Min yoga passion

Det er mandag og endnu en travl uge er skudt i gang. Men men, der er intet, der kan slå mig ud af kurs. For nedtællingen er i gang, og der er ikke mange fingre tilbage at tælle.

På fredag og 5 dage frem skal jeg være det bedste yoga-selskab man kan forestille sig: Svenske yoga-vidunder Maria Boox kommer til Århus (og jeg har hørt, at der stadig er ledige pladser, så slynd dig at melde dig til!). Hun er et af mine absolutte yndlingsmennesker – og lærer. Se hendes nye skønne hjemmeside her

Der er åbnet en ny yogaskole i Århus! Der undervises i en meget bred vifte af yogaformer; Ana Forrest yoga, Ashtanga yoga, Iyengar yoga, Hatha yoga, de Fem Tibetanere, senior yoga, graviditetsyoga, latter yoga (?), og åndedrætsteknik. Wow, lidt af et program!

Stedet hedder Ancient Bamboo og er etableret af Mike Nevitt, en englænder, der har undervist i bl.a. Fitness.dk og DGI huset. En meget meget dygtig og behagelig lærer, som jeg har mødt et par gange. Hans Ashtanga yoga følger ikke helt den traditionelle vej, da han har tilpasset systemet ud fra hans egen overbevisning og erfaringer. Derfor har han også tidligere kaldt det for Dynamisk yoga, simpelthen for ikke at få ballade med “the yoga society”…

Jeg har været forbi dernede, mens stedet endnu var under opbygning, og der var det mit indtryk, at det bliver en hyggelig yogaskole. Og med et meget blandet publikum qua de mange forskellige tilbud. Jeg kunne selv godt tænke mig at prøve de 5 Tibetanere, og  det bliver måske stedet, hvor jeg kaster mig ud i det…

Læs en omtale af Ancient Bamboo her

Jeg har som fortalt været til yoga på Astanga Yoga Studio i Kbh her i søndags. Jeg har hørt lidt om Eskil (en af stedets lærere og stifter) fra en veninde, men kendte ellers ikke noget til stedet. Og da der er ret stor forskel på måden at undervise i ashtanga yoga, så var jeg ret spændt.

Stedet er virkelig flot! Meget lyst, velindrettet og rummeligt med små oaser og et åbent køkken. Og jeg fik en fin modtagelse, selvom jeg gjorde noget så akavet som at ringe på for at blive lukket ind midt i en Pranayama klasse (vejrtrækning, hvor folk er meget koncentrerede og stille). Og der er en god og afsleppet stemning blandt de ansatte.

Shalaen var varm og meget indbydende. Der var to lærere, Eskil og Mikko, så der var god tid til de rettelser de havde, og jeg kunne lave en praksis, som den passer til mig, med deres hjælp og forslag til justeringer og indsatsområder. Det er altid givende at få nye input fra en lærer, der ser én med helt nye øjne. Og stilen på skolen virker til at være mere fokuseret på fysiologi og styrke end den tradition, jeg kommer fra, så det var meget sundt for mig at blive udfordret lidt ekstra på dén del. Jeg fik min sag for i håndstand, skulle jeg hilse og sige!

Jeg hoppede på et af deres mysore hold, men de ser ud til at have et bredt skema, så kig forbi og se om det kunne være noget for dig, Mit indtryk er, at stedet er dedikeret og har meget kvalificeret undervisning i ashtanga yoga. Jeg kan helt sikkert godt finde på at kigge forbi igen, også så jeg kan få endnu en chance for at møde min fellow blogger og yogini Marianne in real life.

 - følg med i morgen, hvor jeg bringer sidste del at min beretning om Astanga Yoga Studio! Det handler om, hvordan et viskestykke kom til at spille en vigtig rolle i mit besøg der – stay tuned!

Med lidt forsinkelde (beklager) fortsætter jeg her med at fortælle om den kraftfulde og afstressende yin yoga:

Som jeg har fortalt tidligere så er Paul Grilley yin yogaens fader. Han har grundlagt yin yogaen som disciplin. En af hans største arvtagere inden for yin yoga er Sarah Powers, og det er hendes version af yin yoga, som Louise Ellis præsenterede mig for på min yogaferie. Louise talte varmt om Sarahs tilgang og måde at kommunikere yogaen på. Og ud fra dette klip, jeg har fundet med hende, kan jeg kun være enig. Hun virker til at være en varm og inspirerende dame – bare hør hendes rolige stemme og skønne ordvalg:

Mit forrige indlæg om at justere sin egen yogapraksis har affødt en spændende debat (TAK for jeres tilbagemeldinger på indlægget, jeg elsker at få lidt modspil herinde!). Så jeg brygger lige lidt videre på det indlæg. Lige til advarsel bliver dette måske lidt uforståeligt, for de af jer som ikke kender til ashtanga yoga.

At være tro mod Pattabhi Jois’ ashtanga system er et af de mest omdiskuterede emner i ashtanga kredse. Og der er forskellige meninger om, hvad det korrekte system er (selvom man må gå ud fra, at det er det, der undervises i på det givne tidspunkt i Mysore – og det justeres løbende). Jeg var lige sammen med nogle dejlige mennesker fra min yogaskole i går, og en af dem fortalte at man hos John Scott (en af de mest velrenommerede lærere) bliver bedt om at lave fuld vinyasa. Det vil sige op at stå mellem de fleste af de siddende stillinger. Lino Miele gør det efter sigende mellem ALLE siddende stillinger på sin DVD.

Hvis man har fysikken til at lave fuld vinyasa så skal man da gøre det! Det har man nok, hvis man er fx. på workshop eller træner hos en lærer i et stykke tid. For så er yogapraksissen typisk dagens primære beskæftigelse. Det samme, blot i mindre skala, med at lave fulde serier, alle solhilsner, vejrtrækninger etc. i sin daglige praksis.

 Hvis jeg kunne indrette mit liv efter yogaen, så kunne det være rigtig spændende at gøre det. Men det kan jeg ikke. Og jeg er nok heller ikke klar til det, når jeg tænker efter. Yogaen skal have en stor plads i mit liv, men den skal ikke definere det. Og jeg har, som det er nu, pga. pendlerarbejde og sociale behov, ikke plads til en daglig fuld praksis i mit hverdagsliv. Til gengæld gør jeg plads til det, jeg kan. Og fra min synsvinkel synes jeg fint, at jeg kan udvikle og fordybe min ashtanga praksis fra her hvor jeg står nu. Omend det nok ville nok gå mere smooth, hvis jeg kunne gå all in. Men som Pattabhi Jois er citeret for at sige, så hellere praktisere en lille smule yoga dagligt end lave en masse to gange om ugen.

Yogalærer Charlie Taylor-Rugman (UK) gav for et par år siden en workshop på yogaskolen her i Århus. Han gik meget op i, at man ikke skal gå så meget op i yogaens “regelsæt”. I ashtanga yoga hedder det sig fx at man skal lave 5 af hver solhilsen. Og der er bestemte måder at komme ind og ud af stillinger på. Men Charlie mener, at man bør optimere sin praksis efter sin krop og sin hverdag i stedet for at være en slave af disse regelsæt. Han satte trumf på utallige af sine pointer ved at sige “And you won’t go to yoga prison for this!”

Jeg elsker den pointe: der er en masse ting man bør gøre i yogaens tradition, men man skal også føle efter og tænke sig om. Og hvis det passer én meget bedre at lave 3 af hver solhilsen og tage dem med ro med færre stillinger en dag, jamen så er det jo bare det, man skal.

Så når jeg ligesom den anden dag skriver om yogafængsel, så er det med tanke på Charlies gode pointer.

Jeg har simpelthen så meget stof med hjem fra Indien, at jeg helt glemmer noget af det, der fylder mest: mit møde med yogalærer Louise Ellis! En formidabel kvinde, med respekt for ashtanga yoga men også ved sine egne meningers mod, og med så dyb forståelse og erfaring i yoga, at jeg bliver helt stum af beundring.

Hendes undervisning af mig var god; jeg var en af de eneste, der lavede 2. serie på retreatet, mens jeg var der, så jeg var tit en af de sidste tilbage, og hun gav sig meget tid til at fortælle mig ting og lege med stillingerne. Fx fik jeg rigtig mange tips til at forbedre mit ben-bag-hovedet projekt, og så legede hun med mig i mine bagudbøjninger, og jeg har lært at gå bagover i bro på en måde, som ser lidt mere æstetisk ud end før. Og så havde hun bare nogle formidable måder at hjælpe mig ind i stillingerne på.

Desuden havde hun meget respekt for, hvad jeg var blevet undervist i hos mine lærere herhjemme. Og det er kun godt, for det er jo dem, der følger mig på den lange bane og kender min praksis på en anden måde end hun gør. Meeen, hun fik også kastet mig ud i nogle nye projekter, hun kunne ikke helt lade være.

Det smukke billede af hende, har jeg lånt på hendes fine hjemmeside

Tusind tak for de søde ord til mit sidste indlæg, billedet er fra en hel fotosession vi havde sjov med at lave en morgen, så der vil være mange flere billeder i samme stil i det næste stykke tid.

Jeg føler mig gevaldigt indhentet af hverdagen efter hjemkomst fra Indien; ugen er fløjet afsted og jeg sidder allerede med billederne derfra som minder, der bliver noget der var “engang” og ikke sidste uges begivenheder.

Og der er intet som hverdagen, der kan sluge alle gode intentioner om at give den gas med yogaen, når man er hjemme igen! Men men, lidt har jeg lavet, jeg har nemlig genoptaget morgenøvelser, og laver nogle Yin yoga stillinger, som vi lavede på Louise Ellis kursus. Yin yoga er “afslappet yoga”, modsat fx Ashtanga yoga, som er en kraftfuld Yang type yoga (her er nogen, der låner taoismens ikoniske billede til at definere yogatyper). Stillingerne laves derfor ikke med spændte muskler, men fokuserer på strækn eller åbning i leddene, som kommer når stillingen påvirker bindevævet ileddene.

En simpel yin yoga  stilling er at sidde på gulvet med strakte, samlede ben og bøje sig frem over benene. Ryggen må gerne være rundet. Bliv i stillengen og forsøg at slappe helt af her i min. 5 minutter. Denne stilling vil være perfekt for Cathrine, som klagede over stramme haser og efterlyste et godt tip. Denne type øvelser er gode til at træne stramhed op (hvilket jeg også virkelig har brug for), og fordi man er afslappet i musklerne og bruger tyndgekraften, så kommer man ikke til at overstrække.

Jeg vender frygteligt tilbage med både mere om Yin yoga og mit nye morgenprogram.

- Yin yoga er afslappet, men dog ikke så afslappet som denne hund, der yndede at tage en lur udenfor vores cottage.

Dette her er et billede af Kino, hvis workshop jeg stadigvæk er meget inspireret af:

Interessant nok er det også et billede af Kino i en yogastilling, hun mente at jeg sagtens kan lave. Jeg forsøgte at forklare hende høfligt, at det kan jeg altså ikke… Men hun gav sig ikke sådan lige (fordi jeg godt kunne lave den med hendes hjælp), og derfor er jeg nu i gang med at øve mig på den. Og hér er en stilling, hvor processen virkelig er målet, for uh, hvor føles den perfekt stilling som en million milliard øvegange væk!

Jeg øver mig med hjælp fra Miles eller Tanja, som støtter mig (det er sjovt nok ikke nemt at holde balancen her), mens jeg holder fast i en fod ad gangen. Det skal lige nævnes, at jeg fra naturens side har en usædvanlig smidig ryg, og det her er altså ikke en stilling, man lige begiver sig ud i i et almindeligt yogaprogram.

Billede er i øvrigt venligst udlånt af YouTube, hvor man også kan se en Kino’s fænomenale bagudbøjninger i en lille video. Som er optaget på Purple Valley yoga resort. Hvor jeg befinder mig om under 3 uger. Yipeee…!

Den første dag på workshoppen på Ashtanga yoga shala her i Århus med Kino Macgregor var to en halv times “silent sitting” (koncentration, som forberedelse til meditation), chanting og dialogi-baseret foredrag om yogafilosofi og om ernæring i et yoga perspektiv. Alt sammen godt og spændende, hun virker levende og meget vidende.

Kino talte om maden ud fra en auyrvedisk sundhedsforståelse (auyrveda er en indisk sundhedsfilosofi, som er fra ca samme tid som yoga). Hun fortalte om processen med at gå fra almidelig kost og til yogivenlig kost. Hun mener, at man ikke kan tage et fuldt skridt på én gang, men kan eksperimentere med at fjerne et enkelt element fra sin kost i en uge (svinekød fx) og derefter spise det igen i en uge og så være bevidst om, hvordan man har det. Hendes fokus var bevidsthed, man skal være bevidst om det, man indtager og hvordan det fungerer for en.

Nu spiser jeg jo fisk normalt (blev lige mindet om, at det er for at få de vigtige omega 3 og 9 fedtsyrer). Men det kunne være et spændende eksperiment at prøve at fjerne fisk fra min kost i en uge, bare for at se hvordan det føles. Her til aften havde jeg faktisk forberedt en bagt salat (lyder stenet, men smager vidunderligt) fra Jamie Olivers Italien. Den var vegetarisk. Og farverne en fryd for øjet:

Bon appetit! Nu vil jeg i seng, dagen i morgen bliver sikkert fysisk krævende.