Browsing Category

projekt håndstand

projekt håndstand

Hybris?

Jeg er konstant bange for det der hybris/nemesis. Som i dag da Holland satte VM kampens sejr på plads med sit andet mål. Lige før det havde jeg sagt til min kollega, at hvis vi blev og så kampen færdig, kunne det være at Holland scorede til 2-0. Jeg fik så meget ballade bagefter, at man skulle tro det var mig, der havde scoret selvmål…

Nåmen, grundet min hybris/nemesis skræk, så er jeg meget tilbageholdende med at fortælle om mine yoga succeser her på bloggen. Den slags kan inde i mit hoved hævne sig på grusomste vis. I dag tager jeg så alligevel chancen:

Jeg øver mig jo i at lave håndstand. Og i dag lavede jeg yoga herhjemme efter en alt for usund weekend, og følte mig ikke just i topform. Men jeg fik en rigtig god rytme i en ret rolig praksis, og da jeg kom til håndstand gav jeg mig selv lidt ekstra tid. Og da jeg sprang op for anden gang (op ad døren that is, træerne vokser ikke ind i himlen) nåede mine fødder ikke helt op til døren. De blev hængende. I fri luft. Lige op! Jeg blev så overrasket, at jeg glemte at trække vejret og mistede balancen da jeg fik åndenød. Der gik ikke så lang tid godt nok, men jeg vovede forsøget et par gange mere, og selv om det ikke er ligefrem stabilt, så føler jeg, at jeg har taget et syvmileskridt i dag. Jeg har endelig mærket følelsen af, at det kan lade sig gøre. Og det gør mig så ydmyg og taknemmelig. Og stolt.

projekt håndstand, Yoga workshops

Workshoppens anden dag

Dagen i dag med Kino var delt op i to, guidet praksis (1. serie) om formiddagen.  Efter frokost var der undervisning i armbalance og inversions, dvs at vende op og ned på kroppen, som så tilsammen bliver ta-da-da-daaaa: Håndstand! Så det var jo lige noget, jeg havde brug for.

Kino brugte en del tid på at fortælle  om processen i at lære noget, der er vankseligt for én og overkomme de tanker og følelser, der kan fungere som stopklodser for at lære fx håndstand. Som fx at bygge en selvforståelse op om, at ens krop ikke er bygget til det. Som jeg selv har været lidt ude i… Hun fortalte meget klogt, at man hver dag har valget at gå i gang med sin praksis med en forståelse af, at der er øvelser man aldrig vil lære, som er helt umulige. Eller at tænke, at man i hver dags praksis  har et nyt potentiale og bevæger sig fremad bare ved at stå på måtten og lave yoga. “Man har en ny krop hver dag” som hun sagde, og den idé kan jeg godt lide. Der er et stort potentiale i ikke at hænge fast ved gamle vanemønstre, fiaskoen fra i går og ens frygt, men i stedet møde dagen påny. Hver dag.

kinoSplit_yogalifestyle

Den fine stregtegning af Kino har jeg lånt på www.yogalifestyle.com

Asanas, projekt håndstand

Upside down

Jeg kæmper en kamp for at lære at lave håndstand. Og det går også fremad – jeg kan stå selv et par sekunder (hvis de går hurtigt – ok kun ét hurtigt sekund). Men jeg skal holdes og støttes for at komme derop. Miles, min ene yogalærer, konstaterede i sidste uge, at det er fordi, jeg ikke får benene helt op. Sandsynligvis fordi jeg er så svajrygget som jeg er. Og jeg var ikke helt utilbøjelig til at give ham ret. For se lige her:

Hovedstand_birgittesyoga

For et par uger siden tog min kæreste dette billede af min hovedstand, som jeg står i sikkert og uden problemer. Og min illusion om den perfekte asana sank helt i grus, da jeg så den selv: Jeg står jo ikke lige! Mine ben kommer simpelthen ikke helt med op. Jeg føler jeg skal vælte bagover, hvis jeg løfter dem yderligere. Og det er på grund af ryggen. Det kommer til at tage lang tid med den håndstand. Men hey, jeg øver i det mindste…

Asanas, Blogging, projekt håndstand

Skønne oplevelser

Trods snedriver og permanent kolde fødder har jeg haft nogle vildt gode oplevelser de sidste par dage:

1. Julia Lahme har været så utrolig sød at skrive et helt indlæg om min yogablog på sin blog. Det er jeg lidt stolt af (for jeg kender hendes sans for kvalitet), og jeg har haft besøgende som aldrig før. Og tilmed har også den skønne Lykke omtalt min blog, så jeg er helt glad og rørt!

2. Yogaskolen er åbnet igen. Juhuuu. Det bedste sted at tage hen en kold og mørk tirsdag aften. Det får man varme fødder af! Og varm om hjertet af at se de gode folk der igen. Jeg havde masser af energi og havde en rigtig god praksis. Min håndstand driller godt nok, fordi jeg er så blød at jeg kommer til at svaje når jeg bør runde, overstrække og alt det der…

3. MEN. Jeg vil ikke lade mig slå ud af min manglende evne til at balancere på hænderne! For jeg kan godt lære det. Nemlig. Jeg skal bare øve, fokusere og være tålmodig. Nogen gange tænker man (eller jeg) ALT for meget på det, man ikke kan. Men helt ærligt; i al min skoletid har jeg altid været en pjevs i idræt. Jeg har aldrig kunnet noget som helst i den kategori. Og nu kan jeg stå på hovedet – det er da sejt. Det var i hvert fald en sejr for mig, da jeg lærte det, for det har aldrig ligget i mine kort. Især var jeg glad da jeg lærte at beherske denne variation:

Birgitte_Sirsansana

Praksis, projekt håndstand

Op ad døren

I dag har jeg lavet en mere eller mindre fuld serie (ca halvanden time). Super dejligt, for jeg fik hold i nakken i sidste uge og har følt mig lidt invalid siden og har kun lavet skånsomme øvelser. Men jeg har en fornemmelse af, at jeg fået løsnet det godt op med en mild praksis i dag. Jeg har passet på, stod ikke så længe i hovedstand (stå på hovedet), men jeg måtte lige op og øve mig kort i at lave håndstand (stå på hænder), som er en af mine helt store udfordringer for tiden. Op ad døren, godt nok. Det bliver en sejr med stor S den dag, jeg kan undvære døren. Nu må vi se, om det kommer til at ske – vi kunne kalde det “projekt håndstand”…