Browsing Category

Hverdag

Efterfødselsyoga, Hverdag

Yoga styrkeøvelser

Hm, ved egentlig ikke, om man kalde disse øvelser for yogaøvelser. Men det er øvelser, jeg laver i forlængelse af min yoga praksis for at give min krop styrke. Og det er der behov for efter den der graviditet/fødsel/amning/barsel/jobopstarts periode på halvandet år. Hej slatne krop.

Men disse to er vidunderlige core-øvelser, for kroppens midtermuskulatur, og det er nødvendigt for én som mig, der har en regnorms ryggrad (kun bogstaveligt, ikke overført).

1. Flex tæerne og stem tæer og trædepuder i gulvet. Skub hælene tilbage, hav skuldrene over albuerne, løft brystbenet ind mod rygsøjlen og hold rod- og mavelås. 8 x 3 vejrtrækninger.


2. Skulder over albue, balancer på ydersiden af nederste fod, løft øverste arm og kig i dens retnign. 8 x 3 vejrtrækninger. På hver side.

Hverdag, Praksis

Godmorgen sky

I dag har jeg været til yoga, som jeg plejer det om tirsdagen. Klokken halv syv-ish, også som det plejer. Eller, nej ikke helt – for i dag var det kl. 06.30, og ikke 18.30. Med mit nye arbejde kan jeg nå en tur til yoga om morgenen inden jeg skal møde! Jeg havde kun en lille-bitte diskussion med mig selv i morges, for samtidig med at jeg egentlig er et morgenmenneske, så kan jeg være overraskende ugidelig, når jeg ligger under dynen. Især når solen ikke skinner.

Men afsted kom jeg, og for at nå det hele og være fremme til tiden, så har jeg ca. 1 time og 20 min til min praksis. Det passede fint; i dag lavede jeg 1. serie frem til supta kurmasana. Hvis jeg laver meget mere end det, får jeg tit en oplevelse af at gå kold i løbet af dagen, men i dag har jeg bare været stærk, frisk og rigtig glad.

De største fordele ved morgenpraksis:

  • Dybere og roligere vejrtrækning
  • Mere stabilt tempo
  • Færre tanker og mere fokus på asanas, dristhis og bandhas
  • En vidunderlig følelse i kroppen resten af dagen
  • Kroppen er stivere og man får større udbytte af smidighedsøvelserne
  • At cykle gennem byen mens den vågner (og pendlerne er på vej på arbejde)
  • At have ro om aftenen til at geare ned
Hverdag

Om at leve i nuet

Ja, nu bliver det filosofisk..! Eller noget. Jeg er lige faldet over dette lille visdomsord, som er den perfekte reminder til mig i disse dage: 

“The person you were is gone. The person you will be is a stranger. But the person you are is what matters.”

Jeg står lige nu i en situation hvor præcis dén tankegang er en kunst:

Den person jeg var, arbejdede på Bestseller på 4. år. Med super dejlige mennesker og et væld af spændende arbejdsopgaver, men også med en stigende længsel efter nyt græs at gå på og en anden type stilling, virksomhed og branche. 12 timer om ugen i en bil mellem Århus og Brande slog lidt hovedet på sømmet; for jeg har ikke noget imod at bruge meget tid på mit arbejde. Men pendling er altså ikke at arbejde. Det er bare døde timer. Mange døde timer.

Den person jeg bliver er en fremmed indeed. Men jeg glæder mig til at møde hende! Hun starter i et nyt job 1. april på et reklamebureau inde midt i Århus. I en virkelig spændende stilling og med en masse nye udfordringer og situationer hvor jeg skal lære at bruge mig selv på nye måder. Og med 5 min på cykel til arbejde har hun flere levende timer i døgnet end den person jeg var. Levende timer til at arbejde i, leve i, lave yoga i…

Den person jeg er lige nu, er den der betyder noget, og det er dér, jeg bør hvile. Men det er ufattelig svært, fordi hun er så spilttet imellem de to ovenstående. Hun er ved at afslutte opgaver og give dem videre (en svær kunst, da jeg meget “attached”, når det kommer til mine arbejdsområder) samt tage afsked med kære kollegaer. Samtidig er hun meget optaget af sit nye job og alle de nye opgaver, oplevelser og folk der venter forude.

Hvordan kan man være afbalanceret i sådan et limbo? Jeg er ikke god til det, det indrømmer jeg. Men jeg nyder de sidste dage med de rare mennesker i Brande, tæller pendlerdage ned og lader med et indre smil tankerne flyve mod mit nye, fremmede jeg…

Hverdag, Praksis

Stille søndag

I dag stod jeg for at låse yogaskolen op og lukke folk ind og ud til dagens selv-praksis. Der var ingen lærer, og som konsekvens heraf (og muligvis vinterferien) heller ikke mere end 5 elever. Jeg elsker at komme på yogaskolen som den første – jeg har en særlig evne til at være sent på den i alle aspekter af mit liv, undtagen til yoga.

Skolen er helt stille dér. Der er lunt i omklædningen, ventilationens lyd på toiletterne virker nærmest larmende, tæpperne knaser under strømpefødderne og lyset bruser ind af vinduerne i den tomme store sal, hvor selv lette barfodede skridt laver ekko.

De andre kom én efter én og en praksis side om side i stilhed var den perfekte start på min stille søndag. Nu er jeg klar til den store kontrast med en uge fyldt med larm og forstyrrelser. Sindet er en stille yogaskole og skal stå fast i den hektiske hverdag. Det er i hvert fald bestræbelsen.

Hverdag

Gennemglad og barnligt entusiastisk

I dag har jeg været til yoga med en sejlivet forkølelse. Selvom det gik overraskende fint, så var det alligevel en so-so praksis jeg fik udført. Så jeg var lidt mellemfornøjet og fladmast, da jeg var færdig og på vej hjem. Men så dér lige midt i yogaskolens garderobe, stødte jeg ind i en ven! En ganske særlig én af slagsen. Mette er nemlig en kollega, som jeg ikke har set i 100 år. Når man arbejder på en arbejdsplads med 1499 andre mennesker, så kan der nemlig godt gå 100 år – men jeg har tilbragt meget tid med Mette tidligere, og hun er så særlig, at jeg altid bliver gennemglad og barnligt entusiastisk, når jeg ser hende.

Min helt særlige glæde i aften var selvfølgelig, at Mette er startet til yoga. Hun har gennem et år tilbragt to timer med mig i en bil hver dag, hvor jeg har fortalt om yoga oftere, end jeg egentlig bryder mig om at tænke på. Det var før jeg begyndte på mine fortællinger herinde, og dengang pustede jeg yogahistorier i hovedet på folk som om det var sæbebobler. Alligevel er Mette blevet inspireret til at starte til yoga, og det på min yogaskole (altså ikke min vel – I forstår, hvad jeg mener). Og hun kan li det, kan hun. Jeg blev så glad på hendes vegne – og en lille smule stolt på egne.

* puf * sådan forsvandt nedslåede ego-tanker om snot og so-so praksis.

Hverdag

Dialog tirsdag aften kl. 22.47

Min kærestes engagement i yoga har været lidt svingende efter vi kom hjem fra Indien. Men han laver lidt sammen med mig engang imellem, senest her i mandags. I går var jeg så i København hele dagen, og han var væk om aftenen, men nåede lige at sige godnat:

Kæreste: Jeg skal lige fortælle dig noget inden du falder helt i søvn!

Mig (meget søvnig): Mhmmmm….

Kæreste (meget frisk): Gæt hvad jeg gjorde i morges!

Mig: Sov du over dig?

Kæreste (tydeligt skuffet): Neeeej…! Gæt igen!

Mig: Ej, lavede du yoga?!

Kæreste (helt stolt): JA!

Mig (nu helt glad og vågen): Hvor er jeg stolt! 

Kæreste: Ja, det tænkte jeg nok, du ville blive, det er derfor jeg fortæller det. Jeg kunne godt nok ikke huske rækkefølgen på stillingerne, så jeg freestylede lidt…

Mig: Det gør ikke noget, det skal jeg nok lære dig. Ih, hvor er det godt.

Er han ikke for sej? Og hvor kikset er det ikke, at min første indskydelse var, at han havde sovet over sig…

Hverdag

Mental forkælelse

I dag har jeg tilbragt et par timer på en solbeskinnet altan med en nær veninde og fået en lang, hjertevarm og meget ærlig snak om alle de vigtigste ting. På et tidspunkt beklagede jeg mig over, at jeg er så dårlig til at forkæle mig selv, og så sagde min veninde: “måske er du dårlig til at forkæle dig selv materielt, men du er god til mental selvforkælelse!”

Og det er rigtigt. Husk det! Mental selvforkælelse, dét skal man være god til!

forglemmigej_birgittesyoga

Nu mangler jeg så bare at finde mine spenderbukser frem; måske burde jeg købe nogen til mig selv, som et led i selvforkælelsesplanen…

Hverdag

Yoga piano

I dag havde jeg lyst til yoga på den stille måde.

Så jeg lavede nogle lette og blide solhilsner og yogastillinger foran vinduet til tonerne fra en skøn, meditativ CD med klassiske klaverstykker, som jeg har fået af min meget musikalske næsten-svigerfar. Skønt var det! Jeg følte mig næsten som en danser, dér i sollyset med lette bevægelser og akkompagneret af svævende fingre henoverklaveret og skiftende skyformationer. Og en lilla lotusblomst i vindueskarmen. Stille og intenst, som kun yoga kan være det. Og lige til at ånde dybt af.

lotusblomst

Hverdag, Yogaundervisning

Forlænget weekend og et tip

Jeg har haft et par rigtig travle dage med arbejdet. Det har været fantastisk spændende og samtidig krævende, og ja, jeg har ikke haft yoga på programmet af den årsag. Men det er heldigvis ikke værre end at arbejdsugen slutter her onsdag, og det fra nu af er forlænget weekend. Og jeg har masser af tid til yoga!

Jeg fik lavet min praksis her efter fyraften i dag, og jeg sidder pt. og overvejer om jeg skal kigge forbi yogaskolen i morgen kl. 7 eller 17. Hvis det ikke regner tror jeg at jeg tager mig sammen til holdet kl 7… Og så sidder jeg og ærgrer mig over, at jeg ikke skal med til en fantastisk event nede på yogaskolen næste tirsdag:

Der vil i anledning af guru Sri K. Patthabi Jois’ fødselsdag være en session med talt første serie, på traditionel indisk vis. Jeg prøvede det, da jeg sidste sommer var på workshop med guruens barnebarn og arvtager Sharath, og det er meget givende og stemningsfyldt. Tag derned hvis du har mulighed for det! Læs mere her

Jeg kan så til gengæld glæde mig over, at jeg er født i samme stjernetegn som guruen. Det er da lidt sejt, ikke?

Hverdag, Yogalærere, Yogapolitik

Yogafængsel del 2

Mit forrige indlæg om at justere sin egen yogapraksis har affødt en spændende debat (TAK for jeres tilbagemeldinger på indlægget, jeg elsker at få lidt modspil herinde!). Så jeg brygger lige lidt videre på det indlæg. Lige til advarsel bliver dette måske lidt uforståeligt, for de af jer som ikke kender til ashtanga yoga.

At være tro mod Pattabhi Jois’ ashtanga system er et af de mest omdiskuterede emner i ashtanga kredse. Og der er forskellige meninger om, hvad det korrekte system er (selvom man må gå ud fra, at det er det, der undervises i på det givne tidspunkt i Mysore – og det justeres løbende). Jeg var lige sammen med nogle dejlige mennesker fra min yogaskole i går, og en af dem fortalte at man hos John Scott (en af de mest velrenommerede lærere) bliver bedt om at lave fuld vinyasa. Det vil sige op at stå mellem de fleste af de siddende stillinger. Lino Miele gør det efter sigende mellem ALLE siddende stillinger på sin DVD.

Hvis man har fysikken til at lave fuld vinyasa så skal man da gøre det! Det har man nok, hvis man er fx. på workshop eller træner hos en lærer i et stykke tid. For så er yogapraksissen typisk dagens primære beskæftigelse. Det samme, blot i mindre skala, med at lave fulde serier, alle solhilsner, vejrtrækninger etc. i sin daglige praksis.

 Hvis jeg kunne indrette mit liv efter yogaen, så kunne det være rigtig spændende at gøre det. Men det kan jeg ikke. Og jeg er nok heller ikke klar til det, når jeg tænker efter. Yogaen skal have en stor plads i mit liv, men den skal ikke definere det. Og jeg har, som det er nu, pga. pendlerarbejde og sociale behov, ikke plads til en daglig fuld praksis i mit hverdagsliv. Til gengæld gør jeg plads til det, jeg kan. Og fra min synsvinkel synes jeg fint, at jeg kan udvikle og fordybe min ashtanga praksis fra her hvor jeg står nu. Omend det nok ville nok gå mere smooth, hvis jeg kunne gå all in. Men som Pattabhi Jois er citeret for at sige, så hellere praktisere en lille smule yoga dagligt end lave en masse to gange om ugen.