Min yoga passion

På Birgittesyoga.dk skriver jeg om alt inden for yoga og hvordan jeg får plads til yoga i hverdagen ved siden af et travlt arbejdsliv

Flower

Archive for the ‘Indien’ Category

Op på ho’det ven

Yogamagasiner er nærmest en fetish for mig, især fordi de ikke er til at fat på herhjemme. Men jeg faldt over det ret gode Yoga and Health i Gatwick lufthavn på vejen hjem fra Indien. Hvor jeg allerede har delt lidt viden fra forleden.

En artikel med den besnærende titel Yoga and Youthfulness, handler om hvordan yoga kan holde krop og sind “evigt ung”. Hovedstand (Sirsasana) er central i den sammenhæng, og artiklen lægger vægt på, at det er pga. maven, som er en meget følsom del af kroppen, som tit er der stress og sapændinger sætter sig. I hovedstand bliver der vendt op og ned på de indre organer, og maveregionen slapper af fordi den støtter sig indad mod rygsøjlen, i stedet for at hænge udad (som vi nok er flere, der kun kender alt for godt). Der kommer nyt blod til de livgivende organer, de får længde og bliver dekomprimeret. Så der er kun en ting at gøre for den evige ungdoms skyld: Op på ho’det ven.

 

Sirsasana_Birgittesyoga

Jeg tror, jeg takker nej til botox og prøver at blive stående lidt længere her i stedet for.

Op med solen!

Nu er jeg pga. mit pendlerjob rimelig vant til at stå op med solen. Måske derfor har jeg fået flere medlidende blikke fra folk, når de hører, at mine feriedage i Indien også startede med solopgangen. Kl. 6 var der Mysoreundervisning for alle, der ikke var nybegyndere. Nogen kunne også vente til 6.45, men det var kun, hvis de havde en kort yogapraksis (og det var ikke mig).

Min kæreste og de andre begyndere havde undervisning kl 8. På det tidspunkt var jeg mentalt på vej til morgenmad (læs: lå i afspænding i yogasalen). Så vores yogaferies rytme blev et spejl af den derhjemme: Birgitte står op før fanden selv, herren først efter et par timer, hvor damen har nået at udrette en masse. Hm, fordelen ved en blog er vist den subjektive fordel man har som fortæller…

Tavlen, som hang centralt på yogaresortet fortaltre sindrigt om, hvordan undervisningen var skruet sammen, inkl. moondays og eftermiddagsworkshops. Kan du hitte rede i den?

tavle_birgittesyoga

Stærk medicin

Jeg er hjemme igen fra yogaferien i Indien. Og det var heldigvis helt utrolig fantastisk! Jeg har så mange oplevelser, nye erfaringer, skønne billeder, yogatips og blogideer til blogindlæg med hjem i baggagen. Nu skal jeg bare pakke ud først, og så vender jeg stærkt tilbage.

Men her er et billede som er taget for et par dage siden på Palolem bach i det sydlige Goa. Kan du læse det med småt?

Supreme medicine Birgittesyoga

“YOGA IS A SUPREME MEDICINE”

Oh yes.

Birgittes yoga er i Indien!

NU er det nu! I dag rejser vi til Indien, og det betyder også at bloggen bliver lidt mere stille end normalt. Men fortvivl ikke, jeg er hjemme igen midt i april. Og jeg glæder mig allerede til at dele alle mine nye yogaoplevelser med jer herinde. Rigtig god påske!

Anjuna_Market_Goa