Jeg har gået på et hold med kombineret yoga og fødselsforberedelse hos Ambika i her Århus. Ambika er uddannet jordemoder og har derudover undervist i gravidyoga siden 80′erne. Hun er oprindeligt yogauddannet fra skandinavisk yoga- og meditationsskole, og derfor er det ikke Ashtanga yoga, men det har været ligegyldigt for mig. Dels er yogaprincipperne nøjagtig de samme på tværs af skoler, og dels har det været fint for mig at supplere min Ashtanga praksis med en mere rolig og fødselsorienteret praksis.

Det har været så rar en forberedelse, og et, synes jeg, kærkomment alternativ til de lidt pricy og standardiserede forældreforberedelseskurser. Vi var få på holdet, og der blev fortalt og talt åbent om fødslens både fysiologiske og psykologiske aspekter. Alt fra, hvordan fødslen er en seksuel proces (!) til konkret vejrtrækning og fødestillinger, forventninger og smertelindring. Det at hun både er yogalærer og jordemoder er et kæmpe plus.

Og så startede hver time med den mest formidable afspænding…

Ambikas hjemmeside: ambika.dk

Og hun er også på Facebook

Nogen mener, at man ikke må, enten fordi man skal skåne ligamenterne, der bærer livmoderen eller fordi, man ikke må falde med barnet i maven. Men det har jeg aldrig lært.

Det vigtige er, sådan som jeg har lært det, at man ikke begynder at øve omvendte balancestillinger i graviditeten, hvis man ikke kan dem i forvejen. Så det er IKKE som gravid, du skal forfølge en lang drøm om at lære at stå på hovedet, dum idé.  Men hvis man kan og det føles behageligt, så har jeg lært, at det er rigtig fint at gøre det.

Jeg får 2 ting ud af at lave de omvendte stillinger: Dels letter det i kroppen de steder, hvor maven ellers tynger, når man vender omvendt. Og dels hjælper det min krop til at “huske” stillingen, så jeg forhåbentlig lettere kan genfinde stabiliteten, når jeg skal lave dem igen på den anden side af graviditeten.

Og så har jeg engang hørt, at hvis barnet vender forkert i slutningen af graviditeten (underkropsstilling), så kan man nogle gange få det til at vende sig ved at stå i hovedstand. Men måske er det en ammestuehistorie.

Skulderstand i 8. måned:

Urdhva Padmasana:

Jeg havde mange forestillinger om, hvordan det var at lave yoga som gravid, og jeg tror de fleste af dem er blevet revideret kraftigt. Min yogapraksis er gået ned i intensitet og tempo, men tilpasset den nye, mere rolige version af yoga har jeg kunnet gøre en del mere end jeg havde forventet.

Nu skal det også lige siges, at jeg har været velsignet med en problemfri graviditet og har ikke haft fx et dårligt bækken at tage hensyn til. Nogen siger “det er helt sikkert pga. yogaen”, men det er det altså ikke. Jeg kender flere, meget mere avancerede udøvere end mig selv, som er gået ned på det. En heldig fysik, det er hvad det er.

3 Ting, jeg til min overraskelse stadig har kunnet lave, imens jeg var gravid:

1. Balance – jeg troede balancepunktet røg med det samme, men det er gået fint. Det største problem med at få sko på er derfor ikke at stå på et ben, men at få benet udenom maven…

2. Sidde i lotus – jeg troede, maven ville være i vejen. Dog nu hvor jeg er meget tæt på termin (4 dage) er jeg holdt op, fordi der er noget i min ryg, der knirker underligt.

3. Hovedstand. Bare væggen er der for en sikkerheds skyld, så har jeg været overrasket over, hvor behagelig en stilling dette er som gravid! Mavens vægt forsvinder fra ryggen – Ahhhh! – og sikkert pga den øgede vægt, så har jeg faktisk haft en mere stabil hovedstand end normalt.

Nej, det er Søstrene Grene, der er begyndt at forhandle yogamåtter! 79 kr.! Og så er de i meget flotte farver. Sikkert er de også propfyldt med kemikalier og stas, men altså, 79 kr…. Burde man købe dem, bare i tilfælde af, at man pludselig en dag havde nogle elever? Se, hvor fint de passer til farven i min blog-grafik:

Jeg er i 24. uge efterhånden, og er rimelig tydeligt gravid efterhånden – har en ambition om at smide lidt billedbevis herind på et tidspunkt, men  det kræver en sjælden kombination af at vi har en væg fri, som ikke er nymalet, at jeg er i yogagearet herhjemme og at min kæreste ikke har et stykke værktøj i hånden, så han kan holde kameraet.

Jeg er godt i gang med min yogapraksis og kommer ikke så meget på graviditetsyogaholdet, som jeg havde planlagt. Det skyldes dels, at jeg har det rigtig godt med min ‘egen’ lille modererede yogaserie og dels det dejlige sociale og ‘business-as-usual’-aspekt, der er ved at blive ved med at komme på de vante hold og med de mennesker, jeg kender. Så gør det ikke noget, at de laver deres ting, og jeg laver min, og at det ikke ligefrem er på samme niveau…

Det var en proces for mig, at finde en ro ved ikke at lave min fulde yogapraksis, da jeg begyndte at tænke på graviditet. Jeg havde nok en forestilling om, at jeg kunne hoppe direkte fra ben-bag-hoved og til barn-i-mave. Men det var ikke tilfældet, og jeg blev derfor anbefalet at skære ned på min yogapraksis for at gøre kroppen klar til nye tider.

Dengang talte jeg med et par forskellige yogalærere om det, bl.a. én, der var på besøg, og hendes fortælling har sat sig fast inden i mig: Hun havde ikke selv fået børn, men havde på et tidspunkt i sit liv gerne villet det. Hun fortalte, at hun det til trods havde brugt meget energi på, at hun i så fald skulle give slip på sin yogapraksis. Den var hun nemlig meget meget glad for og afhængig af. I dag har hun ingen børn, men har et gudbarn, som hun er sammen med og elsker som sit eget. Og hun sagde: “Og nu, når jeg tilbringer tid med mit gudbarn, når vi kæler og leger, så kan jeg godt tænke: Hvordan kunne jeg overhovedet finde på at sammenligne de to ting!”

Så ja, min yogapraksis betyder meget for mig, og jeg glæder mig, til jeg en dag kan gå bagover i bro igen. Men hvis min krop flækker på midten under fødslen og jeg max kommer til at lave solhilsner i fremtiden, so be it. For jeg har en lovely lille dreng i min mave, og dét er det hele værd. Har jeg ikke fortalt, at det er en dreng?

For lige nu er det nyopstartet jobs tid, det er husrenoveringens tid, det er vente- og voksetid, det er graviditetsyoga-tid. Og alle de her gode tings tid er – samtidig! Så det forklarer det, hvis der også fremadrettet er lidt langt mellem snapsene.

Men jeg nyder min yoga stadig og er faktisk overrasket over, hvor meget det stadig er muligt at lave her i 20. uge: Stående balancestillinger, hovedstand (med væggen bag mig – just in case), bakasana og meget mere. Min yogapraksis er nedjusteret, men stabil og det passer perfekt ind i en hverdag, hvor der også sker en hel del andre ting.

Men, det er svært at leve uden yoga, når man er vant til det. Jeg lavede nogle blide stræk og nogle forsigtige solhilsner engang imellem, mest for at holde kroppen lidt i gang, og ellers fandt jeg ro med en formaning, som en meget klog yogalærer har givet mig: “Relax and embrace your womanhood.” Så jeg har brugt en del tid på at favne min kvindelighed og indstille mig på tanken om at være gravid.

Måske derfor var det ikke så vanskeligt at komme tilbage på yogamåtten for første gang. Selvom jeg ikke må lave al de stillinger, jeg plejer, så er det jo en kæmpe glæde at være tilbage i en praksis og i blandt dejlige mennesker. Og når man ikke har lavet yoga i nogle måneder, så skal kroppen også tilvænnes forsigtigt – jeg bliver lidt for gensynsglad til min første praksis, og selvom jeg tog den med ro og fulgte min lærers anvisninger, så fik min krop nærmest granatchok, og jeg var øm overalt i dagene efter.

Det er dejligt at være tilbage. Selvom der er en del stillinger, fx drejninger, som man ikke må lave, så er der stadig meget man gerne må. Og når man har et nyt projekt i maven, så er der på en anden måde fred til bare at nyde sin praksis og sin krop uden at forvente for meget af nogen af dem.

Så tema på Birgittes yoga i det næste halve år bliver altså gravidyoga! Det bliver ikke det eneste, jeg skriver om, meeen hvad hjertet er fuldt af løber munden over med. Jeg håber I vil læse med alligevel, om ikke for andet så for den potentielle underholdningsværdi i “yoga for hvaler”…

Jeg har haft en vidunderlig sommer, med en dejlig ferie i Sydfrankrig, hvor jeg kunne lave yoga på den fineste lille altan med udsigt over cypresser og det provencalske bjerglandskab. Jeg har taget et billede af den, men kameraet har forputtet sig, så det må I få en anden dag. Og så har jeg hamret, muret, skruet, pudset og spartlet på mit nye hus, og det er stadig ikke færdigt, men nok til at vi kan bo her, og det er fantastisk. Vi har også fået en masse at tænke på, og blandt andet har vi måttet revurdere vores brug af rummene, hvilket får konsekvenser for mit yogaværelse på længere sigt. Men det skal jeg nok fortælle mere om.

Det er skønt at være her igen!

Men når huset bliver færdigt, så bliver der tid til at nyde en stor have med gamle frugttræer, yogaværelse og køkken med verdens fineste komfur. Og så bliver der også tid til at blogge igen.

Indtil da må I have det godt, nyde foråret og sommeren og prøve ikke at glemme mig. Jeg glæder mig allerede til at vende tilbage. Det bliver sandsynligvis til august.