Browsing Category

Ayurveda

Ayurveda

KONKURRENCE – Vind Pukka!

Jeg har fået mulighed for at holde en konkurrence, da jeg har fået nogle meget spændende sager fra Pukka (yndlings urtete-mærke!) sponsoreret. Pukka laver også kosttilskud, som er lavet ud fra ayurvediske principper, som er yogaens sundhedsfilosofi. Alt du skal gøre for at være med i lodtrækningen er at skrive en kommentar til dette indlæg!

Her er, hvad du kan være så heldig at vinde:

Pukka Vitalise  Er et organisk kosttilskud (pulver) som hjælper med at holde energiniveauet oppe dagen igennem (og hvem har ikke brug for det indimellem). Det lavet på gode sager som bl.a. rødbede, aloe vera, byggræs og spirulina –  i alt 22 forskellige planteekstrakter.

Pukka Weight Balance Et organisk kosttilskud (kapsler) som er en kombination af planteekstrakter der skulle være med til at understøtte kroppens evne til at opretholde en sund forbrænding, fordøjelse og en stabil vægt. Det er bl.a. lavet på tang, ingefærrod og bukkehornsfrø.

Pukka Three Ginger En te, som jeg selv synes smager vanvittig godt (men bare rolig, jeg har ikke været i præmiepakken). Og så kan man fascineres over, at der tilsyneladende findes tre forskellige slags ingefær. Dét vidste jeg ikke.

Værdi i alt: 395 kr.! Men jeg trækker altså tre vindere – bare for at gøre flere mennesker glade.

Pukka_konkurrence_birgittesyogaHvis du vil være med i lodtrækningen, så skriv en kommentar til dette indlæg senest fredag d. 18. juni!

Ayurveda, Yoga workshops, Yogalærere

Workshoppens første dag

Den første dag på workshoppen på Ashtanga yoga shala her i Århus med Kino Macgregor var to en halv times “silent sitting” (koncentration, som forberedelse til meditation), chanting og dialogi-baseret foredrag om yogafilosofi og om ernæring i et yoga perspektiv. Alt sammen godt og spændende, hun virker levende og meget vidende.

Kino talte om maden ud fra en auyrvedisk sundhedsforståelse (auyrveda er en indisk sundhedsfilosofi, som er fra ca samme tid som yoga). Hun fortalte om processen med at gå fra almidelig kost og til yogivenlig kost. Hun mener, at man ikke kan tage et fuldt skridt på én gang, men kan eksperimentere med at fjerne et enkelt element fra sin kost i en uge (svinekød fx) og derefter spise det igen i en uge og så være bevidst om, hvordan man har det. Hendes fokus var bevidsthed, man skal være bevidst om det, man indtager og hvordan det fungerer for en.

Nu spiser jeg jo fisk normalt (blev lige mindet om, at det er for at få de vigtige omega 3 og 9 fedtsyrer). Men det kunne være et spændende eksperiment at prøve at fjerne fisk fra min kost i en uge, bare for at se hvordan det føles. Her til aften havde jeg faktisk forberedt en bagt salat (lyder stenet, men smager vidunderligt) fra Jamie Olivers Italien. Den var vegetarisk. Og farverne en fryd for øjet:

Bagtkornsalat_Birgittesyoga

Bon appetit! Nu vil jeg i seng, dagen i morgen bliver sikkert fysisk krævende.