Min yoga passion

Jeg har som fortalt været til yoga på Astanga Yoga Studio i Kbh her i søndags. Jeg har hørt lidt om Eskil (en af stedets lærere og stifter) fra en veninde, men kendte ellers ikke noget til stedet. Og da der er ret stor forskel på måden at undervise i ashtanga yoga, så var jeg ret spændt.

Stedet er virkelig flot! Meget lyst, velindrettet og rummeligt med små oaser og et åbent køkken. Og jeg fik en fin modtagelse, selvom jeg gjorde noget så akavet som at ringe på for at blive lukket ind midt i en Pranayama klasse (vejrtrækning, hvor folk er meget koncentrerede og stille). Og der er en god og afsleppet stemning blandt de ansatte.

Shalaen var varm og meget indbydende. Der var to lærere, Eskil og Mikko, så der var god tid til de rettelser de havde, og jeg kunne lave en praksis, som den passer til mig, med deres hjælp og forslag til justeringer og indsatsområder. Det er altid givende at få nye input fra en lærer, der ser én med helt nye øjne. Og stilen på skolen virker til at være mere fokuseret på fysiologi og styrke end den tradition, jeg kommer fra, så det var meget sundt for mig at blive udfordret lidt ekstra på dén del. Jeg fik min sag for i håndstand, skulle jeg hilse og sige!

Jeg hoppede på et af deres mysore hold, men de ser ud til at have et bredt skema, så kig forbi og se om det kunne være noget for dig, Mit indtryk er, at stedet er dedikeret og har meget kvalificeret undervisning i ashtanga yoga. Jeg kan helt sikkert godt finde på at kigge forbi igen, også så jeg kan få endnu en chance for at møde min fellow blogger og yogini Marianne in real life.

 - følg med i morgen, hvor jeg bringer sidste del at min beretning om Astanga Yoga Studio! Det handler om, hvordan et viskestykke kom til at spille en vigtig rolle i mit besøg der – stay tuned!

Jeg er i Kbh her i weekenden og har i dag trænet i Astangayogastudio, som ligger på Nørrebro.

Det er en fin ny yogaskole, som bl.a. har en lille butik med yogasager. Der følger et lidt længere indlæg om stedet, men indtil da kan I nyde billedet her:

Min kærestes engagement i yoga har været lidt svingende efter vi kom hjem fra Indien. Men han laver lidt sammen med mig engang imellem, senest her i mandags. I går var jeg så i København hele dagen, og han var væk om aftenen, men nåede lige at sige godnat:

Kæreste: Jeg skal lige fortælle dig noget inden du falder helt i søvn!

Mig (meget søvnig): Mhmmmm….

Kæreste (meget frisk): Gæt hvad jeg gjorde i morges!

Mig: Sov du over dig?

Kæreste (tydeligt skuffet): Neeeej…! Gæt igen!

Mig: Ej, lavede du yoga?!

Kæreste (helt stolt): JA!

Mig (nu helt glad og vågen): Hvor er jeg stolt! 

Kæreste: Ja, det tænkte jeg nok, du ville blive, det er derfor jeg fortæller det. Jeg kunne godt nok ikke huske rækkefølgen på stillingerne, så jeg freestylede lidt…

Mig: Det gør ikke noget, det skal jeg nok lære dig. Ih, hvor er det godt.

Er han ikke for sej? Og hvor kikset er det ikke, at min første indskydelse var, at han havde sovet over sig…

De bagoverbøjede stillinger er mine yndlings i yogauniverset! Det er både sjovt og flot og kraftfuldt at åbne brystkassen op, lægge hovedet tilbage og bukke rygsøjlen rundt. Den mest kendte bagudbøjning er utvivlsomt Bro, eller Urdhva Dhanurasana, en stilling som jeg, da jeg begyndte til yoga var alt for slap i mine arme til at komme op i.

Nu hvor jeg er kommet “derop” og har fået arme som Skipper Skræks (eller…), så er det en stilling det er sjovt at lege lidt med, fordi den kan varieres på mange måder. Fx kan man lave både en bred bro med stor afstand mellem hænder og fødder, eller en smal bro med lille afstand. På den måde kan man arbejde med at skubbe vægten mellem hænder og fødder, og forberede sig til at løfte sig fra bro og op til stående. Det er en god måde at afslutte Broen på, og Louise Ellis fik mig til at gøre sådan hver gang, mens jeg var på yoge retreat.

Jeg har fået en ny kollega her i yogablog-branchen! Det er skønt, for så føler jeg mig ikke så alene herude mere med min kropsvriddende hobby.

Hun hedder Karen og har den utrolig fine blog YouMeYoga hvor hun øser af sin viden om og glæde for yoga! Og lige nu er der ekstra god grund til at læse med hos hende, for jeg har nemlig den store ære at gæsteblogge hos hende i dag. Mit indlæg kan du læse her, jeg skriver om “min” yogaform, Ashtanga yoga. Tusind tak til Karen, det var simpelthen så sjovt at skrive!

Hold øje med Karen og hendes blog, der er dømt til at ske store ting, som man bare ikke vil gå glip af!

Jeg har übertravlt på mit arbejde for tiden, og har derfor VIRKELIG brug for lidt afslapning, når nu det bliver weekend. Derfor var det helt perfekt, at der lige kom et sund/skønhedskit ind af min dør den anden dag. Det var to olier jeg har købt via denne webshop. Jeg elsker olie. Olivenolie i salaten, kokosolie i håret og mandelolie på kroppen og som makeup-fjerner. Det er de to sidste, jeg har erhvervet mig fra Urtegaarden. Mandelolien er endda økologisk!

Jeg har fået anbefalet olierne af en ayurvedisk doktor, som jeg konsulterede i Indien. Hende  fortæller jeg snart alt om herinde! Hun sagde: Smør mandelolie på hele kroppen lige før eller efter et bad, for så trænger den bedre ind og huden bliver som en babys. Og olien er et rent naturprodukt. Den kan blandes med en dråbe rosenolie, hvis man ikke lige er til at dufte af mandler.

God weekend!

I dag har jeg tilbragt et par timer på en solbeskinnet altan med en nær veninde og fået en lang, hjertevarm og meget ærlig snak om alle de vigtigste ting. På et tidspunkt beklagede jeg mig over, at jeg er så dårlig til at forkæle mig selv, og så sagde min veninde: “måske er du dårlig til at forkæle dig selv materielt, men du er god til mental selvforkælelse!”

Og det er rigtigt. Husk det! Mental selvforkælelse, dét skal man være god til!

Nu mangler jeg så bare at finde mine spenderbukser frem; måske burde jeg købe nogen til mig selv, som et led i selvforkælelsesplanen…

Jeg er blevet glædeligt overrasket i dag! Jeg har længe siden meldt afbud til den “counted class” event, som jeg reklamerede for i sidste uge. Med den begrundelse, at jeg skulle på arbejde, da det var fra 7 til 9. Så derfor kiggede yogalærer Tanja lidt forvirret på mig, da jeg kom til yoga her til aften. “jeg troede ikke du ku komme Birgitte” – og det viser dig, at eg bare har læst 7 til 9 på Facebook – og ikke at det var PM! Og jeg måtte gerne være med alligevel.

Så jeg har kampsvedt til Guruens ære (det var i anledning af hans 1 året for hans død) til en counted class. Og det var rigtig godt. Jeg elsker lyden af 25 menneskers synkroniserede dybe åndedræt! Meget kraftfuldt! Og det gik op for mig, at det var for hans dødsdag og ikke fødselsdag, så min tidligere påstand om, at vi har samme stjernetegn, kan jeg godt æde igen…

Kino Macgregor skriver på Facebook i dag: “A Guru is a person whose very presence imparts truth and awakening in the disciple.” Jeg har næsten haft den følelse i dag ved at lave den serie af stillinger, som han har grundlagt.

I dag havde jeg lyst til yoga på den stille måde.

Så jeg lavede nogle lette og blide solhilsner og yogastillinger foran vinduet til tonerne fra en skøn, meditativ CD med klassiske klaverstykker, som jeg har fået af min meget musikalske næsten-svigerfar. Skønt var det! Jeg følte mig næsten som en danser, dér i sollyset med lette bevægelser og akkompagneret af svævende fingre henoverklaveret og skiftende skyformationer. Og en lilla lotusblomst i vindueskarmen. Stille og intenst, som kun yoga kan være det. Og lige til at ånde dybt af.

Ih, der er intet der varmer som en tur herind. Og da især når jeg nu læser, at jeg er blevet tildelt en blogaward! Det er Lykke fra Det Lille Spørgsmål, en viis kvinde med en hjertens varm og nær blog, der har givet den til mig. Og at hun tilmed er en af mine blogmentors gør mig bare endnu mere stolt!

Læs Lykkes fine begrundelse her

Jeg skal give den videre, så det vil jeg straks gå i tænkeboks omkring (mens jeg begejstres over det vidunderlige påhit). Og overveje om man bør holde en takketale i bedste Oscarstil? Jeg har altid gerne villet holde sådan én. Og helst græde (klædeligt) imens.