Browsing Category

Yoga workshops

Yoga workshops, Yogafilosofi

Du som er i himlen

I anledning af påsken har jeg lyst til at skrive lidt om det guddommelige. Da Kino holdt workshop, fortalte hun blandt andet om det guddommeliges plads i yogaen og hun citerede Ashtanga yogaens guru i Indien, Sri K. Pattabhi Jois:

“When you do yoga, think God. When you work, think God. When you speak to your wife, you think God! Even when you go to sleep, you think God! Any god you like.”

Det er for mig en meget varm og åben beskrivelse af, hvor religionens plads er i yoga. For yoga er ikke hinduistisk (som mange tror), eller buddhistisk eller kristent eller noget andet. Yoga udspringer af en hinduistisk tradition, og bruger derfor nogle af dennes begreber, men yogaen er a-religiøs; eller, hvis man følger Pattabhi Jois, omni-religiøs.

En kvinde, som var med til Kinos workshop reagerede meget kraftigt og defensivt på Kino’s citat, og det tror jeg mange gør, så snart Gud-ordet bliver bragt på banen. Selv er jeg opvokset i en folkekirke, så jeg får altid en lille følelse af lettelse, når  “han” bliver bragt på banen. Kino tacklede den defensive stemning rigtig godt og fik bl.a. sagt, at Gud er, hvad man selv lægger i begrebet:

At den “surrendering to a power superior to yourself” også kan være til fx. din yogalærer, som bliver ved med at få dig til at øve hovedstand, og du må gøre det og følge læreren, og selvom du tror, at du aldrig aldrig vil nå dertil, så er din lærer dig overlegen i den viden. For en dag, så står du der.

IMG_2526_web

Bagudbøjninger, Yoga workshops, Yogalærere

DO NOT try this at home!

Dette her er et billede af Kino, hvis workshop jeg stadigvæk er meget inspireret af:

Kino_backbend

Interessant nok er det også et billede af Kino i en yogastilling, hun mente at jeg sagtens kan lave. Jeg forsøgte at forklare hende høfligt, at det kan jeg altså ikke… Men hun gav sig ikke sådan lige (fordi jeg godt kunne lave den med hendes hjælp), og derfor er jeg nu i gang med at øve mig på den. Og hér er en stilling, hvor processen virkelig er målet, for uh, hvor føles den perfekt stilling som en million milliard øvegange væk!

Jeg øver mig med hjælp fra Miles eller Tanja, som støtter mig (det er sjovt nok ikke nemt at holde balancen her), mens jeg holder fast i en fod ad gangen. Det skal lige nævnes, at jeg fra naturens side har en usædvanlig smidig ryg, og det her er altså ikke en stilling, man lige begiver sig ud i i et almindeligt yogaprogram.

Billede er i øvrigt venligst udlånt af YouTube, hvor man også kan se en Kino’s fænomenale bagudbøjninger i en lille video. Som er optaget på Purple Valley yoga resort. Hvor jeg befinder mig om under 3 uger. Yipeee…!

Litteratur, Vejrtrækning, Yoga workshops

Et varmt tip!

Først og fremmest tak til læser Sophie, som gav et tip til mit indlæg om yoga for nybegyndere om at yogaskolen på Vesterbro i Kbh også har et glimrende introforløb. Tusind tak for det!

Og nu til dagens tip: Min yogaskole her i Århus holder et vejrtrækningskursus! Og det er med Stig Åvall Severinsen, ham hvis bog “Træk vejret”  jeg tidligere har omtalt med begejstring her på bloggen. Det er d. 26. og 27. marts, og falder desværre sammen med den weekend, jeg tager til Indien. Men men, hvis nu kufferterne er pakket i god tid og arbejdsmailen kan lukkes til tiden, så kunne “snus” kurset, som er fredag aften, godt være en option. Men vil klart anbefale dette til alle, der kan! Læs om kurset og tilmeld dig her

Stig Åvall workshop

Billedet er lånt fra workshoppens hjemmeside

projekt håndstand, Yoga workshops

Workshoppens anden dag

Dagen i dag med Kino var delt op i to, guidet praksis (1. serie) om formiddagen.  Efter frokost var der undervisning i armbalance og inversions, dvs at vende op og ned på kroppen, som så tilsammen bliver ta-da-da-daaaa: Håndstand! Så det var jo lige noget, jeg havde brug for.

Kino brugte en del tid på at fortælle  om processen i at lære noget, der er vankseligt for én og overkomme de tanker og følelser, der kan fungere som stopklodser for at lære fx håndstand. Som fx at bygge en selvforståelse op om, at ens krop ikke er bygget til det. Som jeg selv har været lidt ude i… Hun fortalte meget klogt, at man hver dag har valget at gå i gang med sin praksis med en forståelse af, at der er øvelser man aldrig vil lære, som er helt umulige. Eller at tænke, at man i hver dags praksis  har et nyt potentiale og bevæger sig fremad bare ved at stå på måtten og lave yoga. “Man har en ny krop hver dag” som hun sagde, og den idé kan jeg godt lide. Der er et stort potentiale i ikke at hænge fast ved gamle vanemønstre, fiaskoen fra i går og ens frygt, men i stedet møde dagen påny. Hver dag.

kinoSplit_yogalifestyle

Den fine stregtegning af Kino har jeg lånt på www.yogalifestyle.com

Ayurveda, Yoga workshops, Yogalærere

Workshoppens første dag

Den første dag på workshoppen på Ashtanga yoga shala her i Århus med Kino Macgregor var to en halv times “silent sitting” (koncentration, som forberedelse til meditation), chanting og dialogi-baseret foredrag om yogafilosofi og om ernæring i et yoga perspektiv. Alt sammen godt og spændende, hun virker levende og meget vidende.

Kino talte om maden ud fra en auyrvedisk sundhedsforståelse (auyrveda er en indisk sundhedsfilosofi, som er fra ca samme tid som yoga). Hun fortalte om processen med at gå fra almidelig kost og til yogivenlig kost. Hun mener, at man ikke kan tage et fuldt skridt på én gang, men kan eksperimentere med at fjerne et enkelt element fra sin kost i en uge (svinekød fx) og derefter spise det igen i en uge og så være bevidst om, hvordan man har det. Hendes fokus var bevidsthed, man skal være bevidst om det, man indtager og hvordan det fungerer for en.

Nu spiser jeg jo fisk normalt (blev lige mindet om, at det er for at få de vigtige omega 3 og 9 fedtsyrer). Men det kunne være et spændende eksperiment at prøve at fjerne fisk fra min kost i en uge, bare for at se hvordan det føles. Her til aften havde jeg faktisk forberedt en bagt salat (lyder stenet, men smager vidunderligt) fra Jamie Olivers Italien. Den var vegetarisk. Og farverne en fryd for øjet:

Bagtkornsalat_Birgittesyoga

Bon appetit! Nu vil jeg i seng, dagen i morgen bliver sikkert fysisk krævende.

Blogging, Praksis, Yoga workshops, Yogalærere

Kino countdown

Hvor er det skønt, når jeg får spørgsmål, tips eller input fra jer, der læser med her! Det er så inspirerende for mig, og  jeg brygger på et par indlæg efter nogle gode ting, jeg har fået fra jer de sidste dage. Så stay tuned. Og tak for jeres involvering, der findes ikke noget bedre!

I morgen begynder weekend workshoppen med Kino, og jeg glæder mig. Og kom på vej hjem fra arbejde i tanke om, at jeg burde have lavet mere yoga i ugerne op til weekenden, så jeg ville være bedre forberedt… Det mest fristende og absolut dummeste jeg kunne have gjort, ville være at træne fuld praksis i aften (1½ time min.), det har jeg gjort før tidligere workshops. Og det duer ikke, hvis man som jeg har en praksis, der går op og ned. For hvor fedt er det at møde op fredag aften til en intens weekend og så allerede være en lille smule brugt?  I stedet lavede jeg solhilsner, stående stillinger og et par enkle hofteåbnere, a la disse. Så har jeg strækket, styrket og er inde i yoga feelingen, og er stadig klar til at gi den gas.

Yoga lærere, Yoga workshops

Kino kommer

I dag om en måned skal jeg på yogaworkshop. Det er kun for en weekend, men jeg glæder mig, for jeg har ikke været på workshop siden september, og så bliver det mit første møde med Kino MacGregor! Kino er en dygtig yogaudøver, som i en ung alder er kommet meget langt inden for ashtanga yoga. Workshoppen foregår på yogaskolen her i Århus, starter fredag aften og slutter søndag eftermiddag. Jeg plejer at være inspireret, stærk og høj efter sådan en weekend. Og jeg håber, at Kino også vil have den effekt på mig. Hendes speciale er bagudbøjninger, og det bliver spændende, da det også er der min krop er meget åben. Men det her kan jeg altså langt fra:

Kino_MacGregor

Billedet af Kino er fra Purple Valley yoga resorts hjemmeside.

Yoga retreats, Yoga workshops

Længsel

 

I dag for et år siden tog jeg rejste til Indien på yogaferie. Det var et helt fantastisk eventyr! Nyd billederne, som er taget i Anjuna og Ashwem, to skønne strandbyer nær yoga resortet.

Goayoga1

Jeg var i Goa i to uger, på Purple Valley, et skønt skønt yogaresort. Jeg havde valgt lige det sted og tidspunkt, fordi australske Dena Kingsberg holdt en to-ugers workshop er, og hende var jeg rigtig interesseret i at blive undervist af. Hun har ry for at være fokuseret på bagudbøjninger, og det ville være godt for mig. Og det var det også! Hvad jeg ikke vidste var, at Dena også er fantastisk når det kommer til chanting og til pranayama (vejrtrækningsøvelser). Chanting er med Dena’s ord “singing songs to God”, og jeg kan stadig fornemme den helt særlige følelse ved at sidde i yogasalen og synge stille unisone sange på sanskrit i kor efter Denas smukke stemme. Og hendes undervisning er energisk og uhøjtidelig, så hende skal jeg helt sikkert møde igen. Måske i London til sommer..?

Yogagoa2

Jeg kan varmt anbefale sådan en tur til varme, ro og fordybelse, det var det hele værd. Dog tror jeg, at min kæreste Anders kommer med næste gang. For selvom jeg fik skønne yogi-venner fra hele verden på retreatet, så er det betydningsfuldt at kunne dele den slags oplevelser. Og jeg ved at resortet med sund, lækker mad, pool og hyggelig stemning vil være lige noget for ham, selvom han ikke er yoga-udøver…