Min yoga passion

På Birgittesyoga.dk skriver jeg om alt inden for yoga og hvordan jeg får plads til yoga i hverdagen ved siden af et travlt arbejdsliv

Flower

Archive for the ‘Mad’ Category

Sundhed som brev

Altså tebrev, ikke? Jeg er en stor fan af tebreve, særligt på jobbet, hvis det vel og mærke er nogen ordentlige teer. Det er som regel urteteer, jeg går efter, mest fordi grøn og hvid te på brev plejer at være usandsynlig kedeligt (Kritisk sans efterlyses hos Pickwick).

MEN! Nu har Pukka lanceret grønne teer på brev. Og det er altså et hit! En lille serie fairtrade certificerede teer i samme stil som urteteerne, men lavet med grøn te, som er fyldt med sunde egenskaber, fx antioxidanter. Dét gør altså en kop te på kontoret lidt mere spændende. Mint er min favorit!

Pukkate_birgittesyoga

Lakridste!

Jeg dvæler lige lidt ved Te-maet (høhø) fordi en af jer læsere gerne har efterspurgt et tip til en god Lakridste. Teen skal være et bedre alternativ til kaffe og derfor uden koffein, eller tein, som det kaldes, når det er i te.

Og det er helt perfekt, for faktisk elsker jeg lakridssmagende te, og jeg drikker en på arbejdet, som jeg i dagens anledning har taget et billede af. Det er teen Pure fra PUKKA, mærket bag adskillige skønne urtebaserede teer. Denne her er med både fennikel og anisfrø og smager skønt og blidt af lakrids.pukka_pure

kop

Hvis man skulle have lyst til lidt tein i sin te, har Perchs også en sort lakridsrodste, der er fuldstændig vidunderlig. Den kan du købe online her (samme sted som jeg har lånt nedenstående smukke foto)

Lakridsrodsthe_perchs

The

Det her er lidt en gråzone, når temaet er yoga. Men det er heldigvis mig, der bestemmer. 

Jeg elsker te. Alle, der har været på besøg hos mig ved det. Når man er hjemme hos mig skal man vælge te, og det er en højtidelig og betydningsfuld seance, som ligger et sted mellem nytårskur g nadver. Det er ligesom mit køkkens varemærke.  Her er themometer og alle de andre korrektheder.

99% af min te er altid fra Perchs thehandel, for jeg når jeg elsker te er det ikke Medova te (en stor hemmelighed for min kærestes farmor, som er den eneste i verden, jeg takker ja til en kop Medova). Perchs teer er usammenlignelige, og jeg køber gerne deres te-breve og bruger på arbejdet i stedet for de 25 ekstremt enssmagende – på den dårlige måde - pickwick varianter. Til jul fik jeg Perchs bog om te! Den er en fryd og skal læses med en kop virkelig god te on the side:

THE fra blad til kop

Køb den, og alle de gode teer i Kronprinsensgade eller i Perchs netbutik

200% humør og 70% chokolade

I dag har jeg været sammen med min torsdagskæreste! Eller, faktisk er vi ikke kærester… Min one-night stand er nemlig yogaholdet om torsdagen, der starter kl. 17, og derfor er lukket land for mig, der først kommer hjem fra arbejde omkring halv seks. Men men, i dag havde jeg møder her i byen i løbet af dagen og kunne derfor nå en affære med denne ellers uopnåelige kærlighed!

Og det var SKØNT, og det hele værd, selvom jeg vidste, at konsekvensen ville være en aften med masser af arbejde. Men mit humør var steget med 200% da jeg kom hjem. Og nu glider hasteopgaverne lettere, akkompagneret af Perchs grønne te med citrus og ingefær (en af verdens bedste teer) og 70% mørkchokolade med orange fra Irma.

Perchste og Irmachokolade Birgittesyoga

Opskrift!

En af mine venner på yogaskolen spurgte mig i dag, om jeg ikke ville give opskriften på den bagte kornsalat, jeg fortalte om for nogle dage siden. Og jo, dét vil jeg gerne:

Kornsalat med ovnstegte grøntsager (fri fortolkning af en ret fra Jamie Olivers ”Italien”)

250 g spelt- el. emmerkerner

1 løg

3 fed hvidløg

Grøntsager: fx squash, aubergine, rød peber, fennikel, gulerødder, eller hvad man nu har…

To håndfulde kikærter, evt fra dåse

Kryddereddike og olivenolie

Frisk persille

Citronsaft

Forvarm ovnen til 200 grader. Kernerne udblødes i 20 min, og koges derefter i ca 20 min. Løg, hvidløg og grøntsagerne skæres i grove stykker og lægges i en bradepande. Lav nok til at fylde hele bradepanden uden at grøntsagerne kommer til at ligge i lag. Hæld olivenolie over, krydr med salt og peber og sæt grøntsagerne i ovnen. De skal have 30-40 min., men rod lidt rundt i dem et par gange undervejs. Når de er møre og lidt sprøde skal de ud af ovnen og stænkes med en lille smule eddike. Lad dem dampe af, kom dem på et skærebræt og hak dem fint. Vend de finthakkede grøntsager med de færdige kerner og kikærterne. Tilsæt friskhakket persille, citronsaft, et skvæt olivenolie og smag til med salt og peber.

Velbekomme!

Et lille tip: Mht. kikærterne plejer jeg at udbløde og koge en hel pose ad gangen. Så fryser jeg dem ned, så der altid lige er kikærter ved hånden, når man skal bruge dem.

Bagtkornsalat_Birgittesyoga

Bøn til DSB

Ingen weekend uden slående kontraster: Mit besøg på Søllerød kro i går var vidunderligt – og fraværet af kød i menuen var på ingen måde et  afsavn. Tværtimod skelede min kæreste misundeligt til min tallerken, da jeg fik pighvar til hovedret i stedet for hans unghanebryst. Og Søllerød kro har som noget fast en hel 6-retters vegetarmenu! Så kast dig endelig ud i vegetar-tilværelsen, selvom du er gourmand!

Men togrejsen hjem i dag bød på et madudbud af en helt anden standard… DSB kan ikke præstere NOGET SOM HELST uden kød. Intet. Så jeg har nærmest været ufrivilligt fastende, fordi min frokost måtte bestå af: 1 smoothie, 1 æble og 1 Twix. Jeg synes, det er ret kikset, at man i DK ikke kan finde ud af at lave mad der ikke indeholder spegepølse, skine eller kylling. Det kan man i alle andre lande. Hvor “suitable for vegetarian” er normalt at finde på alle slags menukort. Og det er ikke fordi, jeg synes at hele verden skal blive vegetarer. Men alle, uanset kødpræference, bør have et kød-frit alternativ, bare for afvekslingens skyld (og en lille bitte smule for min. Tak).apple

Elskede gulerødder

Jeg er sådan set ikke vegetar. For en vegetar spiser ikke dyr, og jeg spiser fisk. Jeg spiser bare ikke kød. Det er kun et år siden, jeg holdt op med det, og det var ikke en egentlig beslutning, det skete bare. Efter jeg kom hjem fra Indien, hvor jeg boede på et vegetarisk yogaresort, begyndte jeg bare ikke at spise kød igen.

Anja_gulerødder_web

Nu er det bare sådan, at jeg elsker mad. ELSKER. Og derfor kan det godt være lidt besværligt, ikke at være “kødspiser”, når man går på lækre restauranter. En del spisesteder har sådan en “det-her-er-et-traditionelt-fransk-køkken-spis-beuf-eller-smut”-holdning. Men ikke alle steder! På Substans i Århus, har de fx. lavet en fantastisk fiske-variant af deres menu til mig. 

I morgen skal jeg indløse et gavekort jeg har til Søllerød Kro, og det er et STORT ønske der går i opfyldelse. Og dér laver de også gerne en menu uden kød. Hvis jeg slet ikke spiste dyr ville det heller ikke være et problem for dem. Det synes jeg altså er fantastisk. Gourmet skal være kærlighed til mad, ikke unødvendigt snobberi, Michelin stjerne til trods. Og få sine kunder til at føle sig særlige, ikke besværlige (selvom de er det).

Jeg har lånt det skønne billede af Anja Dalby, som blogger for Urtekram og har den mest fristende Netbutik (pas på!) med økologisk mode…