Min yoga passion

Min kærestes engagement i yoga har været lidt svingende efter vi kom hjem fra Indien. Men han laver lidt sammen med mig engang imellem, senest her i mandags. I går var jeg så i København hele dagen, og han var væk om aftenen, men nåede lige at sige godnat:

Kæreste: Jeg skal lige fortælle dig noget inden du falder helt i søvn!

Mig (meget søvnig): Mhmmmm….

Kæreste (meget frisk): Gæt hvad jeg gjorde i morges!

Mig: Sov du over dig?

Kæreste (tydeligt skuffet): Neeeej…! Gæt igen!

Mig: Ej, lavede du yoga?!

Kæreste (helt stolt): JA!

Mig (nu helt glad og vågen): Hvor er jeg stolt! 

Kæreste: Ja, det tænkte jeg nok, du ville blive, det er derfor jeg fortæller det. Jeg kunne godt nok ikke huske rækkefølgen på stillingerne, så jeg freestylede lidt…

Mig: Det gør ikke noget, det skal jeg nok lære dig. Ih, hvor er det godt.

Er han ikke for sej? Og hvor kikset er det ikke, at min første indskydelse var, at han havde sovet over sig…

I dag har jeg tilbragt et par timer på en solbeskinnet altan med en nær veninde og fået en lang, hjertevarm og meget ærlig snak om alle de vigtigste ting. På et tidspunkt beklagede jeg mig over, at jeg er så dårlig til at forkæle mig selv, og så sagde min veninde: “måske er du dårlig til at forkæle dig selv materielt, men du er god til mental selvforkælelse!”

Og det er rigtigt. Husk det! Mental selvforkælelse, dét skal man være god til!

Nu mangler jeg så bare at finde mine spenderbukser frem; måske burde jeg købe nogen til mig selv, som et led i selvforkælelsesplanen…

I dag havde jeg lyst til yoga på den stille måde.

Så jeg lavede nogle lette og blide solhilsner og yogastillinger foran vinduet til tonerne fra en skøn, meditativ CD med klassiske klaverstykker, som jeg har fået af min meget musikalske næsten-svigerfar. Skønt var det! Jeg følte mig næsten som en danser, dér i sollyset med lette bevægelser og akkompagneret af svævende fingre henoverklaveret og skiftende skyformationer. Og en lilla lotusblomst i vindueskarmen. Stille og intenst, som kun yoga kan være det. Og lige til at ånde dybt af.

Jeg har haft et par rigtig travle dage med arbejdet. Det har været fantastisk spændende og samtidig krævende, og ja, jeg har ikke haft yoga på programmet af den årsag. Men det er heldigvis ikke værre end at arbejdsugen slutter her onsdag, og det fra nu af er forlænget weekend. Og jeg har masser af tid til yoga!

Jeg fik lavet min praksis her efter fyraften i dag, og jeg sidder pt. og overvejer om jeg skal kigge forbi yogaskolen i morgen kl. 7 eller 17. Hvis det ikke regner tror jeg at jeg tager mig sammen til holdet kl 7… Og så sidder jeg og ærgrer mig over, at jeg ikke skal med til en fantastisk event nede på yogaskolen næste tirsdag:

Der vil i anledning af guru Sri K. Patthabi Jois’ fødselsdag være en session med talt første serie, på traditionel indisk vis. Jeg prøvede det, da jeg sidste sommer var på workshop med guruens barnebarn og arvtager Sharath, og det er meget givende og stemningsfyldt. Tag derned hvis du har mulighed for det! Læs mere her

Jeg kan så til gengæld glæde mig over, at jeg er født i samme stjernetegn som guruen. Det er da lidt sejt, ikke?

Mit forrige indlæg om at justere sin egen yogapraksis har affødt en spændende debat (TAK for jeres tilbagemeldinger på indlægget, jeg elsker at få lidt modspil herinde!). Så jeg brygger lige lidt videre på det indlæg. Lige til advarsel bliver dette måske lidt uforståeligt, for de af jer som ikke kender til ashtanga yoga.

At være tro mod Pattabhi Jois’ ashtanga system er et af de mest omdiskuterede emner i ashtanga kredse. Og der er forskellige meninger om, hvad det korrekte system er (selvom man må gå ud fra, at det er det, der undervises i på det givne tidspunkt i Mysore – og det justeres løbende). Jeg var lige sammen med nogle dejlige mennesker fra min yogaskole i går, og en af dem fortalte at man hos John Scott (en af de mest velrenommerede lærere) bliver bedt om at lave fuld vinyasa. Det vil sige op at stå mellem de fleste af de siddende stillinger. Lino Miele gør det efter sigende mellem ALLE siddende stillinger på sin DVD.

Hvis man har fysikken til at lave fuld vinyasa så skal man da gøre det! Det har man nok, hvis man er fx. på workshop eller træner hos en lærer i et stykke tid. For så er yogapraksissen typisk dagens primære beskæftigelse. Det samme, blot i mindre skala, med at lave fulde serier, alle solhilsner, vejrtrækninger etc. i sin daglige praksis.

 Hvis jeg kunne indrette mit liv efter yogaen, så kunne det være rigtig spændende at gøre det. Men det kan jeg ikke. Og jeg er nok heller ikke klar til det, når jeg tænker efter. Yogaen skal have en stor plads i mit liv, men den skal ikke definere det. Og jeg har, som det er nu, pga. pendlerarbejde og sociale behov, ikke plads til en daglig fuld praksis i mit hverdagsliv. Til gengæld gør jeg plads til det, jeg kan. Og fra min synsvinkel synes jeg fint, at jeg kan udvikle og fordybe min ashtanga praksis fra her hvor jeg står nu. Omend det nok ville nok gå mere smooth, hvis jeg kunne gå all in. Men som Pattabhi Jois er citeret for at sige, så hellere praktisere en lille smule yoga dagligt end lave en masse to gange om ugen.

Jeg holder i et par dage  ”ladies holiday”, den muligvis mest overvurderede ferieform, jeg kender til… Anyway så betyder mine kvindelige omstændigheder, at jeg ikke bør lave yoga i et par dage. Men efter i går hvor jeg havde en aften i selvmedlidenhedens tegn på sofaen, så blev jeg nødt til at foretage mig noget aktivt i dag.

Så ta-daaa: Jeg har været på min årlige løbetur. Og det gik ganske godt faktisk! Min søster som er idrætsspecialist var i hvert fald overrasket over, at min form kunne blive så god af yoga alene, at jeg kunne løbe små 5 km på sæsonens første tur (muligvis også sæsonens sidste…). Så jeg lovede hende at skrive her på bloggen at det kan yoga også. Give god kondition altså.

Og da jeg kom hjem, lavede jeg et par stående yogastillinger som udstrækning. Jeg er rimelig sikker på, at jeg ikke kommer i yogafængslet for det, selvom jeg er på “ferie”.

Tusind tak for de søde ord til mit sidste indlæg, billedet er fra en hel fotosession vi havde sjov med at lave en morgen, så der vil være mange flere billeder i samme stil i det næste stykke tid.

Jeg føler mig gevaldigt indhentet af hverdagen efter hjemkomst fra Indien; ugen er fløjet afsted og jeg sidder allerede med billederne derfra som minder, der bliver noget der var “engang” og ikke sidste uges begivenheder.

Og der er intet som hverdagen, der kan sluge alle gode intentioner om at give den gas med yogaen, når man er hjemme igen! Men men, lidt har jeg lavet, jeg har nemlig genoptaget morgenøvelser, og laver nogle Yin yoga stillinger, som vi lavede på Louise Ellis kursus. Yin yoga er “afslappet yoga”, modsat fx Ashtanga yoga, som er en kraftfuld Yang type yoga (her er nogen, der låner taoismens ikoniske billede til at definere yogatyper). Stillingerne laves derfor ikke med spændte muskler, men fokuserer på strækn eller åbning i leddene, som kommer når stillingen påvirker bindevævet ileddene.

En simpel yin yoga  stilling er at sidde på gulvet med strakte, samlede ben og bøje sig frem over benene. Ryggen må gerne være rundet. Bliv i stillengen og forsøg at slappe helt af her i min. 5 minutter. Denne stilling vil være perfekt for Cathrine, som klagede over stramme haser og efterlyste et godt tip. Denne type øvelser er gode til at træne stramhed op (hvilket jeg også virkelig har brug for), og fordi man er afslappet i musklerne og bruger tyndgekraften, så kommer man ikke til at overstrække.

Jeg vender frygteligt tilbage med både mere om Yin yoga og mit nye morgenprogram.

- Yin yoga er afslappet, men dog ikke så afslappet som denne hund, der yndede at tage en lur udenfor vores cottage.

I dag har jeg været sammen med min torsdagskæreste! Eller, faktisk er vi ikke kærester… Min one-night stand er nemlig yogaholdet om torsdagen, der starter kl. 17, og derfor er lukket land for mig, der først kommer hjem fra arbejde omkring halv seks. Men men, i dag havde jeg møder her i byen i løbet af dagen og kunne derfor nå en affære med denne ellers uopnåelige kærlighed!

Og det var SKØNT, og det hele værd, selvom jeg vidste, at konsekvensen ville være en aften med masser af arbejde. Men mit humør var steget med 200% da jeg kom hjem. Og nu glider hasteopgaverne lettere, akkompagneret af Perchs grønne te med citrus og ingefær (en af verdens bedste teer) og 70% mørkchokolade med orange fra Irma.

Er det egentlig ikke et smukt ord: “Balance”? Det burde være navnet på en mørk, feteret fransk skønhed, og ikke et ord for noget, som er så pokkers svært nogen gange. Og her mener jeg ikke kun balancen i håndstand. Eller billedet herunder, som er en anden armbalance-stilling:

Jeg mener selvfølgelig balancen i livet. Mellem arbejde og fritid fx. Mellem pligt og passion. Jeg har brugt nogle dage på et projekt på arbejdet, som kulminerede i går aftes i København. Det var udviklende og lærerigt og det hele. Men: Jeg kom ikke til yoga. Og når yoga nu er min tirsdagskæreste, så føler jeg, at jeg har været utro, selvom jeg slet ikke havde lyst til det. Undskyld, det skal aldrig ske igen! Eller. Pokkers. For det skal det jo. Men jeg savner sgu min tirsdagskæreste her dagen derpå. Godt vi skal ses igen i næste uge.

Måske er balance et smukt ord, fordi det er så smukt, når det lykkes for os at leve i balance?

I ashtangayoga-traditionen er lørdag hviledagen, hvor man derfor ikke laver yoga. Men herhjemme hos mig, er det ikke altid nemt at give den yoga-gas på hverdage. Så det sker at jeg “snyder” lidt her om lørdagen for at opretholde en stabil yoga praksis. Fx denne formiddag, hvor jeg lige havde tid og lyst til en halv times yoga inden Anders stod op. Nok til at få kroppen i gang, som en blid vækning til en dejlig dag. Det blev til følgende:

8 solhilsner, 4 af hver slags. Derefter lavede jeg disse tre stående stillinger:

Padangushthasana -  her er det vigtigere at holde rygsøjlen lige og skuldrene tilbage end at få fat i tæerne.

Trikonasana – husk at holde fingrene samlede på den strakte hånd.

Parshvakonasana – hvis det er for meget at sætte hånden ved siden af foden, så kan man få næsten samme effetkt af stillingen ved at hvile albuen på låret i stedet for.

Derefter lavede jeg mine øvelser til at åbne hofterne og så et stille øjeblik i Padmasana (Lotus – men skrædderstilling er også tilladt).

Ahh, så står resten af lørdagen på bytur og dejlige venner til middag!