Min yoga passion

På Birgittesyoga.dk skriver jeg om alt inden for yoga og hvordan jeg får plads til yoga i hverdagen ved siden af et travlt arbejdsliv

Flower

Pyjamas-yoga

Jeg bliver hentet hver morgen kl 6.45 for at køre på arbejde, så morgenyoga er ikke det, der er allermest tid til i mit snooze-glade sind. Men i morges var jeg overraskende frisk (måske en kombi af yoga dagen inden og en dejlig ferie), så jeg fik lige lavet 10 min. Her er hvad jeg nåede på de 10 min:

Først en blid hofteåbner, hvor jeg ligger ned med hænderne om det ene ben, mens det andet presses ind mod kroppen. 5-7 dybe vejrtrækninger på hver side.

Y0ga040110 006_web

En lidt hårdere hofteåbner med den ene fod over det andet bens knæ. 5-7 dybe vejrtrækninger på hver side.

Y0ga040110 001_web

Så den sidste hofteåbner, hvor det ene ben er strakt bagud (det kom ikke lige helt med på billedet). 5-7 dybe vejrtrækninger på hver side:

Y0ga040110 005_web

Og til sidst en øvelse for “the core” – muskulaturen inde i torso, i mave og ryg. MEGET nyttigt for én med en rygrad som en regnorm. Sådan en som mig… Her kom fødderne heller ikke med, men de skal være med tæerne i gulvet og fodfladen vinkelret på underbenet:

Y0ga040110 007_web

Billederne er ikke fra i morges, for det bedste ved disse øvelser er, at de med fordel kan laves i nattøj og morgenhår… Det må I se en anden dag :)

4 Responses to “Pyjamas-yoga”

  1. januar 5th, 2010 at 12:05

    Det Lille Spørgsmål says:

    Endnu en gang inspirerende – 10 minutter, det kan jeg også nå om morgenen inden den lille tyran skal vækkes – og lige præcis hofteåbnerne ved jeg, at jeg virkelig har brug for:)

    Kh
    Lykke

  2. januar 6th, 2010 at 10:34

    Birgitte says:

    Super glad for at du kan bruge det! Jeg idébrygger lige nu på at lave nogle flere variationer, så der er lidt forskellige morgenprogrammer at vælge imellem. Så bliv ved med at følge med :)

  3. januar 6th, 2010 at 11:18

    karen P says:

    Jeg så lige en henvisning til din blog fra Julia Lahmes og blev så glad, så glad. Jeg ELSKER selv yoga og dyrker det dagligt, så jeg glæder mig til at læse med her hos dig.
    Kh. Karen P (www.loveyounista.com)

  4. februar 27th, 2010 at 16:51

    Min yoga passion » Blog Archive » En halv times lørdagsyoga says:

    [...] lavede jeg mine øvelser til at åbne hofterne og så et stille øjeblik i Padmasana (Lotus – men skrædderstilling er [...]

Leave a Reply