Browsing Category

Yogafilosofi

Litteratur, Yogafilosofi, Yogalærere

Giv slip på målet

Jeg er fordybet i interviewbogen om Guruji, som jeg har skrevet om tidligere. For øjeblikket er det i Graeme Northfield, en avanceret og dygtig lærer, hvis betragninger om yoga virkelig overrasker mig og imponerer – især fordi hans tilgang er meget anderledes og “blidere” end mange andres – egentlig er han ret atypisk for ashtanga yoga, og det kan jeg godt lide.

Den rette indstilling til yoga er ifølge Graeme:

“At first it’s a letting go, a softening of our attitude. Inthe beginning we´re striving and working toward achieving more asanas. But one needs to completely let go of that, let go of this whole goal-oriented practice. Then we need to see our condition as we are, here and now. The next step is to be at peace with that, to actually accept our condition as we are here and now. And from that point, practice with feeling and connection, integrating the whole body and the breath.” (Guruji s. 218)

Er du også blevet lige så betaget som jeg? Se Graemes workshops her – jeg sidder og  drømmer mig til Ibiza, Paros eller Bali lige nu…

Yogafilosofi

Selv en Guru har sine svagheder

Jeg er bestemt ikke tilhænger af fuldstændig afholdenhed, når det kommer til at leve et sundt yogaliv. Der skal være plads til en pjækkedag på sofaen, en stor is, en bøf, eller hvad det nu er, man ikke kan undvæurujire. Men jeg tror på mådehold og på intentionelt at leve et sundt liv.

Et eksempel, jeg tit tænker på, er Ashtanga yogaens Guru, Guruji (1915-2009). Han var The Man inden for Ashtanga yoga, han udviklede hele systemet. En rigtig guru. Og hver morgen, inden han lavede yoga, så drak han en stor kop kaffe. Hvis der er noget, som er no-go i yogaens kostpan, så er det altså kaffe. Derfor var der også flere af hans elever, som stillede spørgsmål ved denne tvivlsomme praksis. Han svarede efter sigende med et smil og et træk på skuldrene: “But, no coffee – no yoga!” Han skulle altså have sin kaffe, før han kunne lave noget – inkl. yoga.

Det kan jeg godt li’. Vi skal forsøge at leve et rigtigt, sundt og gennemført yogaliv, men man skal også selv kunne følge med. Guruji var nået dertil at en af de eneste dårlige vaner han havde, var hans kaffe, men den kunne han altså ikke bare give slip på.

For mig selv er det ikke at spise kød og helt stoppe med kaffe, nogen valg der er kommet for mig henad yoga-vejen, og har ikke føltes som afsavn eller fravalg. Det ville det til gengæld være at holde mig fra sommerens søde fristelser. Så langt er jeg ikke kommet, og mon jeg nogen sinde gør det…

Selv en Guru har sine svagheder...

Selv en Guru har sine svagheder...

Yoga workshops, Yogafilosofi

Du som er i himlen

I anledning af påsken har jeg lyst til at skrive lidt om det guddommelige. Da Kino holdt workshop, fortalte hun blandt andet om det guddommeliges plads i yogaen og hun citerede Ashtanga yogaens guru i Indien, Sri K. Pattabhi Jois:

“When you do yoga, think God. When you work, think God. When you speak to your wife, you think God! Even when you go to sleep, you think God! Any god you like.”

Det er for mig en meget varm og åben beskrivelse af, hvor religionens plads er i yoga. For yoga er ikke hinduistisk (som mange tror), eller buddhistisk eller kristent eller noget andet. Yoga udspringer af en hinduistisk tradition, og bruger derfor nogle af dennes begreber, men yogaen er a-religiøs; eller, hvis man følger Pattabhi Jois, omni-religiøs.

En kvinde, som var med til Kinos workshop reagerede meget kraftigt og defensivt på Kino’s citat, og det tror jeg mange gør, så snart Gud-ordet bliver bragt på banen. Selv er jeg opvokset i en folkekirke, så jeg får altid en lille følelse af lettelse, når  “han” bliver bragt på banen. Kino tacklede den defensive stemning rigtig godt og fik bl.a. sagt, at Gud er, hvad man selv lægger i begrebet:

At den “surrendering to a power superior to yourself” også kan være til fx. din yogalærer, som bliver ved med at få dig til at øve hovedstand, og du må gøre det og følge læreren, og selvom du tror, at du aldrig aldrig vil nå dertil, så er din lærer dig overlegen i den viden. For en dag, så står du der.

IMG_2526_web

Litteratur, Yogafilosofi

How yoga works

Jeg er uddannet inden for litteratur og har en dertil hørende lidenskab for alting skrevet. Mine yogabøger, som jeg har samlet gennem de seneste år, har en særlig hylde i bogreolen (den man først ser fra den gode lænestol), og jeg kommer til at smile, når jeg ser dem. Så glad er jeg for de bøger.

En som er helt særlig er “How Yoga Works” af Geshe Michael Roach, som er en sjælden perle på den måde, at den er yogafilosofi pakket ind i en god fiktionshistorie. Tænk “Sofies Verden”, bare som en yogabog. Og konceptet er faktisk det samme: en begynder som bliver indviet i yogaens univers. Og med en masse overraskelser i forløbet. Godt plot!

Yogabøger_birgittesyoga

Bogen bruger citater fra Yoga Sutra, som er antikke vers, der fortæller om yogaens væren, og så formider læreren (som er en ung pige) versene til sin elev (en kvabset midaldrende mand). Fx. her:

‘Learn to keep your feelings in balance, whether something feels good or whether it hurts’

The point is, there are going to be days where you feel a little sore, and other days when you suddenly make a breakthrough and it feels great. That’s just the way it is, it’s the way everything is. And you have to try not to get too discouraged, and not too excited, because for the time being things like this will continue to go up and down.”

Bogen kan købes her – og endda nedsat, så jeg lige…

Yogafilosofi

Kæphest

Jeg har fået nogle rigtig fine kommentarer på mit indlæg om mave-balle-lår i går, så jeg bliver lige hængende i det tema lidt endnu…

Jeg kan SAGTENS forstå, at man ikke begynder at gå til yoga, fordi man er interesseret i at arbejde med andet end sin krop. Det er ikke nogen hemmelighed, at mine egne motiver har ligget i barndommens drøm om en fysik som en balletdanser. Og egentlig synes jeg også det er super fint, hvis man går til yoga for træningens skyld. Men det er ikke det, der er kernen i yoga. Det er min kæphest. And here comes why:

Succeskriteriet for mig er ikke, at alle der prøver yoga får den samme passion, som jeg har. Men jeg synes det er vigtigt, at man som yogaelev bliver indført i, hvad yoga handler om. Det er så ærgerligt, at der nogle steder undervises udelukkende i yoga-stillinger. For så bliver det let at tro, at dem der er dygtigst til yoga er dem, der kan lave de mest avancerede stillinger. Og det er en misforståelse. Det er ikke det yoga handler om.

Yogafilosofi

Yoga eller mave-balle-lår?

Hvis du også laver yoga, har du måske også fortalt det til nogen, som har sagt “Yoga, ja, det har jeg også engang prøvet nede i fitnesscenteret. Men jeg er nu mere til mave-balle-lår og step.”

Alletiders. Det er bare alletiders. Det er bare overhovedet ikke det samme. Og for mig er det en af de største farer ved at yoga bliver så populært, at man mister det essentielle ved yoga: at det ikke kun handler om kroppen. Ordet yoga betyder forening og yoga handler om at forene krop, sind og ånd eller sjæl og tanke eller hvad man nu vælger at kalde det. Det, der har betydning er, at det er en helhedspraksis. Det er ikke en træningsform. Great at kroppen kommer i form, og man kan blive smidig og spænstig og alle mulige andre lækre ting ved at lave yoga. Men hvis man kun er interesseret i den del og ikke i at arbejde med sig selv fysisk og mentalt, så start for guds skyld til mave-balle-lår.

Det er lidt ligesom en fødselsdag jeg holdt for et par år siden, hvor jeg serverede hjemmelavet sushi for hele selskabet. En i forældregenerationen, som var novice udi sushi udbrød begejstret: “neeej, det minder simpelthen så meget om at spise fondue.” Så meget for min japanske madkunst.

Og helt ærligt; der er ting man aldrig vil lære til mave-balle-lår…

Birgittesyoga_bhekasana

Litteratur, Yogafilosofi

At finde vand

Der er venindebesøg fra Kbh og Hannover i denne weekend, så der er ikke så meget yoga på programmet. Men fredag eftermiddag fik jeg lige lavet første serie, og havde et rigtig godt flow. Jeg kommer tit til at blive lidt “langsom” når jeg praktiserer hjemme, så det var faktisk virkningsfuldt at jeg havde et tidspres. Uventet godt!

Det er rigtig vigtigt at være konsistent i sin yogapraksis og den “moderne” fader til hatha yoga (yogastillinger), Krisnamacharia pointerer på følgende smukke måde, at man bør finde én yogaform og holde fast i den (som jeg har Ashtanga yoga):

“If we are to move along the path toward wholeness, we must, advises Krishnamacharya, settle on one style of Hatha yoga and deeply explore it with constant heart. To find water, he says, we dig a deep hole in one place not lots of random holes like a mole disrupting a garden!” (1001 Pearls of Yoga Wisdom)

Yogawisdom1

Praksis, Yogafilosofi

Living a practice

Jeg er blevet helt optaget af emnet om, hvad det er en yogapraksis skal gøre for os. Everyday Yogini er en herlig amerikansk yogablogger, der ligesom jeg, blogger om yoga i hverdagslivet. Hun har en fantastisk måde at beskrive sin tilgang til yoga på, og hvad det er man skal med en yoga praksis:

“Obviously, I am a Yoga practicioner. I love the practice of stepping on the mat and being fully present to my body and breath. It’s a beautiful practice, but it is just that: a practice. One of many, many practices that might call to us as unique individuals. The fundamental purpose of practice is to learn to show up with everything we have and allow life to open and change us. Practice is not about transcendental moments of ecstacy. The real meat of the work is in living a practice by being the best of who we are, in each ordinary moment, everyday.”

“living a practice by being the best of who we are, in each ordinary moment, everyday.” – Det er så præcist.

Yogafilosofi

Having successful relationships

Som jeg skrev i går, er yogaens ypperste formål sådan som jeg har lært det at skabe succesfulde relationer. Det er en bestræbelse, som hører til under yogaens etiske discipliner (Niyamas), nr. to ud af yogaens i alt otte led (Ashtanga betyder otte led, på sanskrit).

En succesfuld relation forstås både i forhold til en selv og til andre. I yogaen er man kun med sig selv, og som jeg ser det, begynder evnen til at have succesfulde relationer også her. Den gode relation til sig selv er den, man kan tage med sig videre ud i sine medmenneskelige relationer med kollegaer, familie, kæreste og den, man sidder ved siden af i bussen. I yoga er en god relation karakteriseret ved accept af mennesket som det er, at respektere og være opmærksom på andre. Så selvom en yogapraksis kan virke meget introvert og egoistisk i det selvstændige arbejde på yogamåtten og den indadvendte meditation, så er formålet faktisk udadrettet og fokuseret på at fjerne de egocentriske handlemønstre.

Men hvorfor så overhovedet lave yogastillinger, hvad har de med succesfulde relationer at gøre?

Den fysiske yogapraksis kan ses som et billede på livet. En god yogapraksis kommer ikke ved at tvinge ens krop til noget, og man bliver ikke et lykkeligere eller bedre menneske af at kunne lave udfordrende stilligner. Succesen ligger i at acceptere kroppens og sindets tilstand som de er, og i at give bevægelser og åndedræt ens uforbeholdne opmærksomhed. Og det er det, de fysiske aspekter i yoga handler om: Fokus, uforbeholden opmærksomhed og accept af sig selv, som man er. Dén state of mind i den fysiske yogapraksis skal så overføres på livet og de relationer, man indgår i i sit daglige liv. Det er opskriften. Den er svær. Men for mig er det også det, der gør yogaen så enestående.

Læs i øvrigt mere i Sam Dworkis inspirerende artikel om emnet her

Urdhva padmasana