Min yoga passion

På Birgittesyoga.dk skriver jeg om alt inden for yoga og hvordan jeg får plads til yoga i hverdagen ved siden af et travlt arbejdsliv

Flower
« Støvsug hovedet
Læselyst? »

Du som er i himlen

I den her weekend har vi begravet en nær ven som var alt alt for ung til at dø, og som gjorde det alt for pludseligt. Det er svært at perspektivere et tab af den kaliber, så det vil jeg ikke prøve på. Men jeg vil lige sige to ord om min praksis: 

Jeg har været til yoga her dagen efter begravelsen, og jag har kunnet mærke sorgen i sin krop. Det er fysisk hårdt at sørge, og hvis man ikke gør noget for det, så kan en sorg blive siddende i kroppen i lang lang tid. Jeg følte at min praksis i dag ikke var usædvanlig, men alligevel forløsende.Begravelsen i går har givet mig en ro i kroppen, som jeg ikke har haft i ugen op til.

Egentlig var min yogapraksis meget som den plejer. Bortset fra, at jeg efter min praksis bad et improviseret Fadervor. Det var ikke noget, jeg havde planlagt på forhånd, det kom helt af sig selv. Sindets ro kommer nogen gange til én, når man slår tankerne fra og lade kroppen og vejrtræningen styre.Birgittesyoga

This entry was posted on søndag, juni 27th, 2010 at 20:47 and is filed under Ikke kategoriseret. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

5 Responses to “Du som er i himlen”

  1. juni 28th, 2010 at 09:22

    Cathrine says:

    Det er jeg ked af at høre. Jeg tror du har fuldstændig ret i, at sorg sætter sig fysisk – at der er en langt større sammenhæng mellem krop og sjæl end vi ellers er tilbøjelige til at tro. Det er jo egentlig det, der i bund og grund er det fabelagtige ved yoga – den praksis integrerer begge dele.
    Og så skal man iøvrigt heller ikke kimse af en bøn til gud en gang imellem. Sådan en kan give en tiltrængt tryghed i udsatte situationer:-)

  2. juni 29th, 2010 at 19:31

    Karin Madsen says:

    Er oprigtig ked af at I har mistet en nær på. Du har ret omkring sorg. Det sætter sig fysisk og for mig der har prøvet at miste en fem-dage gammel tvilling tog det også min lyst til at være i rum med mange mennesker. Ro og fordybelse og ikke for mange mennesker ad gangen blev et kæmpe behov og behov for alenetid. Fedt at du deler din oplevelse om at yoga kan hjælpe. Helt sikkert og god ide kh Karin

  3. juni 29th, 2010 at 19:44

    Birgitte says:

    Cathrine og Karin; tak for jeres søde kommentarer, og Karin, selv tak for at dele din sorg. Yoga kan aldrig fjerne sorgen, men den kan være et redskab til at håndtere sorgen og gøre det lidt mere udholdeligt at være midt i den.

  4. juni 30th, 2010 at 07:31

    karen P says:

    Love & light herfra…

  5. juli 6th, 2010 at 12:20

    Det Lille Spørgsmål says:

    Sender dig mange helende tanker herfra. Og tak for din besked på min blog den anden dag, underligt hvordan sorgen kan lindres, når vi deler.

    Kh
    Lykke

Leave a Reply