Browsing Category

Yogalærere

Yoga workshops, Yogalærere

Lovely Louise

Jeg har simpelthen så meget stof med hjem fra Indien, at jeg helt glemmer noget af det, der fylder mest: mit møde med yogalærer Louise Ellis! En formidabel kvinde, med respekt for ashtanga yoga men også ved sine egne meningers mod, og med så dyb forståelse og erfaring i yoga, at jeg bliver helt stum af beundring.

Hendes undervisning af mig var god; jeg var en af de eneste, der lavede 2. serie på retreatet, mens jeg var der, så jeg var tit en af de sidste tilbage, og hun gav sig meget tid til at fortælle mig ting og lege med stillingerne. Fx fik jeg rigtig mange tips til at forbedre mit ben-bag-hovedet projekt, og så legede hun med mig i mine bagudbøjninger, og jeg har lært at gå bagover i bro på en måde, som ser lidt mere æstetisk ud end før. Og så havde hun bare nogle formidable måder at hjælpe mig ind i stillingerne på.

Desuden havde hun meget respekt for, hvad jeg var blevet undervist i hos mine lærere herhjemme. Og det er kun godt, for det er jo dem, der følger mig på den lange bane og kender min praksis på en anden måde end hun gør. Meeen, hun fik også kastet mig ud i nogle nye projekter, hun kunne ikke helt lade være.

LouiseEllis:www.ashtangacenter.com

Det smukke billede af hende, har jeg lånt på hendes fine hjemmeside

Hverdag, Yoga retreats, Yogaformer, Yogalærere

Gevaldigt indhentet

Tusind tak for de søde ord til mit sidste indlæg, billedet er fra en hel fotosession vi havde sjov med at lave en morgen, så der vil være mange flere billeder i samme stil i det næste stykke tid.

Jeg føler mig gevaldigt indhentet af hverdagen efter hjemkomst fra Indien; ugen er fløjet afsted og jeg sidder allerede med billederne derfra som minder, der bliver noget der var “engang” og ikke sidste uges begivenheder.

Og der er intet som hverdagen, der kan sluge alle gode intentioner om at give den gas med yogaen, når man er hjemme igen! Men men, lidt har jeg lavet, jeg har nemlig genoptaget morgenøvelser, og laver nogle Yin yoga stillinger, som vi lavede på Louise Ellis kursus. Yin yoga er “afslappet yoga”, modsat fx Ashtanga yoga, som er en kraftfuld Yang type yoga (her er nogen, der låner taoismens ikoniske billede til at definere yogatyper). Stillingerne laves derfor ikke med spændte muskler, men fokuserer på strækn eller åbning i leddene, som kommer når stillingen påvirker bindevævet ileddene.

En simpel yin yoga  stilling er at sidde på gulvet med strakte, samlede ben og bøje sig frem over benene. Ryggen må gerne være rundet. Bliv i stillengen og forsøg at slappe helt af her i min. 5 minutter. Denne stilling vil være perfekt for Cathrine, som klagede over stramme haser og efterlyste et godt tip. Denne type øvelser er gode til at træne stramhed op (hvilket jeg også virkelig har brug for), og fordi man er afslappet i musklerne og bruger tyndgekraften, så kommer man ikke til at overstrække.

Jeg vender frygteligt tilbage med både mere om Yin yoga og mit nye morgenprogram.

Sovende hund– Yin yoga er afslappet, men dog ikke så afslappet som denne hund, der yndede at tage en lur udenfor vores cottage.

Bagudbøjninger, Yoga workshops, Yogalærere

DO NOT try this at home!

Dette her er et billede af Kino, hvis workshop jeg stadigvæk er meget inspireret af:

Kino_backbend

Interessant nok er det også et billede af Kino i en yogastilling, hun mente at jeg sagtens kan lave. Jeg forsøgte at forklare hende høfligt, at det kan jeg altså ikke… Men hun gav sig ikke sådan lige (fordi jeg godt kunne lave den med hendes hjælp), og derfor er jeg nu i gang med at øve mig på den. Og hér er en stilling, hvor processen virkelig er målet, for uh, hvor føles den perfekt stilling som en million milliard øvegange væk!

Jeg øver mig med hjælp fra Miles eller Tanja, som støtter mig (det er sjovt nok ikke nemt at holde balancen her), mens jeg holder fast i en fod ad gangen. Det skal lige nævnes, at jeg fra naturens side har en usædvanlig smidig ryg, og det her er altså ikke en stilling, man lige begiver sig ud i i et almindeligt yogaprogram.

Billede er i øvrigt venligst udlånt af YouTube, hvor man også kan se en Kino’s fænomenale bagudbøjninger i en lille video. Som er optaget på Purple Valley yoga resort. Hvor jeg befinder mig om under 3 uger. Yipeee…!

Ayurveda, Yoga workshops, Yogalærere

Workshoppens første dag

Den første dag på workshoppen på Ashtanga yoga shala her i Århus med Kino Macgregor var to en halv times “silent sitting” (koncentration, som forberedelse til meditation), chanting og dialogi-baseret foredrag om yogafilosofi og om ernæring i et yoga perspektiv. Alt sammen godt og spændende, hun virker levende og meget vidende.

Kino talte om maden ud fra en auyrvedisk sundhedsforståelse (auyrveda er en indisk sundhedsfilosofi, som er fra ca samme tid som yoga). Hun fortalte om processen med at gå fra almidelig kost og til yogivenlig kost. Hun mener, at man ikke kan tage et fuldt skridt på én gang, men kan eksperimentere med at fjerne et enkelt element fra sin kost i en uge (svinekød fx) og derefter spise det igen i en uge og så være bevidst om, hvordan man har det. Hendes fokus var bevidsthed, man skal være bevidst om det, man indtager og hvordan det fungerer for en.

Nu spiser jeg jo fisk normalt (blev lige mindet om, at det er for at få de vigtige omega 3 og 9 fedtsyrer). Men det kunne være et spændende eksperiment at prøve at fjerne fisk fra min kost i en uge, bare for at se hvordan det føles. Her til aften havde jeg faktisk forberedt en bagt salat (lyder stenet, men smager vidunderligt) fra Jamie Olivers Italien. Den var vegetarisk. Og farverne en fryd for øjet:

Bagtkornsalat_Birgittesyoga

Bon appetit! Nu vil jeg i seng, dagen i morgen bliver sikkert fysisk krævende.

Blogging, Praksis, Yoga workshops, Yogalærere

Kino countdown

Hvor er det skønt, når jeg får spørgsmål, tips eller input fra jer, der læser med her! Det er så inspirerende for mig, og  jeg brygger på et par indlæg efter nogle gode ting, jeg har fået fra jer de sidste dage. Så stay tuned. Og tak for jeres involvering, der findes ikke noget bedre!

I morgen begynder weekend workshoppen med Kino, og jeg glæder mig. Og kom på vej hjem fra arbejde i tanke om, at jeg burde have lavet mere yoga i ugerne op til weekenden, så jeg ville være bedre forberedt… Det mest fristende og absolut dummeste jeg kunne have gjort, ville være at træne fuld praksis i aften (1½ time min.), det har jeg gjort før tidligere workshops. Og det duer ikke, hvis man som jeg har en praksis, der går op og ned. For hvor fedt er det at møde op fredag aften til en intens weekend og så allerede være en lille smule brugt?  I stedet lavede jeg solhilsner, stående stillinger og et par enkle hofteåbnere, a la disse. Så har jeg strækket, styrket og er inde i yoga feelingen, og er stadig klar til at gi den gas.

Yoga retreats, Yogalærere

Yogeferie i Indien

Lad mig lige advare om, at det her indlæg er længere end normalt. Jeg har fået en rigtig sød mail fra en læser, som gerne vil på yogaferie i Indien og ville høre hvad jeg kan anbefale. Hun vil gerne gøre det til en oplysningsrejse, hvor der også er fokus på fx meditation og vejrtrækning,  og hun er i tvivl om, hvorvidt en yogaferie er det i sig selv. I får min svarmail til hende her, så er der lidt tips, hvis der er andre der som C går og brygger på en yogaferie:

“Kære C,
 
først og fremmest mange tak for dine søde ord om min blog, jeg er så glad for at andre også kan få noget ud af de ting, jeg skriver om.
 
Jeg har været i Indien på et yogaresort én gang, i januar 2009, og jeg skal afsted igen her til påske. Begge gange til samme yogaresort, nemlig Purple Valley i Goa.
 
Alt afhængig af hvilken lærer du vælger at få undervisning hos, er jeg ret sikker på, at du vil føle en yogaferie som en oplysningsrejse. Det gjorde jeg i hvert fald sidste år, hvor jeg fik undervisning af Dena Kingsberg, som bruger meget yogafilosofi, pranayama og chanting i sin undervisning. Louise Ellis skulle også være dygtig til helhedspraksis, det er hende jeg skal ned til her over påsken. Så derefter kan du helt sikkert læse om hende på min blog…
 
Jeg kan kun anbefale Purple Valley på det varmeste, dels fordi det er de dygtigste Ashtanga lærere der underviser der (fx underviser Sharath der, som det eneste sted i Indien udover i Mysore – lidt af en blåstempling). Og dels fordi du kan vælge den workshoplærer, der passer til dit temperament. Hvis du rejser alene er der også et socialt fællesskab på et resort, som er virkelig godt.
 
Nu ved jeg ikke hvor længe du tænker, at du vil være afsted? Hvis du skal mere end en måned afsted er et yogaresort nok ikke så oplagt (lidt for dyrt). Så kunne du i stedet enten tage til Rolf Najoukat i Candolim i Goa, til Louise Ellis i Rishikesh,eller se om der er andre lærere, fx Lino Miele der bor og underviser i et par måneder i Kovalam hvert år. Det kommer også lidt an på, om du har særlige præferencer med, hvor i Indien du vil hen.
 
Der er jo også Mysore, hvor Ashtanga jo kommer fra og hvor Sharath’s skole ligger. Jeg har ikke været der, men det skulle være noget helt særligt at blive undervist direkte af guruen. Men der er ofte mange elever, og jeg er i tvivl om, hvorvidt du vil få den indsigt og fordybelse, du søger.
 
Endelig er der også den mulighed at tage på yogaferie den ene halvdel af tiden og så finde et ashram og være den anden halvdel. Det vil måske tilføre endnu mere spiritualitet til din rejse. Jeg ved ikke så meget om Ashrams, men kender en, der har gjort det sådan, og som var rigtig glad for det.

Uh, det blev næsten en hel roman 🙂 Jeg håber du kan bruge mine input til noget

Bedste hilsner Birgitte”

Yogalærere

David Swenson igen

Nu var jeg lidt frisk til at pege fingre af David Swensons speedos i går. Måske lidt uretfærdigt, det er jo ikke hans skyld at de ikke længere er lige så moderne som de var i 90’erne, hvor bogen er fra… Og bogen er altså et must, hvis man er med på ashtangabølgen.
Her får I lige en rigtig blæret video med David – har har sådan en rolig måde at praktisere yoga på. Og så kan han nogle virkelig utrolige ting. Meget inspirerende. Denne gang iført shorts (tak).

Respekt!