Archive for the ‘Yogaundervisning’ Category
Travle dage
Typisk, at jeg lige når at melde min genkomst ud for så at være stille herinde i flere dage.
Men jeg er i København og har hele ugen været travlt optaget af en storstilet event, jeg har lavet med mit arbejde. En blogger-event faktisk! Så jeg er kommet totalt i blogger-stemning, selvom de søde piger, der kom til vores event var modebloggere. Det bliver jeg vist aldrig.
Selvom dagene har været meget hektiske har jeg alligevel kunnet snige mig ud tidligt om morgenen og til yoga – hele to gange. Det blev hos Yogamudra på Christianshavn denne gang; det ligger så bekvemt tæt på metroen. Jeg har været der engang for flere år siden, og huskede det som godt. Og det var også en god oplevelse! Der var ikke så mange elever på deres morgenhold, hvilket var skønt, for så var der mere tid til hver enkelt. Og Peter er en virkelig dygtig lærer, som havde en masse gode input til mig, bl.a. hvordan jeg kan blive mere åben i mine hofter og arbejde skånsomt med min nakke (som gik i hold for 136. gang her i sommerferien, argh!).
Selvom jeg fik et par timers mindre af den tiltrængte søvn end mine kollegaer, så var det det hele værd!
Og nu tæller jeg ned til en meget spændende yogaplan, jeg har for i morgen. Jeg røber ikke mere lige nu, udover at den involverer hende her,,,

En sensommer-morgenstund på Christianshavn.
Forlænget weekend og et tip
Jeg har haft et par rigtig travle dage med arbejdet. Det har været fantastisk spændende og samtidig krævende, og ja, jeg har ikke haft yoga på programmet af den årsag. Men det er heldigvis ikke værre end at arbejdsugen slutter her onsdag, og det fra nu af er forlænget weekend. Og jeg har masser af tid til yoga!
Jeg fik lavet min praksis her efter fyraften i dag, og jeg sidder pt. og overvejer om jeg skal kigge forbi yogaskolen i morgen kl. 7 eller 17. Hvis det ikke regner tror jeg at jeg tager mig sammen til holdet kl 7… Og så sidder jeg og ærgrer mig over, at jeg ikke skal med til en fantastisk event nede på yogaskolen næste tirsdag:
Der vil i anledning af guru Sri K. Patthabi Jois’ fødselsdag være en session med talt første serie, på traditionel indisk vis. Jeg prøvede det, da jeg sidste sommer var på workshop med guruens barnebarn og arvtager Sharath, og det er meget givende og stemningsfyldt. Tag derned hvis du har mulighed for det! Læs mere her
Jeg kan så til gengæld glæde mig over, at jeg er født i samme stjernetegn som guruen. Det er da lidt sejt, ikke?
It’s your practise
Jeg er helt vild med dette citat fra John Scott, som kom op i en god kommentar til indlægget her.
“It’s your practise.” Det minder mig om mit besøg hos Nalini hot yoga for et stykke tid siden, hvor læreren kom med følgende historie fra et yogaretreat, hun havde været på:
Det var et par uger inde i retreatet, og en morgen kom yogalæreren ind for at undervise og spurgte eleverne: “Who wants a really challenging yoga practise today?” Og nogle elever synes det ville være alletiders, men der var nok også nogen som var liiidt trætte… Derefter spurgte han “Who of you feel like a really quiet and restorative practise?” Det var der så også nogen, der følte for. Og derefter gik yogalæreren i gang med at undervise på nøjagtig den samme måde, som han plejede. Hverken mere eller mindre hårdt end normalt.
Pointen med den historie er lige præcis “It’s your practise”. Det du gør på yogamåtten er DIN praksis, og om det skal være udfordrende eller mere moderat er helt op til dig, og hvordan du har det lige præcis i dag. Da jeg var på workshop med Dena Kingsberg sagde hun med disse ord hvad den daglige praksis handler om: “Get on the mat and practise to the best of your ability on that day.”

Skammekrogen
Min elev (ham som også er min kæreste) har været ulydig… Fordi jeg havde så travlt på mit arbejde i sidste uge, fik jeg ikke undervist ham, og derfor besluttede han sig for at prøve at lave yoga alene.
I yogalærerindens fravær snød han lige hovedstand ind i sit program, selvom jeg ikke har introduceret ham for den stilling endnu. Siden det er ham, der er fotografen på alle mine billeder so far, har han efterhånden set de fleste af mine yogastillinger. Og hovedstand er han meget fascineret af. Selvfølgelig måtte det gå galt, og han væltede. Bagover…

Selvom han ikke har gjort, som jeg har sagt, er jeg alligevel helt rørt over hans engagement og nysgerrighed til yoga – noget som i vores mange år sammen, indtil nu udelukkende har været mit felt. Så til næste yogatime tager jeg hovedstanden ind i programmet til ham. Dog med den modifikation, at han kommer op og balancerer med bøjede ben, som vist på billedet. For hvis man først øver at blive sikker her, så skal benene nok komme op af sig selv… Hvis der skal være lidt mere sikkerhed, bruger vi væggen til hjælp. Ind i skammekrogen.
2 Gode ting ved at undervise
Jeg underviser jo som sagt min kæreste herhjemme, og det er der adskillige gode ting ved! Men der er to ting, jeg gerne vil tage op her:
1. Det er fantastisk at se hinanden i nye situationer, og sætte forholdet i spil på den måde. Jeg er læreren, som skal undervise men også motivere, underholde og holde ham til ilden. Han er nybegynderen, den nysgerrige elev med intelligente spørgsmål, som forventer noget af sin underviser. Det er virkelig spændende, og nok en lille smule mere udviklende for forholdet end en time sammen foran fjerneren.
2. At opleve glæden i det små. Og det skønne i det enkle. Jeg har mange billeder af mig selv i de sjove yogastillinger med en masse kryds og knuder og armindviklinger. Men der er lige så meget skønhed og fascination i de helt basale stillinger. Det falder mig ind i mødet med en engageret begynder. Fx Urdhva Mukha Svanasana (Hund med hovedet op):
Yoga for nybegyndere
Jeg fik et spørgsmål fra en af jer den anden dag, om jeg ikke havde nogle yoga-øvelser, man kan lave derhjemme, hvis man er nybegynder og aldrig har prøvet yoga før. Det har jeg ikke… Jeg tror, at det at lave yogastillinger uden at kende bare en lille smule til yoga er lidt ligesom at kaste sig ud i et spil kricket uden at kende spillet overhovedet (jeg kender overhovedet ikke kricket selv, så sammenligningen er ikke helt bullet-proof…).
Der er for mange ting, der er så essentielle at lære inden for “teknik og regler” i yoga, som man ikke kan læse sig til. Eller læse kan man måske nok, men det er vigtigt at få spillet forklaret af nogen der kender det godt, hvis I forstår. Så derfor kan jeg kun anbefale undervisning for absolut nybegyndere.
Hvis man ikke har tid i sin hverdag til at gå til yoga i en længere periode (det kan jeg så absolut sætte mig ind i), så kan det være et hit at finde et sted, som har kortere begynderhold. På Ashtanga yoga Shala her i Århus varer et begynderkursus ca. 2 måneder, og i Kbh har Yogamudra på Christianshavn et særligt introforløb, hvor man kommer 4 gange på to uger. Efter et begynderkursus er man bedre rustet til at udforske yoga gennem bøger og DVD’er – eller blogs…
You are currently browsing the archives for the Yogaundervisning category.

