Hybris?
Jeg er konstant bange for det der hybris/nemesis. Som i dag da Holland satte VM kampens sejr på plads med sit andet mål. Lige før det havde jeg sagt til min kollega, at hvis vi blev og så kampen færdig, kunne det være at Holland scorede til 2-0. Jeg fik så meget ballade bagefter, at man skulle tro det var mig, der havde scoret selvmål…
Nåmen, grundet min hybris/nemesis skræk, så er jeg meget tilbageholdende med at fortælle om mine yoga succeser her på bloggen. Den slags kan inde i mit hoved hævne sig på grusomste vis. I dag tager jeg så alligevel chancen:
Jeg øver mig jo i at lave håndstand. Og i dag lavede jeg yoga herhjemme efter en alt for usund weekend, og følte mig ikke just i topform. Men jeg fik en rigtig god rytme i en ret rolig praksis, og da jeg kom til håndstand gav jeg mig selv lidt ekstra tid. Og da jeg sprang op for anden gang (op ad døren that is, træerne vokser ikke ind i himlen) nåede mine fødder ikke helt op til døren. De blev hængende. I fri luft. Lige op! Jeg blev så overrasket, at jeg glemte at trække vejret og mistede balancen da jeg fik åndenød. Der gik ikke så lang tid godt nok, men jeg vovede forsøget et par gange mere, og selv om det ikke er ligefrem stabilt, så føler jeg, at jeg har taget et syvmileskridt i dag. Jeg har endelig mærket følelsen af, at det kan lade sig gøre. Og det gør mig så ydmyg og taknemmelig. Og stolt.
This entry was posted on mandag, juni 14th, 2010 at 21:18 and is filed under projekt håndstand. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
5 Responses to “Hybris?”
Leave a Reply
Birgitte
juni 15th, 2010 at 05:36
Marianne says:Hvor er du sød at du glemte at trække vejret! Og jeg synes du er meget dygtig og sej
juni 15th, 2010 at 18:52
Louise says:Åh, det er sådan en salig følelse, når man får smagt på succes’ens sødme og så når man mindst venter det. Måske er det noget med, at når vi ingen forventninger har, så forsvinder presset også. Som når festen, ferien, mødet man ikke har de store forventninger til går hen og bliver den bedste af slagsen. Tilykke med kvantespringet!
juni 16th, 2010 at 04:10
Anette Kristine Poulsen says:Det er da også vildt og sejt. Tror ikke du skal være bange for at råbe højt op om succes, for lige præcis dét kan jo også smitte på den gode måde. kh Anette
juni 17th, 2010 at 19:48
Birgitte says:Tak, hvor er I søde! Jeg øver mig i det hver dag nu!
Og ja Anette, jeg ved det. Jeg er åbenbart are typen der er født med en hammer i hånden, som jeg kan gå rundt og slå mig selv i hovedet med. Må prøve at lægge den fra mig. Langt væk!
juni 19th, 2010 at 10:17
Hjertets Renhed says:Det er rigtigt flot! Som Anette siger er der ingen grund til at skjule sine succeser (man skal ikke sætte sit lys under en skæppe).
Men. jeg kender det godt fra mig selv det med hybris. I disse dage er jeg inde i et positivt flow, hvor alting bare fungerer, men jeg er bange for at glæde mig mig for meget over det, for så sker der nok et eller andet …
Sjovt nok tror jeg at det (flowet) skyldes de fem tibetanere, som jeg har taget op igen.