yogalærer Charlie Taylor-Rugman (UK) gav for et par år siden en workshop på yogaskolen her i Århus. Han gik meget op i, at man ikke skal gå så meget op i yogaens “regelsæt”. I ashtanga yoga hedder det sig fx at man skal lave 5 af hver solhilsen. Og der er bestemte måder at komme ind og ud af stillinger på. Men Charlie mener, at man bør optimere sin praksis efter sin krop og sin hverdag i stedet for at være en slave af disse regelsæt. Han satte trumf på utallige af sine pointer ved at sige “And you won’t go to yoga prison for this!”

Jeg elsker den pointe: der er en masse ting man bør gøre i yogaens tradition, men man skal også føle efter og tænke sig om. Og hvis det passer én meget bedre at lave 3 af hver solhilsen og tage dem med ro med færre stillinger en dag, jamen så er det jo bare det, man skal.

Så når jeg ligesom den anden dag skriver om yogafængsel, så er det med tanke på Charlies gode pointer.

Jeg har simpelthen så meget stof med hjem fra Indien, at jeg helt glemmer noget af det, der fylder mest: mit møde med yogalærer Louise Ellis! En formidabel kvinde, med respekt for ashtanga yoga men også ved sine egne meningers mod, og med så dyb forståelse og erfaring i yoga, at jeg bliver helt stum af beundring.

Hendes undervisning af mig var god; jeg var en af de eneste, der lavede 2. serie på retreatet, mens jeg var der, så jeg var tit en af de sidste tilbage, og hun gav sig meget tid til at fortælle mig ting og lege med stillingerne. Fx fik jeg rigtig mange tips til at forbedre mit ben-bag-hovedet projekt, og så legede hun med mig i mine bagudbøjninger, og jeg har lært at gå bagover i bro på en måde, som ser lidt mere æstetisk ud end før. Og så havde hun bare nogle formidable måder at hjælpe mig ind i stillingerne på.

Desuden havde hun meget respekt for, hvad jeg var blevet undervist i hos mine lærere herhjemme. Og det er kun godt, for det er jo dem, der følger mig på den lange bane og kender min praksis på en anden måde end hun gør. Meeen, hun fik også kastet mig ud i nogle nye projekter, hun kunne ikke helt lade være.

Det smukke billede af hende, har jeg lånt på hendes fine hjemmeside

I anledning af påsken har jeg lyst til at skrive lidt om det guddommelige. Da Kino holdt workshop, fortalte hun blandt andet om det guddommeliges plads i yogaen og hun citerede Ashtanga yogaens guru i Indien, Sri K. Pattabhi Jois:

“When you do yoga, think God. When you work, think God. When you speak to your wife, you think God! Even when you go to sleep, you think God! Any god you like.”

Det er for mig en meget varm og åben beskrivelse af, hvor religionens plads er i yoga. For yoga er ikke hinduistisk (som mange tror), eller buddhistisk eller kristent eller noget andet. Yoga udspringer af en hinduistisk tradition, og bruger derfor nogle af dennes begreber, men yogaen er a-religiøs; eller, hvis man følger Pattabhi Jois, omni-religiøs.

En kvinde, som var med til Kinos workshop reagerede meget kraftigt og defensivt på Kino’s citat, og det tror jeg mange gør, så snart Gud-ordet bliver bragt på banen. Selv er jeg opvokset i en folkekirke, så jeg får altid en lille følelse af lettelse, når  “han” bliver bragt på banen. Kino tacklede den defensive stemning rigtig godt og fik bl.a. sagt, at Gud er, hvad man selv lægger i begrebet:

At den “surrendering to a power superior to yourself” også kan være til fx. din yogalærer, som bliver ved med at få dig til at øve hovedstand, og du må gøre det og følge læreren, og selvom du tror, at du aldrig aldrig vil nå dertil, så er din lærer dig overlegen i den viden. For en dag, så står du der.

Ligger pt. på vores reol ude i gangen og får mig til at smile hver gang jeg går forbi:

Dette her er et billede af Kino, hvis workshop jeg stadigvæk er meget inspireret af:

Interessant nok er det også et billede af Kino i en yogastilling, hun mente at jeg sagtens kan lave. Jeg forsøgte at forklare hende høfligt, at det kan jeg altså ikke… Men hun gav sig ikke sådan lige (fordi jeg godt kunne lave den med hendes hjælp), og derfor er jeg nu i gang med at øve mig på den. Og hér er en stilling, hvor processen virkelig er målet, for uh, hvor føles den perfekt stilling som en million milliard øvegange væk!

Jeg øver mig med hjælp fra Miles eller Tanja, som støtter mig (det er sjovt nok ikke nemt at holde balancen her), mens jeg holder fast i en fod ad gangen. Det skal lige nævnes, at jeg fra naturens side har en usædvanlig smidig ryg, og det her er altså ikke en stilling, man lige begiver sig ud i i et almindeligt yogaprogram.

Billede er i øvrigt venligst udlånt af YouTube, hvor man også kan se en Kino’s fænomenale bagudbøjninger i en lille video. Som er optaget på Purple Valley yoga resort. Hvor jeg befinder mig om under 3 uger. Yipeee…!

Først og fremmest tak til læser Sophie, som gav et tip til mit indlæg om yoga for nybegyndere om at yogaskolen på Vesterbro i Kbh også har et glimrende introforløb. Tusind tak for det!

Og nu til dagens tip: Min yogaskole her i Århus holder et vejrtrækningskursus! Og det er med Stig Åvall Severinsen, ham hvis bog “Træk vejret”  jeg tidligere har omtalt med begejstring her på bloggen. Det er d. 26. og 27. marts, og falder desværre sammen med den weekend, jeg tager til Indien. Men men, hvis nu kufferterne er pakket i god tid og arbejdsmailen kan lukkes til tiden, så kunne “snus” kurset, som er fredag aften, godt være en option. Men vil klart anbefale dette til alle, der kan! Læs om kurset og tilmeld dig her

Billedet er lånt fra workshoppens hjemmeside

Dagen i dag med Kino var delt op i to, guidet praksis (1. serie) om formiddagen.  Efter frokost var der undervisning i armbalance og inversions, dvs at vende op og ned på kroppen, som så tilsammen bliver ta-da-da-daaaa: Håndstand! Så det var jo lige noget, jeg havde brug for.

Kino brugte en del tid på at fortælle  om processen i at lære noget, der er vankseligt for én og overkomme de tanker og følelser, der kan fungere som stopklodser for at lære fx håndstand. Som fx at bygge en selvforståelse op om, at ens krop ikke er bygget til det. Som jeg selv har været lidt ude i… Hun fortalte meget klogt, at man hver dag har valget at gå i gang med sin praksis med en forståelse af, at der er øvelser man aldrig vil lære, som er helt umulige. Eller at tænke, at man i hver dags praksis  har et nyt potentiale og bevæger sig fremad bare ved at stå på måtten og lave yoga. “Man har en ny krop hver dag” som hun sagde, og den idé kan jeg godt lide. Der er et stort potentiale i ikke at hænge fast ved gamle vanemønstre, fiaskoen fra i går og ens frygt, men i stedet møde dagen påny. Hver dag.

Den fine stregtegning af Kino har jeg lånt på www.yogalifestyle.com