Min yoga passion

Jeg kæmper en kamp for at lære at lave håndstand. Og det går også fremad – jeg kan stå selv et par sekunder (hvis de går hurtigt – ok kun ét hurtigt sekund). Men jeg skal holdes og støttes for at komme derop. Miles, min ene yogalærer, konstaterede i sidste uge, at det er fordi, jeg ikke får benene helt op. Sandsynligvis fordi jeg er så svajrygget som jeg er. Og jeg var ikke helt utilbøjelig til at give ham ret. For se lige her:

For et par uger siden tog min kæreste dette billede af min hovedstand, som jeg står i sikkert og uden problemer. Og min illusion om den perfekte asana sank helt i grus, da jeg så den selv: Jeg står jo ikke lige! Mine ben kommer simpelthen ikke helt med op. Jeg føler jeg skal vælte bagover, hvis jeg løfter dem yderligere. Og det er på grund af ryggen. Det kommer til at tage lang tid med den håndstand. Men hey, jeg øver i det mindste…

Så er vi kommet til 4. og sidste afsnit om de traditionelle yogaformer:

Hatha yoga

Hatha yoga er lidt tricky at bringe på banen, fordi det både er den overordnede betegnelse for alle de fysiske yogaformer, men samtidig bruges som navn på en bestemt retning inden for, ja, Hatha yoga. Den har ikke en grundlægger på samme måde som de øvrige, men man kan sige, at det er denne tradition de andre udspringer af. Hatha yoga som yogaform er mild fysisk yoga, som fokuserer på stræk og de klassiske, grundlæggende yogastillinger. Som jeg forstår det, er det yoga der passer til alle.  

Når et kursus i fx aftenskoler blot omtales yoga, vil det ofte være hatha yoga. I Århus undervises der i Hatha yoga i FOF og GetStrong. Skandinavisk yoga skulle også være en variant af hatha yoga, dog med elementer som fx tarmskylning.

Min påskeferiedrøm går i opfyldelse! Så har et års diskret påvirkning og massiv positiv omtale gjort min søde kæreste så nygerrig på Goa, at han gerne vil med derned. Og nu er billetterne bestilt! 2 uger henover påsken, den ene på yoga resortet Purple Valley (hvor han skal sove længe), og den anden på eventyr ud i det blå. Jeg bringer lige endnu et billede fra min tur dertil sidste år:

Hvem kan ikke godt li palmer. Og kulørte stoflamper. Og yogaferie i Indien… Det er altså en uvurderlig ting ved at arbejde: at have råd til den slags.

Så er vi kommet til 3. afsnit ud af 4 om traditionelle yogaformer:

Viniyoga

Er den yogaform som Krishnamacharya selv underviste i sine sidte leveår og lærte sin søn T.K.V. Desikachar, Det er en blid yogaform, hvor der er fokus på, at tilpasse den praksissen til den enkelte elevs fysik, tilstand og alder, så man arbejder ud fra sit eget udgangspunkt og med respekt for ens fysiske, følelsesmæssige og mentale tilstand. Her fokuseres også på meditation og vejrtrækning, og Desikachar har skrevet en generel bog om yoga ”Heart of Yoga”, som er ret fantastisk.

Jeg er ikke bekendt med, at man kan få undervisning i Viniyoga i Århus.

Dette her er indlæg nr. 2 i rækken om yogaformer, man kan støde på. Jeg er startet med de traditionelle fra Indien.

IYENGAR YOGA

Grundlagt af BKS. Iyengar (1918-), også elev af Krishnamacharya. Her er stor vægt på detaljerne i forhold til kroppens holdning; det er teknisk betonet, og man bruger en del hjælpemidler, fx blokke og straps. Går under (øge)navnet ”møbelyoga”. Man bliver i stillingerne i forholdsvis lang tid. En hjemmeside skriver, at det er en yogaform for pensionister og handicappede. Og selvom alle kan være med, synes jeg det er en alt for grov segmentering. Jeg kender mange, der i en ung alder har fået rigtig meget ud af Iyengar yoga. Det er nok nærmere et spørgsmål om temperament og forventning til outputtet.

Iyengar i Århus foregår hos GetStrong eller i FOF hvor Lya Saaek skulle være en dygtig underviser.

Yogablokke fra yogaudstyr.dk:

Jeg vil fortælle lidt hvad jeg ved om forskellige former for yoga, man kan gå til. Mange fortæller mig, at de synes, det er en jungle, når de gerne vil starte til yoga, så der kommer lidt over de næste dage om, hvad de forskellige retninger indebærer, og hvor man kan finde dem i Århus. Jeg vil starte med de:

Traditionelle yogaformer

De traditionelle yogaformer er ikke ”oprindelige” som sådan, og de er sådan set heller ikke særligt gamle. De er udviklet inden for de seneste 100 år. Men de er alle udviklet af elever af den moderne Hatha yogas fader Sri T. Krishnamacharya og de har indisk tradition og hjemsted. Hver elev har så fortolket hans lære til nogle ret forskellige yogaformer.

ASHTANGA

Er udviklet af Sri K. Pattabhi Jois (1915-2009), elev af Krishnamacharya. En dynamisk yogaform, som er meget fysisk og er god for styrke, smidighed og udholdenhed. Fokus på vejrtrækning, fordi alle bevægelser følger åndedrættets flow. Jeg har læst et sted på nettet, at det ikke er en yogaform for begyndere i yoga. Det passer overhovedet ikke! Det er et glimrende sted at starte, og ligesom med alt andet er et begynderhold selvfølgelig at foretrække…

Der undervises i Ashtanga yoga i Århus hos Fitness World (dog i kombination med andre yogaformer, det virker lidt uldent), og den eneste rigtige yogaskole er Ashtanga Yoga Shala (der hvor jeg går).

“Guruji” Sri K. Pattabhi Jois (1915-2009)

I morgen fortsætter jeg rækken med Iyengar yoga – så hæng på…

Der er venindebesøg fra Kbh og Hannover i denne weekend, så der er ikke så meget yoga på programmet. Men fredag eftermiddag fik jeg lige lavet første serie, og havde et rigtig godt flow. Jeg kommer tit til at blive lidt “langsom” når jeg praktiserer hjemme, så det var faktisk virkningsfuldt at jeg havde et tidspres. Uventet godt!

Det er rigtig vigtigt at være konsistent i sin yogapraksis og den “moderne” fader til hatha yoga (yogastillinger), Krisnamacharia pointerer på følgende smukke måde, at man bør finde én yogaform og holde fast i den (som jeg har Ashtanga yoga):

“If we are to move along the path toward wholeness, we must, advises Krishnamacharya, settle on one style of Hatha yoga and deeply explore it with constant heart. To find water, he says, we dig a deep hole in one place not lots of random holes like a mole disrupting a garden!” (1001 Pearls of Yoga Wisdom)

Da jeg skrev om yoga retreats forleden, fik jeg en sød og ydmyg kommentar om, at det så ud til at være for avancerede begyndere. Jeg kan godt forstå hvorfor. De forskellige former for hatha yoga (hvor ashtanga blot er én retning), kan være smukke og avancerede at se på, og bliver derfor tit vist på den måde. Men det er altså ikke ensbetydende med, at man som elev på et yoga retreat bliver sendt direkte op i en fuld bro, hvis man ikke har prøvet det før!

Der er meget stor forskel på yoga retreats, men de fleste kører med mange forskellige niveauer på én gang. Det er i min erfaring fra Indien, hvor jeg selv troede, at jeg skulle være i mit livs bedste form for at kunne følge med. Og da jeg kom var der både nybegyndere og en hel del der dyrkede yoga en enkelt gang om ugen. Det var en ret vigtig lektie for mig. For selvom man godt kan løbe ind i ekstremt ambitiøse steder, så er yoga retreats i udgangspunktet for alle. Det er nemlig ikke niveauet i den fysiske yoga praksis, der gør en god yogi. Flere bruger et retreat til at kickstarte en yogapraksis.

Prisen for et yoga retreat er meget varierende. Der er nogen, der virker på grænsen til en førsteklasses luksusferie. Pt. drømmer jeg om en tur til Indien over påsken, og der koster en uges retreat 480 Pund, ca 4000 kr. Det er mit alles (dog ikke fly), yoga i verdensklasse, dejligt værelse, lækker, lækker mad og diverse services. Det er absolut en god pris! Min kæreste vil komme til at betale ca. det halve for en plads som det tynde øl, der ikke er med på yogaundervisningen. Til sammenligning skal jeg give 1500 kr for to en halv dags workshop i Århus om et par uger. Så priserne kan være absolut rimelige, hvis man vælger et billigt land.

Og det fantastiske ved yoga retreats er, at man tit laver yoga om morgenen og sidst på eftermiddagen, og derfor kan man med god samvittighed ligge her hele dagen:

Ahh – hvem vil ikke gerne det…

Jeg er godt i gang med bogen “Træk Vejret”, og har efterhånden læst om en del forskellige vejrtrækningsøvelser, som er mere eller mindre avancerede.

Hvis man er helt nybegynder, synes jeg, at man skal starte med noget basalt og virkningsfuldt. Hvis man trænger til at koble af, så er det godt at holde en lille pause og trække vejret dybt (en rygepause kan ikke være en erstatning, hvor fristende det end måtte være for nogen…).

Det her vil jeg anbefale, fx efter en lang arbejdsdag:
Læg dig ned på gulvet, evt på en yogamåtte, med benene bøjede. I disse kolde vinterdage sætter jeg fødderne på radiatoren, så slår man ligesom to fluer. Læg evt en hvedekornspose eller noget andet hen over øjnene. Uden at falde i søvn, that is.
Træk nu vejret dybt ned i maven, hvis du kan, og tæl roligt, så dine ind- og udåndinger er lige lange.
Lig og mærk din vejrtrækning, følg luften: Lige fra det sted i næsebordet, hvor luften rammer i indåndingen, mærk luften ned gennem svælget, halsen, og ned i lungerne.
Og mærk luften, når du udånder, hele vejen tilbage fra lungerne, gennem halsen op og ud gennem næsen.

Bliv liggende sådan for en stund, og vend fokuseret, rolig og afbalanceret tilbage til resten af din dag.

I dag om en måned skal jeg på yogaworkshop. Det er kun for en weekend, men jeg glæder mig, for jeg har ikke været på workshop siden september, og så bliver det mit første møde med Kino MacGregor! Kino er en dygtig yogaudøver, som i en ung alder er kommet meget langt inden for ashtanga yoga. Workshoppen foregår på yogaskolen her i Århus, starter fredag aften og slutter søndag eftermiddag. Jeg plejer at være inspireret, stærk og høj efter sådan en weekend. Og jeg håber, at Kino også vil have den effekt på mig. Hendes speciale er bagudbøjninger, og det bliver spændende, da det også er der min krop er meget åben. Men det her kan jeg altså langt fra:

Billedet af Kino er fra Purple Valley yoga resorts hjemmeside.