Archive for the ‘Te’ Category
Sundhed som brev
Altså tebrev, ikke? Jeg er en stor fan af tebreve, særligt på jobbet, hvis det vel og mærke er nogen ordentlige teer. Det er som regel urteteer, jeg går efter, mest fordi grøn og hvid te på brev plejer at være usandsynlig kedeligt (Kritisk sans efterlyses hos Pickwick).
MEN! Nu har Pukka lanceret grønne teer på brev. Og det er altså et hit! En lille serie fairtrade certificerede teer i samme stil som urteteerne, men lavet med grøn te, som er fyldt med sunde egenskaber, fx antioxidanter. Dét gør altså en kop te på kontoret lidt mere spændende. Mint er min favorit!

Lakridste!
Jeg dvæler lige lidt ved Te-maet (høhø) fordi en af jer læsere gerne har efterspurgt et tip til en god Lakridste. Teen skal være et bedre alternativ til kaffe og derfor uden koffein, eller tein, som det kaldes, når det er i te.
Og det er helt perfekt, for faktisk elsker jeg lakridssmagende te, og jeg drikker en på arbejdet, som jeg i dagens anledning har taget et billede af. Det er teen Pure fra PUKKA, mærket bag adskillige skønne urtebaserede teer. Denne her er med både fennikel og anisfrø og smager skønt og blidt af lakrids.

Hvis man skulle have lyst til lidt tein i sin te, har Perchs også en sort lakridsrodste, der er fuldstændig vidunderlig. Den kan du købe online her (samme sted som jeg har lånt nedenstående smukke foto)

The
Det her er lidt en gråzone, når temaet er yoga. Men det er heldigvis mig, der bestemmer.
Jeg elsker te. Alle, der har været på besøg hos mig ved det. Når man er hjemme hos mig skal man vælge te, og det er en højtidelig og betydningsfuld seance, som ligger et sted mellem nytårskur g nadver. Det er ligesom mit køkkens varemærke. Her er themometer og alle de andre korrektheder.
99% af min te er altid fra Perchs thehandel, for jeg når jeg elsker te er det ikke Medova te (en stor hemmelighed for min kærestes farmor, som er den eneste i verden, jeg takker ja til en kop Medova). Perchs teer er usammenlignelige, og jeg køber gerne deres te-breve og bruger på arbejdet i stedet for de 25 ekstremt enssmagende – på den dårlige måde - pickwick varianter. Til jul fik jeg Perchs bog om te! Den er en fryd og skal læses med en kop virkelig god te on the side:

Køb den, og alle de gode teer i Kronprinsensgade eller i Perchs netbutik
200% humør og 70% chokolade
I dag har jeg været sammen med min torsdagskæreste! Eller, faktisk er vi ikke kærester… Min one-night stand er nemlig yogaholdet om torsdagen, der starter kl. 17, og derfor er lukket land for mig, der først kommer hjem fra arbejde omkring halv seks. Men men, i dag havde jeg møder her i byen i løbet af dagen og kunne derfor nå en affære med denne ellers uopnåelige kærlighed!
Og det var SKØNT, og det hele værd, selvom jeg vidste, at konsekvensen ville være en aften med masser af arbejde. Men mit humør var steget med 200% da jeg kom hjem. Og nu glider hasteopgaverne lettere, akkompagneret af Perchs grønne te med citrus og ingefær (en af verdens bedste teer) og 70% mørkchokolade med orange fra Irma.
You are currently browsing the archives for the Te category.

